Maj 2014

I maj sidste år gjorde jeg mig altså faktisk ikke i ret meget andet end hemmeligheder og Paradise Hotel, men de par indlæg, der havde andre emner, får I her:

Jeg råbte og skreg om trælse ting, bloggere gjorde. Og det var kun nogle af dem, der udsprang af rendyrket misundelse! 😉

Jeg afslørede flere hemmelige crushes. Hvad er det for nogle sære ting, jeg tiltrækkes af?!

Jeg lavede oldschool jordbærtærte med masser af snask. I øvrigt til dato bloggens næstmest læste indlæg, hvilket får mig til at mistænke madbloggerne for at have fuldstændigt vanvittige besøgsstatistikker.

Jeg testede, hvad der måske er verdenshistoriens dårligste mascara. Jeg spurgte for nyligt på bloggens Facebook, om der var interesse for et fast videosegment med brutalt ærlige anmeldelser, og det var der bestemt. Der sker bare som regel det, at jeg får en mail fra folk, der gerne vil sende mig gratis ting, og så fortæller jeg dem, at det må de gerne, men de skal ikke forvente positive anmeldelser med mindre de er velfortjente, og så hører jeg bare aldrig rigtigt fra dem igen. Og personligt er jeg jo et vanedyr, så jeg køber ikke så tit nye produkter, jeg ikke kender til. Men altså. Det er på listen, jeg sværger!

Frank chillede. Fuck, jeg savner “Frank chiller”-indlæggene. Come ooooon, nyt kamera! 😀

Og sidst, men ikke mindst tippede jeg om Unidays. Enhver rabatluders paradis!

Kommentarer (8)

Der er lukket for kommentarer.