Jeg er jo Bridget Jones #184

1. Jeg er bange for, at min Bridget-hed er smittet af på Frank. Jeg synes i hvert fald, han er overordentligt uheldig. I går sad han i døråbningen til bryggerset, fordi han jo i kraft af at være kat ikke kan bestemme sig for, om han vil være inde eller ude og derfor har besluttet, at dørtrinnet er et fint kompromis. Uheldigvis var døren til havestuen af samme årsag også åben, og det skabte et gennemtræk af dimensioner, som jeg først opdagede, da yderdøren smækkede i med et kæmpe brag, og Frank skreg op, fordi hans hale var kommet i klemme.

2. Jeg var fuldstændig overbevist om, at den var brækket og ringede panisk til dyrlægevagten, som viste sig at befinde sig i fucking Hammel – over en halv times kørsel væk fra Randers. Hvilket var frustrerende nok i sig selv, men nu havde vi jo tilfældigvis heller ikke en bil hjemme og derfor temmelig svært ved at få Franken fragtet helt derud på bøhlandet.

3. Frank var imidlertid selvfølgelig iskold, så længe vi holdt os fra halen, der var lidt skæv og meget hævet. Jeg, derimod, hulkede mig igennem resten af aftenen, mens vi sammen med dyrlægen besluttede at give ham til i dag og så se, hvordan det stod til. I dag er han heldigvis væsentligt bedre, bare meget øm, så det ser ud til, at halen får lov til at blive på. Mens jeg lystigt tuder videre.

4. Før alt det dramatiske skete, var i går også dagen, hvor jeg var på loppemarked i halvanden time i mestendels temmelig overskyet vejr og alligevel erhvervede mig årets første knaldrøde solskoldning. Wu-freaking-hu.

5. Heldigvis er der intet, en portion aftenis ikke kan fikse, og i min mors hjem skal man faktisk helst have is hver aften. Hvilket min rygrad ikke kan modstå. Sådan, ever.

6. Jeg har fået en rabatkode tilsendt fra Zalando. Altså bare en af de der fesne nogle på 10%, men jeg har fælt lyst til at være snedig og bruge den på mine egne affiliatelinks. Det forekommer mig dog, at det måske lidt er et desperat move á la de der bloggere, der kommenterer anonymt på deres egen blog.

7. Ellers har jeg heldigvis fået en større oversættelsesopgave i hus, hvilket burde kunne række temmelig langt på kameraopsparingsfronten. Uheldigvis er det mange, mange timers arbejde, og det er noget jævnt kedeligt samt meget fromt Jesus-stof, der langsomt luller mig i søvn, når jeg forsøger at kigge nærmere på det.

8. Det går ikke meget hurtigere af, at jeg stadig sidder på en lånecomputer, hvor tastaturet er helt anderledes, end det jeg er vant til, og hver gang jeg forsøger at lave et stort startbogstav, kommer jeg til at printe noget i stedet. For fuck’s sake.

9. Antal gange min mor har refereret til mig som sin “kendisdatter” efter Femina-artiklen: 17. Og altså, det er ikke, fordi jeg ikke har lyst til at være kendisdatteren, det er mere det, at jeg ikke kan huske et eneste andet ansigt fra det blad, så der er nok heller ikke så mange, der kan huske mig.

10. For et par dage siden blev jeg vækket klokken 4.30 om morgenen, fordi der var en røgalarm, der bippede. Altså, selvfølgelig bare skift-mit-batteri-bip, men stadig irriterende nok til at holde mig vågen. Jeg vadede groggy rundt på hele overetagen for at finde den skyldige lydudsender, indtil det efter virkelig lang tid gik op for mig, at det ikke var en bippen, men en pippen, og at den ikke kom fra en røgalarm, men fra en fugl uden for mit vindue. Velkommen på landet, Miriam. Gå i seng igen.

Kommentarer (8)

Der er lukket for kommentarer.