First Date #3

Min ekskæreste og jeg skrev sammen i månedsvis, før vi mødte hinanden. Det var ikke planlagt, at vi skulle være kærester, da vi begyndte at skrive sammen – faktisk var han lidt min chef. Men de professionelle samtaler veg efterhånden for de personlige, og da vi endelig stod til at skulle mødes, var vi begge to smaskforelskede. Vi blev kærester samme aften, og resten er history.

Måske er det mindet om min første rigtige og på alle måder livsændrende forelskelse, der gør mig så begejstret for at skrive lidt tid, inden jeg møder en mand. Det var nok i hvert fald det, der gjorde, at jeg havde nærmest hysterisk høje forventninger til gårsdagens date. For Happn-manden gjorde det ualmindeligt godt på skrift, og jeg kunne mærke mine ben begynde at sitre under mig. Som da han sammenlignede mig med en cello, eller da han lurede, at jeg indeni ikke er helt så kæk, som jeg ynder at give udtryk for til omverdenen, eller da han var iskoldt cool med, at jeg gik lidt i drama queen over en mindre misforståelse.

Derfor var denne date også på én gang den bedste date, jeg endnu har haft, og den største skuffelse. Det startede rigtig fint. Jeg havde fået en dresscode og besked på at dukke op foran den russiske ambassade(!) klokken 18.55. Efter at have garanteret mig, at aftenen ikke stod på længere gåture, valgte jeg, at det skulle være anledningen, hvor mine Louboutin’er skulle indvies. (Det viste sig i øvrigt, at det var rigtig fint, vi ikke skulle gå langt, for skoene blev ved med at svuppe af mine fødder og fik mig til at gå rimelig hakkende og aldeles uelegant. Må lige anskaffe nogle af de der anti-glide-plastre til at klistre i hælen.)

Restauranten var lige i nærheden og ganske hyggelig. Servicen var helt ad helvede til, men maden var rigtig fin. Jeg havde regnet med, at jeg ville bruge det første kvarters tid på at være vanligt akavet, indtil jeg ligesom faldt til i hans selskab, men i realiteten skete det bare ikke rigtigt. Det lykkedes mig aldrig at slappe helt af. Jeg tog mig selv i at have problemer med at holde øjenkontakten og konstant famle efter nye smalltalk-emner at hive op af lommen. Jeg var bestemt ikke mit mest charmerende jeg.

Når samtalen flød, var det klart den bedste af slagsen, jeg har oplevet. Af mine dates indtil videre var Happn-manden med garanti mit bedste match. Men den skriftlige kemi, jeg gik og ventede på, slog aldrig igennem. Der var uden tvivl en vis fysisk tiltrækning (bedømt ud fra eget synspunkt og antallet af gange, jeg tog ham i at tale til min kavalergang), men den var meget mere seksuelt betonet, end den var romantisk. Og som jeg skrev til ham flere gange, inden vi besluttede at give det et forsøg med en date, så er det nemt at finde mennesker, man er seksuelt tiltrukket af. Det er sværere at finde dem, man er lige så begejstret for, når man har tøj på.

En dårlig date var det ingenlunde. Men jeg gik nok ind til den med en forhåbning eller måske endda en forventning om at få fejet benene totalt væk under mig, og det skete ikke. Jeg mærkede ingen romantisk interesse fra ham, og jeg følte den nok heller ikke rigtigt selv. Havde det været en date med en vildt fremmed, havde jeg nok været fint tilfreds, men lige nu sidder jeg mere med en følelse af enormt antiklimaks. Vi afgav vist begge løfter, vi ikke kunne indfri.

Det er ret grænseoverskridende at skrive det her, dels fordi jeg som kontrolfreak er ret utilfreds med, at jeg ikke helt har styr på, hvad jeg mener om det hele, og dels fordi jeg er ret overbevist om, at han i løbet af dagen vil klikke sig ind og læse disse ord. Hvis man imidlertid skal dømme ud fra den meget fåmælte høflighedsbesked, jeg modtog for en times tid siden, så er han selv ret undervældet af min præstation i løbet af aftenen. Hvilket er fuldt forståeligt; det er jeg også selv. Når og hvis der sker yderligere udviklinger i situationen, skal jeg naturligvis nok holde jer opdateret, men på nuværende tidspunkt, vil jeg efterlade jer med samme følelser af “meh”, som jeg selv ligger inde med…

