Om Østerbro og aggressivitet

Jeg elsker at bo på Østerbro. Her er pæne, helt graffitiløse bygninger, Irmaer overalt og generelt ro og orden. Især sidstnævne er østerbrogenserne glade for. Man skal overholde både de skrevne og de uskrevne regler, ellers falder der brænde ned. Nej, det passer ikke. Der falder ikke brænde ned, for konfrontationer er ikke commes il faut. Det gør vi os ikke i. Vi skriver passiv-aggressive sedler, klager til bestyrelsen og bagtaler hinanden. (Jeg kender ikke nogen af mine naboer, så jeg nøjes med at bagtale herinde på bloggen.)

Hvis man overvejer at flytte til Østerbro, er det klart praktisk hvis man er en ihærdig regelrytter. Og måske oven i købet indehaver af nogle virkelig små sko. Fx har en af mine genboer en kat, som de lufter(!) i de grønne områder i nærheden. En dag smøg den sig ud af selen (fordi den er en kat, tænker jeg) og løb af sig selv tilbage til gården, hvor den gik rundt i 10 minutter, indtil ejerne indhentede den og tog den med op i lejligheden igen. Det var der en dame, der så sig sur på, så hun indgav en officiel klage, og vi har nu allesammen fået en reprimande om, at vores husdyr ikke må være på fællesarealerne. Den slags er ikke atypisk. Jeg bor jo faktisk et sted, hvor der reelt står i ordensreglerne, at det er fy-fy at holde fest. Sådan, nogensinde.

I dag tog bestyrelsen dog properheden til et nyt niveau. Da jeg åbnede min postkasse i morges, var der et meget sært brev. Det var cylinderformet og blødt, og jeg troede først, nogen havde foræret mig noget affald. Det var tæt på. Der var simpelthen blevet truffet en beslutning om, at vi som beboere var for dårlige til at at smide vores affald i affaldsskakten i forseglede poser, og man havde derfor reelt valgt at sende et brev ud til os allesammen med den information og en rulle skraldeposer. For grunden til, at ensomme bleer og potteplanter uindpakket forvilder sig ned i skakten, må jo nødvendigvis være, at folk ingen poser har, ikke?

Åh, Østerbro. For at citere Grey’s Anatomy: “There is a land called Passive-Aggressiva and you are their queen.”

Kommentarer (18)

  • Gud, jeg tror, jeg ville passe fint ind. Det er mig en kamp på daglig basis at undlade at kommentere og regelrytte på alt. For jeg kan faktisk godt lide at have venner, og at være vellidt, og derfor lader jeg være. Men bl.a. derfor meldte jeg mig også ind i dimissionsudvalget, for jeg gider ikke, at de andre gør det forkert. Og det generer mig, når folk går overfor rødt. Eller når min nabo har to katte og 400 krukker foran sin dør, når nu det står tydeligt, at begge dele er forbudt her, og vores udlejermand er heroppe ugentligt og sige det.

  • Jeg har boet på Østerbro, og trods anal tendenserne lykkes det vores nabo at holde natlige sex fester for hende og to gode venner gentagne gange…lige op ad de tynde vægge. Vi kom fra Nørrebro hvor ungdomshuset var nabo, hvilket også var irriterende bare på en anden larmende måde….
    Nu bor vi i hus, arrrrr her er det kun fuglene og egne børn der kan larme…….meeeen det er også pænt irriterende af og til.

  • OH.MY.FREAKING.GOD! … Så er jeg altså lidt glad form at bo på Vesterbro 😀 Der er godtnok lidt beskidt.. og folk larmer, men hellere det end Passive-Aggressiva land 😀

  • Okay, jeg kunne godt ønske mig lidt mere orden, hvor jeg bor. Føler mig som en del af en arabisk sæbeopera, fordi mine naboer skændes (højlydt!) i tide og utide, vågner tit af det klokken lort om morgenen men har ikke lyst til at blande mig i deres krise. Ind i mellem får jeg deres post ved en fejl, og så gemmer jeg det, så jeg kan ringe på midt i et skænderi og gøre dem pinligt til mode. Så stopper det da et par timer, to døgn, hvis jeg er heldigt.

