Jeg, en tyv

giphy

En af grundene til, at jeg endnu ikke er hoppet med på tendensen til at købe dagligvarer online, er, at jeg foretrækker helt fysisk at have en hånd med i mine egne indkøb. Jeg vil have det største og pæneste blomkålshoved, og hvis der er tilbud på ost, vil jeg ikke have stykket på 600 gram, hvis jeg kan få det på 800 gram til samme pris. Det var derfor, jeg fuckede op i dag. Bortset fra at det ikke handlede om mælkeprodukter eller grøntsager, men var forsøget på at finde den pose Matador Mix Dark, der havde flest labre larver og de der helt bløde lakridser, som smager umanerligt godt.

Da jeg havde fundet en tilfredsstillende pose, smed jeg den i kurven og stillede mig i kø. Der er altid lang kø og én kasse åben i min Netto, fordi de tilsyneladende har nakket Faktas slogan om, at de så gerne vil have, vi bliver lidt længere. Også selvom den tid bliver tilbragt med at tælle sekunder, mens manden bagved i køen kontinuerligt overskrider grænsen for ens intimsfære. Vi kommer altså ikke hurtigere til kassen af, at du står helt klos op ad mig.

I dag skete der så det lidt uheldige, at jeg, da jeg begyndte at lægge mine varer på båndet, fandt flere sære produkter, som jeg helt bestemt ikke kunne huske at have lagt i min kurv. Jeg bruger fx ikke skyllemiddel, og jeg kan virkelig ikke fordrage sardiner. Nej, jeg havde i min begejstring over at have fundet den perfekte slikpose stjålet et andet menneskes kurv. Fuck. Det er jo pinligt nok i sig selv, men det er endnu mere pinligt, når man allerede har ventet i kø, lagt det halve af kurven på båndet og pludselig slukøret må begynde at trække i land.

Usynlig som en ninja sneg jeg mig tilbage mod slikafdelingen, hvor jeg hurtigt fik øje på både min egen, forladte kurv og en tydeligvis skyllemiddelanvendende, sardinspisende dame, der forvirret så sig omkring. Se, nu burde jeg jo nok være krøbet til korset og have indrømmet over for damen, at jeg lidt var kommet til at hugge hendes varer, men jeg er en ynkelig kujon, så mens hun vendte ryggen til, skyndte jeg mig i stedet at bytte om på kurvene, hvorefter jeg i kapgangstempo og uden at virke alt for mistænkelig atter satte kursen mod kassen. I know, I know, jeg er et skidt menneske.

Kære sardinspisende dame, hvis du er derude et sted: Undskyld! Jeg sværger, at jeg normalt ikke er sådan en, der stjæler fra andre mennesker, og jeg garanterer dig, at du godt må få dine sardiner for dig selv. 😀

Kommentarer (14)

  • Åh, hvor er det dejligt ( undskyld ) at jeg ikke er den eneste tosse i diverse supermarkeder.
    Jeg har taget en fremmed mand i hånden, lagt mine varer i andres vogne, kaldt en masse andre mænd skatter og tager andres varer. Det er såååå ucharmerende at være så uopmærksom på sine nærmeste omgivelser. Og så har jeg to gange snydt foran ( gik ind midt i ) køen. Og folk bag mig sagde ingenting, men det gjorde min mand som jeg talte med. Jeg undskylde selvfølgelig og min mand fik nogle forstående nik fra de andre mænd!
    Er bare håbløse distræt når jeg handler

  • Haha!! Jeg kender alt for godt de panikøjeblikke, hvor man formår at handle så mystisk, at man bagefter selv ikke helt forstår, hvad man havde gang i. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at sardindamen havde fundet det noget så sjovt, havde du indrømmet dit tyveri. Jeg var sikkert også flygtet, men havde bagefter nok fortrudt, at vi ikke havde fået et billigt grin ud af situationen.

    Og det gik lige op for mig, at det i grunden lyder enormt sørgeligt! Måske jeg kan undskylde mig med, at jeg i aaaalt for mange måneder (okay… fire) har været sat ud af mit normale fredagsøl-spil og været låst til en sofa med ømme bryster og mangel på festcigaretter. Og fester generelt. Jeg håber, at den baby bliver det værd 😉

    God aften!!

  • Er jeg den eneste som tænker det mest ærgeligt er hvis du glemte at tage den gode slik pose med over i din egen kurv.

    Eller måske jer missede noget af indlægget .

  • Hahaha! Jeg og min mand har prøvet at være i den modsatte situation. Bortset fra at det så var Iben Hjejle, der havde taget vores kurv. Vi blev så befippede, at vi absolut ikke turde gå hen og bede om at få den tilbage. Så vi gik i stedet og lurede på hende, indtil hun opdagede forseelsen og bare lod den stå et tilfældigt sted. Du er ikke alene!

Der er lukket for kommentarer.