Kommentarer (32)

  • Miriam.. Du er NØDT til at give slip på din romantiske idé om, at den eneste rigtige måde at møde en kommende kæreste på, er på samme måde som du mødte din ekskæreste.. Det er jo netop ikke din ekskæreste, du har lyst til at møde igen.. Giv slip, slap af og ta' nogle chancer.. Jeg er heller ikke selv meget for at give slip, men man får altså bare nogle rigtigt fine oplevelser, når man tør slippe kontrollen lidt.. ��

  • At slappe af er nemmere sagt end gjort, men synes nu godt nok ikke pt, jeg laver ret meget andet end at tage chancer. Jeg har været på tre dates de sidste tre uger, der allesammen foregik på mandens præmisser i stedet for mine. 🙂

  • Jeg tager hatten af for, at du kaster dig ud i datinglivet, når nu du har brændt dig grundigt på ex'en. Det kræver mod – måske især den sidste date her, hvor forventninger var så høje, og nerverne derfor drillede lidt. Det er fandens svært at være spontan og lade sig gribe af øjeblikket, hvis man er typen, der tænker/analyserer meget. Derfor tænker jeg, at selvom du sidder med en meh-følelse, så har du total scoret på den personlige front mht dit mod. ☺��

  • Jeg synes I skal tage på endnu en date.. give det en chance til! 🙂 Min første date med min kæreste, var da heller ikke den fedeste i verden.. men det handler jo om lige at se hinanden an? Man kan ikke forvente at det hele bare spiller, første gang man mødes. Jeg havde også skrevet uafbrudt med min kæreste i 1,5 måned, før vi mødte hinanden. Nogle gange skal man lige give det lidt tid 🙂 Så kan det være man slapper lidt mere af og gnisten så kommer 🙂

  • Jeg vil bare lige indskyde, at de lykkeligste forhold, jeg kender til, ikke er startet med kærlighed ved første blik og ben-væk-fejning på første date, men bygget op over længere tid. Props til dig for at være på markedet, jeg glæder mig til, at det lykkes for dig 🙂

  • Ja, sådan var det også for min mig og min mand. Vi skrev i to år (tal lige om build up!), inden vi mødtes, og vores første date var mildest talt kikset 😉 Jeg var lidt usikker på ham i en måneds tid, før jeg kunne mærke forelskelsen – og da den kom, blev jeg faktisk mere overrasket, sådan lidt “hvornår i alverden blev jeg lige forelsket!?”. Så det var heller ikke en feje-benene-væk-under-mig-oplevelse, men mere et langt frit fald.

  • I can attest to that! Min kæreste og jeg er enormt lykkelige på 4. år, og jeg var godt nok også noget undervældet på vores første par dates. Også ramte det mig, forelskelsen altså, som et tog, efter et par gange.

  • Med de beskeder kan man ikke lade være med at have høje forventninger – cello-sammenligningen er fantastisk! 😀 Jeg håber, du giver ham en chance til – og han giver dig en – for tænk nu hvis. 😀 Jeg melder mig ind i koret og siger, at kærlighed godt kan komme snigende. 😀

  • Hm. Øv. Kender godt det der med at være på date, hvor det bare aldrig kommer til at spille.
    Jeg dater selv en gut for tiden, som – hvis jeg absolut skal være helt, helt ærlig – vist ikke er så super tiltrukket af. Men jeg hørte i Gift ved første blik, at unge giver for hurtigt op nu om dage, så det vil jeg satme ikke! Men altså. Hvor længe skal man også lige blive ved med at give det en chance?!

  • Vil også holde på man skal give dem en chance. Nogen gang er de bare nervøse og har brug for tid til at vågne op ligesom os. Giv ikke op, prøv at skriv til ham og så tag den derfra- Hvis han synes det samme som dig så er han måske bare ikke din type, og det er godt i finder ud af det 🙂 Så kan du jo komme videre i gamet 😉
    Er selvbegyndt i datinggamet og har nu mødtes med en gut 6 gange, og han bliver da sjovere og sjove jo mere jeg også åbner mig 🙂

