Ich bin ein nicht så tjekket Berliner…

Jeg giver lige ugens Bridget et skub til næste søndag, for jeg sidder i øjeblikket i en lejlighed i Berlin med verdens måske mest ustabile internet. Jeg var i øvrigt (selvfølgelig) minutter fra at misse mit fly på trods af, at jeg følte, jeg var i enormt god tid. Rendte ind i MM på Nørreport station og nåede kun lige at give hende et vink og en bemærkning om, at jeg lige var på vej til Berlin og rullede så lystigt videre ned ad trappen, mens jeg grinte lidt af hendes indignerede “EJ!”

Da jeg kom ud i lufthavnen, var der imidlertid uhyggeligt lang kø til security check. Gud og hver mand havde tilsyneladende besluttet sig for at komme deres rejsefeber til livs på sådan en højhellig søndag formiddag, og da det endelig blev min tur, var der 25 minutter til, at min gate lukkede. “Fint nok, god tid,” tænkte jeg og jinxede dermed the everliving shit ud af min tidsplan. Lige der blev jeg nemlig udvalgt til stikprøvekontrol, og det på trods af at jeg hverken er særlig mørk i huden eller for dens sags skyld går med turban. Damen tog bakken med min frakke og min håndtaske og stillede den til side og foretog sig så ikke yderligere det næste kvarter, mens jeg derimod langsomt begyndte at drukne i angstsved.

Da jeg endelig blev kaldt over, spurgte jeg pænt, om vi monstro kunne stikprøvekontrollere lidt tjept, for jeg havde på daværende tidspunkt ti minutter til at fræse ned til gate F7, som ligger virkelig, virkelig langt væk fra security. Damen bemærkede lidt syrligt, at jeg altså skulle være i lufthavnen to timer før, så hvis jeg missede mit fly var det tough luck og ingen erstatning, men hun bevægede sig alligevel en anelse hurtigere, så jeg er hende evigt taknemmelig. Jeg nåede også gaten i tide. Faktisk lukkede den naturligvis et kvarter senere end angivet, men hvis jeg ikke var løbet, var den med garanti lukket til tiden, og jeg havde været nødt til slukøret at tage hjem til Frank med shoppetrangen uforløst.

Heldigvis gik det hele godt, og jeg ankom i kæmpe vinterfrakke til solskin og 15 grader og følte lidt, at jeg måske var steget på et forkert fly. Det var jeg dog ikke, så jeg drog ind mod centrum, og eftermiddagen blev tilbragt på yndlingsloppemarked, hvor jeg som altid lod min 80’er-kærlighed tale. Velour pencil skirt, anyone?

I aften skal der spises tortillas og måske kigges nærmere på det berlinske natteliv, der angiveligt er lige så crazy søndag aften som resten af weekenden, og i morgen skal jeg så sætte symbolsk ild til mit Visa-kort. All in all kan jeg godt lige holde til det.

Kommentarer (15)

Der er lukket for kommentarer.