Tip: Personlige magneter

Det er vist ved at være noget tid siden, det blev moderne at lave magneter ud af sine instagram-billeder, men jeg har jo altså en tendens til at komme dryssende lidt efter alle de andre, så i forgårs landede min første ordre i postkassen. Farverne er ikke 100%, men tæt nok på, og desuden er prisen lav og produktet ellers glimrende, så jeg er godt tilfreds.

Jeg gik mest efter Frank-motiver, naturligvis, men jeg noterede mig, at billederne til formålet ikke nødvendigvis skal komme fra ens instagram, så det er i princippet en design-dine-egne-magneter-side, hvilket jeg nok kommer til at nakke som gaveidé. Man kan lave tissemands-magneter til sine veninder og børnebørns-magneter til sine bedsteforældre. Pissesmart.

Med ordren kom også en rabatkode, som giver 15% til nye kunder, hvis det skulle have nogens interesse. (Den giver så også mig 15% af jeres køb i kredit derinde, skal det lige siges, så hvis I nu er meget imod, at jeg fylder mit køleskab med Frank, så er det nok en god idé at betale fuld pris i stedet.) Koden hedder FRIEND10PXW.

En pakke på ni magneter koster 81 kroner inklusiv fragt, hvilket er en helt fair pris i mine øjne. Det er hos Sticky9, det foregår. Og nej, dette indlæg er ikke i nærheden af at være sponsoreret. 😉

Kommentarer (14)

Der er lukket for kommentarer.