Kageslabberas

collagek

Jeg var slet ikke klar over, hvor meget jeg trængte til at blive luftet, før MM inviterede på kage. (Se venligst bort fra det lidet flatterende billede på hendes blog og fokuser i stedet på ovenstående, hvor jeg har væsentlig færre hager.) Man vænner sig hurtigt til livet i specialeboblen, og selvom der selvfølgelig er noget rart ved at leve hver dag med Barbiebukser og morgenhår, så er det endnu rarere at fyre noget makeup i ansigtet og cykle ud i forårssolen. Hold kæft, hvor har jeg savnet frisk luft.

Det gør selvfølgelig kun sagen bedre, at der venter en rar dame og noget virkelig god kage på La Glace i den anden ende. Mere specifikt et stykke H.C. Hat aka karamelmousse med citronkaramelganache på chokoladebisquitbunde. Shiiiiit. Jeg har ikke set MM siden Sommeren ’92-eventet, og det var et glædeligt gensyn. Siden da har jeg jo besluttet mig for at prøve det der med at gå blogprof, så det var virkelig befriende at få lov til at lege Spørge-Jørgen over for en, der har succes på den front. Plus, I ved, blogsladder. 😉

Jeg glæder mig uhyggeligt meget til at komme ordentligt i gang med at blogge fuldtid. Jeg savner virkelig at lægge meget mere energi i bloggen, og det er drønfrustrerende at være så begrænset.  Kladdeidéerne ophober sig og ligger bare og venter på, at jeg får tiden til at gøre noget ved dem. Skalnokskalnokskalnok. Nedtællingen er i gang.

Kommentarer (14)

  • Jeg elsker dine indlæg Miriam og jeg bliver inderligt glad hver gang, der er et nyt! Men dit speciale er altså en smule (meget lille bitte smule, selvfølgelig) vigtigere end os.
    Gogogo – you can do it! Krydser så meget fingre for dig.

    • Haha, jeg troede lige, du ville til at smide en sviner. De starter næsten altid med, “jeg elsker din blog, MEN” 😀 Jeg lover ikke at opgive hverken jer eller specialet helt! 😀

  • Jeg stemmer I! Du er genial Miriam. Jeg bliver oprigtig lykkelig når jeg ser der er nye indlæg (Need a life much?:)) Giv den gas med specialet, og ses vi på den anden side 😀

  • Opdagede din blog i går (jeg er lidt langsom i bloggergamet) og brugte, no shit, over seks timer på at læse din blog i stedet for at skrive speciale. Dine skriverier er fantastiske sjove og resulterede i en masse underlige blikke fra de andre på specialekontoret, da jeg vidst kom til at grine lidt for højt, lidt for ofte (aben der holder sig for øjnene)

    • Haha, altså, jeg kan godt lide konceptet – jeg ville bare ønske, at caféen var lidt coolere. Det ligner lidt sådan et institutionscafeteria.

    • Nooo, det kan du ikke mene! Det er et forfærdeligt billede med rynker under øjnene og alt for meget tandkød! 😀

Der er lukket for kommentarer.