  • Jeg istemmer mig koret! Giv ikke op endnu! Jeg tror at det er klogt at bruge hovedet og ikke kun hjertet når der skal findes en mand. Da jeg mødte min kæreste i sin tid kunne jeg virkelig godt lide ham, og tænkte at vi havde et meget ens værdisæt og en masse andet godt – men følelserne kom altså ikke før senere. Jeg besluttede mig for at han var for god til at droppe pga manglende følelser, og så kom de stille snigende, og endte med at være den største forelskelse jeg har oplevet. Så giv ham lige en chance – og smid evt dine bekymringer på bordet så han ikke tror du syntes at jeres date var et kæmpe hit 😉

  • Jeg er helt enig. Jeg havde mødt denne fyr i byen og vi skulle på første date sammen kort tid efter. Det var en ok date, men heller ikke mere end det. Jeg var sikker på det ikke kunne blive til noget, men jeg havde samtidig lyst til lige at se ham igen. Sådan var det på de mange næste dates derefter. Pludselig var jeg alligevel blevet vild med fyren, uden jeg havde regnet med det ville ske. Nu er vi gift og han gør mig lykkelig hver dag 🙂

  • Ej, jeg vil altså også sige, du skal prøve igen. Jeg startede også med 'bare' at være seksuelt tiltrukket af min kæreste, da vi var sammen første gang, og var overhovedet ikke interesseret i et forhold. Det var mest af alt resultatet af en masse drinks og nogle ufornuftige beslutninger. Vi fjollede lidt rundt på den måde i et par måneder, og så begyndte jeg at synes, han var lidt sødere end det, og heldigvis havde han det ligesådan. Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik, som det lyder som om, du lidt forventer, og man skal lige finde ud af, hvem den anden er, hvordan hans humor er og hvordan man snakker med ham. Glem meh-oplevelsen, accepter at første date stort set altid er hamrende akavet, og lav en ny aftale 😀

  • Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg selv roder godt og grundigt rundt i date-land, med mildest talt …. begrænset succes. Fordi det er freaks, jeg render ind i.

    Men jeg har lavet en regel for mig selv: At hvis jeg er i tvivl, eller har meh-følelse, går jeg på en date mere med vedkommende.

    Simpelthen fordi det ER et unaturligt set-up og fordi alle de steder, man normalt møder folk, på job, sport, i skole mv, der lærer man jo mennesket at kende og BAM – en dag skete der pludselig noget med en tiltrækning.

    Men oftest kender man jo hinanden i en eller anden form (Plus der er en tiltærkning)

    På dates sidder man to vildtfremmede mennesker med en forventning om, at man skal være hinandens partner, helst for life. Det kræver RET mange ting, der skal tjekkes af i løbet af en kop kaffe..

    Så mit bedste råd er, at lige give det en my tid. Hvis det er en nitte, har man i det mindste fået aftensmad den dag. Eller et blogindlæg 😀 Måske begge dele 😉

  • Mine præmisser ville være at tage et par uger på skrift for at se, om personlighederne overhovedet matcher godt nok til, at en date ville være nyttig. Og så efterfølgende mødes et offentligt sted, der passer til begges humør.

  • Ja, det har godt nok også taget tid at skrabe mod sammen til at kaste mig ud i det! Men jeg er glad for, at jeg ventede, til jeg følte mig klar. Ellers tror jeg bare, det var blevet endnu værre.

  • Det tænker jeg også lidt, men omvendt ved jeg det jo heller ikke stensikkert. Det er det, forvirringen går på. Så vil jeg næsten hellere give den et skud til, HVIS nu..

  • Du skriver så jeg endnu engang sidder med et stort smil på læben.
    Du mener nok ik der er noget at smile af, men du fanger mig med dine ord. Du skriver godt Miriam!!!

    Kan kun tilslutte mig nogen af de andre…
    Min mand var kedelig på vores første date, ja så er det sagt, så meget at jeg nærmest ikke engang gad fortælle veninderne om ham bagefter.
    Men ærligt, jeg trængte til nogen mand (!!!!) Så jeg holde lidt ved, og det viste sig efter ca. 1 måned, at han var helt anderledes i virkeligheden, nærmest alt andet, end det han viste mig på første date. Vi har grint meget af vores gabende kedelige første date mange gange efterfølgende.
    Vi er nu sammen på 14. år. (Jeg er 33.)
    Så opgiv ikke for hurtigt, det er i hvert fald mit råd.

  • TAK for de søde ord!

    Happn-manden er stadig i billedet, men hvis han ikke snart tager sig sammen til at invitere mig på en anden date, så ryger han altså ud igen.

Der er lukket for kommentarer.