Jeg er jo Bridget Jones #231

What

1. Gæt, hvem der ikke forstod et hint, da jeg slettede hans venneanmodning på Facebook og alligevel sendte mig en besked for at sige tillykke med aflevering af speciale? Jarh…

2. På den positive side kan vi nu konkludere, at han næppe læser med på bloggen.

3. Forleden havde jeg lige været i karbad, da jeg satte mig i min lænestol med min computer på skødet og en rugbrødsmad i hånden. På tastaturet opdagede jeg en krumme, som jeg straks samlede op og puttede i munden. Det var ikke en krumme. Det var et lille stykke af den bath bomb, jeg havde brugt tidligere.

4. Den var med citronduft. Den var ikke med citronsmag.

5. På trods af grunden til at jeg ikke brugte hele mit budget på mine nye Louboutin’er, så er der en kvindelogisk del af mig, der er meget overbevist om, at det må betyde et udvidet shoppingbudget, når jeg skal til Berlin i næste uge.

6. Antallet af lækre mænd er eksploderet i de måneder, jeg har været fraværende i min Fitness World, hvilket ville have været mega optur, hvis jeg ikke havde været typen, der sveder så meget, at hendes høretelefoner ikke engang vil blive siddende i øregangen.

7. I går reparerede jeg det utætte rør under min køkkenvask. Selv. Jeg var faktisk nok nærmest mere stolt, end da jeg afleverede mit speciale.

8. Den næste midaldrende mand, der giver mig et sjofelt blik, når jeg står i Netto med en vandmelon i favnen, får en flad.

9. Hvis man støvsuger, før man børster sin kat, (der består af minimum 50% pels,) så bliver man nødt til at støvsuge igen bagefter. Man skulle næsten tro, det sagde sig selv, Miriam.

10. De er åbenbart ved at lave en ny Jumanji. By why?! Den 9-årige i mig føler helt ærligt, at nogen er ved at fucke med hendes allerhelligste og har allerede sat et boykot i værk. Fuck that shit.

Kommentarer (20)

  • jeg spiste engang en lille håndfuld sæbespåner, de lignede jo kokosmel på en prik! Min mor kan da også lade være med at opbevare sæbe i tupperware 😀

  • Jeg har også smagt på bath bomb for nyligt.. Jeg købte en af de der kæmpe til børn i normal, og kunne ikke få plasticen af, så jeg måtte gøre det med tænderne.. Abort, abort, abort!

    • Åh, de er så gode! Men ja, jeg har også ret svært ved at få dem ud af indpakningen!

  • Vedr. punkt 8: jeg er IKKE typen midaldrende mænd sædvanligvis blinker til. Ikke desto mindre blinkede min fars narkoselæge til mig i forgårs. Hvor upassende var det ik’ lige?! …

    • Aner det ikke, jeg har aldrig været der. Ville du imidlertid spørge til Frank, men blev forpurret af autocorrect, så har han det ganske glimrende! 😀

    • Jeg lo alt for hårdt af dit svar Miriam, fordi det simpelthen var så sødt og forstående overfor smartphone brugere in general 😀

  • Angående nummer 3 – jeg blev SÅ lettet på dine vejen over at det var sæbe-dims. Jeg havde allerede set for mig hvad det også kunne være. Vi har nemlig også kat ;-).

    • Hahaha, Frank er heldigivis sød til at holde alting kattebakke-relateret i kattebakken! 😀

  • Årh hvornår tager du til Berlin!! Det gør jeg nemlig den her uge også, tænk hvis jeg spottede dig dernede 😀

    • I morgen tidlig (onsdag). Men jeg er der kun 1½ dag, så hvis du skal spotte mig, er det nok omkring Alexanderplatz! 😀

    • Nej, det er mere, at man gerne kalder store bryster for meloner, og mine er ca. på størrelse med de vandmeloner, man kan få i butikkerne pt, hvilket bliver tydeligt, når jeg holder en vandmelon i favnen. Det synes mænd er sjovt.

  • Jeg kan virkelig genkende den med vandrør vs speciale, første gang jeg selv skiftede slange på min cykel, havde jeg lyst til at slå mig på brystet og komme med et urskrig.

Der er lukket for kommentarer.