En time.

Så lang tid gik der, fra jeg udgav indlægget om Potentialemanden, til følgende sms-samtale fandt sted:

Mig: “Såeh, hvad er dine dealbreakere ved det modsatte køn? (Og hvis du siger noget med katte, så vælger jeg altså Frank frem for dig, så er du advaret! ;))”

Ham: “Jeg er allergisk over for katte.”

Hvorfooooor swiper man til højre ved en pige, der ikke bare har sin kat med på sine billeder, men også meget sigende nævner ham i sin profiltekst, hvis man ikke kan tåle skidtet?

Jeg hader hele verden.

Kommentarer (37)

  • åh Miriam, jeg spottede din blog i morges og jeg er tryllebundet. Hold nu op hvor har jeg siddet og grinet den sidste times tid. Ikke pga dit dilemma med potentialemanden og Frank, men bare alt hvad du skriver. Der er god sjov herinde! Good luck med kærsteriet i år – jeg er sikker på, at du nok skal negle den 🙂

    KH Sheena

  • der havde jeg så nok valgt manden frem for katten.. men nu er jeg heller ikke voldsom katte fan ;D (altså frank kan jeg godt li selvfølgelig 😀 )

  • Hvis min kæreste – som jeg har halvårsdag med på søndag og virkelig elsker – sagde til mig, hør du.. Det er enten mig eller Mini (min prinsesse) så skal jeg hurtigt vise ham døren! Mini er mit livs kærlighed, og hvis han ikke kan acceptere det, så er det bare ærgerligt.
    Der findes enormt mange mænd i verdenen, der findes kun en Mini <3

    Heldigvis er han ligeså vild med Mini som jeg er, og kaldte hende faktisk skat, før jeg fik tildelt den titel. (Åååååårh <3)

    Jeg krydser finger for dig!

  • Jeg var ekstremt allergisk overfor katte og støv da jeg mødte en ekskæreste. Han havde en kat og var virkelig dårlig til at gøre rent. Jeg var temmelig sikkert snotforelsket og blind, men flyttede mere eller mindre ind ved ham og efter et par måneder med direkte kontakt til kat og støv var min allergi væk! Jeg vil dog ikke anbefale det, tror jeg – fik min barndoms-astma tilbage i handlen. Til gengæld har jeg i dag verdens bedste kat (nr. to efter Frank, selvfølgelig) og kunne ikke forestille mig ikke at have ham, Rullepøse-Percy.

  • Hey, min bror fik sådan nogle smarte indsprøjtninger hos lægen, fordi han havde forvildet sig ud i nogenlunde samme situation, og det gik sgu skønt!

  • Jeg forstår godt, at Frank betyder meget for dig, men hvis det nu viser sig at være den rette fyr, så virker det fjollet, at kasserere ham pga. allergi. Det er jo ikke fordi han kan gøre for det. Giv ham dog en chance – der er altså vigtigere ting derude end katte 🙂

  • Jeg har skam heller ikke kasseret ham, jeg har imidlertid gjort ham opmærksom på, at Frank kommer først. Hvorvidt der er vigtigere ting derude end katte, det må være en personlig beslutning. Nogle mennesker kan bedre lidt dyr end mennesker. For mig handler det i denne situation i højere grad om ansvarlighed. Jeg har det meget stramt med folk, der giver deres kæledyr fra sig, fordi det bliver besværligt at have dem, og jeg synes slet, slet ikke det er en god nok grund, at jeg har fundet en fyr, der er allergisk.

  • Nej, nej, der er skam ingen, der skal give sine kæledyr fra sig! Og da slet ikke på grund af en allergisk fyr. Jeg elsker selv dyr og har selv hund, som jeg elsker over alt på jorden. Jeg mener bare, at man måske godt kan have begge dele. At man både kan have kat og mand, der er allergisk – hvis man bare lige finde den rigtige løsning på det! Problemer er til for at blive løst, siger min kære mor altid 🙂

  • Har du egentlig mødt ham fyren irl endnu? (vi hepper – om ikke andet må der kunne komme et fantastisk blogindlæg ud af det..) Synes stadig at Tinder er op ad bakke (virkelig stejlt). Efter at have skrevet med en fyr, som lød lovende, foreslog HAN at vi kunne mødes, jeg skrev at det ville jeg godt! Derefter: total radio-tavshed..?! – undrer mig stadig.

  • Jeg kan (desværre) heller ikke tåle kat, men det afholder mig bestemt ikke fra at like mænd på Tinder, hvis de har en! Det afholder mig heller ikke fra at besøge mine forældre, eller andre med kat 🙂 Så hvis han siger, det ikke er et problem, så er han nok indstillet på, at allergimedicin er en nødvendighed.
    Og jeg får ikke nær så mange symptomer hos mine forældre, som hos andre katteejere – der må være noget om det, med at opbygge en portion tolerance 🙂
    Hepper på dig, og håber han rent faktisk har potientiale, også på trods af katteallergi!

  • Jeg har allergi og mit højste ønske er at få en kat ! Lægen siger nej, fordi der er stor risiko for at få astma – hvilken kan føre til anfald, hvilken kan være livsfarligt .. Har efterfølgende hørt om de indsprøjtninger, så skal helt sikkert ha' undersøgt prisen, men det skulle være dyrt.. Alt held og lykke til dig og kærligheden, håber det lykkes 🙂

  • Hvad er din plan, når han falder over bloggen 🙂 ? Hvilke scenarier har du gjort dig derom? Det må vist være et indlæg værdigt 😉

  • Ork, jeg er enig i, at man nok godt kan finde ud af noget med begge dele. Det er også planen indtil videre… Men det er stadig lidt surt. Jeg havde hellere set, at jeg fandt mig en mand, der var lige så tosset med Frank som mig! 😉

  • Nope. Jeg taler meget stort uden om det der med at mødes. På den måde kan man undgå knald eller fald situationen længst muligt! 😉

  • Det må han næsten allerede have gjort. Han har i hvert fald googlet mig, så det kan næsten ikke undgås. Men indtil videre er vi smuttet let og elegant henover det emne. Jeg håber, han er ok med det. Bloggen er jo langt hed ad vejen min personlighed, og den synes han ikke at have noget imod! 😉

  • hvor er det spændende at læse med 🙂
    hvad fangede dig ved dennes profil, og ikke mindst hvornår skal du så møde den potentialemand? 🙂

  • Jeg blev fanget af, at han for det første rent faktis havde en profiltekst, og at den for det andet var meget velformuleret. Og at hans billeder var af ordentlig kvalitet. Men ak, det der møde blev aldrig til noget, jævnfør de nyeste indlæg. 🙁

Der er lukket for kommentarer.