  • Haha, jeg elsker passiv aggression! Jeg kunne nok også trives ret fint i Passive-Aggressiva. Efter alt for mange gange at være ved at dø af vrede over biler parkeret i porten ind til vores cykelparkering, så vi ikke kan komme igennem havde jeg tilfældigvis en blok på mig en dag. Og en kuglepen. Det resulterede i noget alá “Flot parkering. Meget beboer- og cykelvenlig!”. Det føltes godt, og der har faktisk ikke holdt en bil i vejen siden. Men det er nok mere tilfælde end reelt resultat, haha 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

  • Åh, jeg forstår dem så godt! Noget af det klammeste i verden, er at skulle håndtere en stoppet affaldsskakt – og så skulle se overfyldte 2,50kr-bæreposer, hele kasser til clementiner (I kid you not), flasker, dåser og alt muligt ildelugtende og ofte dryppende (yrk!).. Vores ejerforening har nærmest affald som fast punkt i nyhedsbrevene og på generalforsamlingerne – og en how-to-seddel på alle skaktlåger (den hjalp mest)..
    Her har vi også overvejet at uddele poser (primært for at undgå for store og overfyldte bæreposer), men vi har ladet være – lidt ud fra de ting du skriver.. Og så fordi jeg i virkeligheden hellere ville eskalere hele lortet og få markerede poser, så jeg næste gang en skakt er stoppet, kan gå og banke på med den der sørgelige pind man har som hjælp, og så bede dem fikse DERES stoppede skakt selv.
    Det blev langt, men jeg SVÆRGER, det er klamt og dermed noget jeg vil gøre meget for at undgå! 🙂
    Du burde blive en del af bestyrelsen, Miriam, der er MANGE gode historier i så'n én 😉

  • Åh, jeg forstår dem så godt! Noget af det klammeste i verden, er at skulle håndtere en stoppet affaldsskakt – og så skulle se overfyldte 2,50kr-bæreposer, hele kasser til clementiner (I kid you not), flasker, dåser og alt muligt ildelugtende og ofte dryppende (yrk!).. Vores ejerforening har nærmest affald som fast punkt i nyhedsbrevene og på generalforsamlingerne – og en how-to-seddel på alle skaktlåger (den hjalp mest)..
    Her har vi også overvejet at uddele poser (primært for at undgå for store og overfyldte bæreposer), men vi har ladet være – lidt ud fra de ting du skriver.. Og så fordi jeg i virkeligheden hellere ville eskalere hele lortet og få markerede poser, så jeg næste gang en skakt er stoppet, kan gå og banke på med den der sørgelige pind man har som hjælp, og så bede dem fikse DERES stoppede skakt selv.
    Det blev langt, men jeg SVÆRGER, det er klamt og dermed noget jeg vil gøre meget for at undgå! 🙂
    Du burde blive en del af bestyrelsen, Miriam, der er MANGE gode historier i så'n én 😉

  • Der hvor jeg bor på Frederiksberg får alle beboere hver måned (måske hver 14. dag, jeg er ikke helt sikker) 2 ruller 15-liters affaldsposer lagt i postkassen af samme årsager, som Cecilie beskriver. Vores skakter kan ikke rumme mere end 15-liters poser, hvis de ikke skal stoppe til, så når der sidder overfyldte supermarkedsposer fast i alle 4 skraldeskakte lørdag formiddag, bliver man bare virkelig træt af sine medbeboere. Det er trods alt ikke raketvidenskab… Og vores stakkels gårdmand bruger uendelig meget tid hver dag på at forsøge at få styr på det hele.

    Men det at håndtere sit eget skrald er vist en af menneskehedens største udfordringer og nok lidt en tabt kamp, ligemeget om man vælger at håndtere det passivt, aggressivt eller begge dele 🙂

  • Vi har heldigvis ikke problemer med stoppede skakte, men jeg kan eddermame godt forstå, man er træt af at røre ved uindpakkede bleer og den slags. I virkeligheden er det jo også latterligt, at folk ikke bare kan pakke deres fucking affald ind!

  • Hmm. Vores skakter må vær excptionelt store, for det har vi mig bekendt ikke problemer med. Men derfor er det jo stadig uacceptabelt at folk ikke kan bruge skakterne ordentligt. Især fordi det jo er en kæmpe luksus, at man ikke selv skal gå ned med sit affald!

Der er lukket for kommentarer.