Nytårsforsæt: De gamle og de nye

Ak, så kan jeg vist ikke udskyde den længere. Det er tid til at kigge på sidste års nytårsforsætter og sætte nogle nye for 2015. Jojo, det er måske nok traditionelt noget, man gør, før klokken slår tolv nytårsaften, men jeg har jo aldrig rigtig været hende, der får ting gjort.

Lad os starte med at se på forsætterne for 2014:

1. Eget domæne. Nyt blognavn. Nyt design. I år bliver året. Jeg kan mærke det! I år kommer jeg til at fake blogprofessionalisme til den helt store guldmeldalje!

Ja sgu! Hallo, så så man lige mig være sej og shit! Okay, blogprofessionalismen kan muligvis diskuteres, but I’ll take it!

2. Deltage i mere holdundervisning i Fitness World. Som det er lige nu træner jeg ca. to gange om ugen. Tre på en god uge. Med tanke på min figur + chokoladeindtag burde det nok være mere, men jeg er brandgod med de dårlige undskyldninger. Det fine ved holdtræning er imidlertid, at når man først har meldt sig til, så kan man ikke slippe udenom. Og jeg har brug for tvang!

Jaeh, nej. Jeg er for perfektionistisk anlagt til holdundervisning. Jeg bliver hidsig, når jeg som den eneste ikke kan holde den der forpulede stilling i 30 sekunder. Men trods det har jeg faktisk nogenlunde vedligeholdt min Fitness World-aktivitet, så jeg vælger altså at se det som et halvt win. 

3. Prøve det der med at date. Kloge hoveder fortæller mig, at jeg nok ikke kommer af med hele min alle-mænd-er-idioter-indstilling, med mindre jeg reelt møder nogle mænd, der ikke er idioter. Har desuden luftet idéen for nogle venner/læsere, som alle har været ved at tisse i bukserne af glæde ved tanken om mine datingpinligheder på bloggen.

Jeg havde virkelig alle intentioner om at opfylde det her, men så kom Tinder, og jeg mistede totalt tiltroen til det modsatte køn.

4. Vaske vinduer. Det skete ikke sidste år, så vi kan lige så godt videreføre det forsæt. Det er et mægtig fint forsæt.

Fuck nu off, det kommer aldrig til at ske! Jeg har fjernet Franks snudeaftryk fra indersiden af ruderne i stuen, tæller det?

Okay, så gælder det forsætterne for 2015. Lad os prøve, om vi kan finde på noget lidt mere realistisk den her gang.

1. Ikke anskaffe mig et nyt kæledyr.

Dyrenes Beskyttelse bliver ved med at flashe stakkels, hjemløse pelsklumper på Facebook, og mit hjerte bløder. Jeg ved ikke, hvor meget længere jeg kan stå imod!

2. Finde noget at tjene penge på. 

Jeg er færdig på uni om et år. Som det ser ud lige nu, er det meget urealistisk, at jeg ville trives i et almindeligt fuldtidsjob, så jeg skal enten finde ud af noget med at freelance, være selvstændig, gøre bloggen omkring syv gange så stor eller skrive en bog, der bliver en bragende succes…

3. Tabe omtrent halvdelen af min kropsvægt.

Hvis det står her, sort på hvidt, så vil jeg sandsynligvis synes, det er mere pinligt at give op og derfor tvinge mig selv videre. Deal with it, Fremtids-Miriam!

1. Prøve det der med at date. 

Never give up! Jeg skal jo for pokker kun bruge ét anstændigt eksemplar!

Kommentarer (24)

  • Jeg hepper så meget på fremtids Miriam! Og mig selv! De sidste tre punkter har jeg også selv på min liste, det der med at tjene penge skal bare gerne starte sådan fra NU af! Jeg krydser fingre og danser regndans for os begge 😀

  • Jeg har lidt de samme “dating-udfordringer” som dig – har faktisk ikke været på en ærlig date det sidste halvandet år, selvom intentention er der.. Og ja Tinder ER op ad bakke (der er jo ingen pointe i at swipe en mand til højre, hvis man bare ved at man ikke kan abstrahere fra hans gule tænder, høje tindinger, kamphunde eller “jeg er for lækker attitude”).
    Desværre er det lidt de samme mænd der går igen på de traditionelle dating sider..
    P.S. jeg er 32, men du er jo stadig i tyverne, så der burde være håb forude for dig 😉

  • Det med vinduerne er nemt. Nu ved jeg ikke hvordan dit SU-budget ser ud, men det er virkelig billigt at betale sig fra vinduesrengøring. Jeg kunne aldrig drømme om at vaske mine vinduer.

  • Haha jeg har heller ikke vasket vinduer i al den tid, jeg har boet i den her lejlighed. Eller i den gamle for den sags skyld 😉

  • Mht dating, så er jeg (selvom det lyder forkælet!) SÅ taknemmelig over, at jeg havde kærlighed ved første blik med min kæreste på et kollegie engang for 5 år siden. Instant attraction, noget som man prøvede at ignorere i et halvt år, hvorefter det var umuligt. Mit livs kærlighed. Det virker så besværligt at bevæge sig ind i den jungle med Tinder og prøv-og-smid-væk kultur, der florerer overalt i ens liv. Det tager sgu lang tid og maaaaange diskutioner/skænderier at opnå en totalt vidunderlig symbiose, der helst skal opnås i et forhold. Jeg kan være bange for, at mange unge simpelthen giver op, fordi man ikke forventer, at et forhold kræver så mange stadier man skal igennem? Ikke “arbejde” men blot udvikling?

    Eller… at det fandme kræver TID sammen inden man måske går i kæreste-mode? Altså man kan ikke nå at lære en person at kende over en date og mindst af alt kan man da vurdere, om der er kærlighed? Jeg hepper med fra sidelinjen, den rette venter lige om hjørnet 🙂

  • Det koster ca en 100mand at få nogen til at pudse dine vinduer. Altså en prof, ikke mig.
    Jeg hepper på Nutidsmiriam, af egoistiske årsager mest på den med bogen, men jeg ved, at du også kan de andre ting:)

  • Problemet med den slags er, at halvdelen af mine vinduer befinder sig i en gård, man ikke må køre ind i… (Jeg har ingen intentioner om at lukke en vinduespudser ind i min lejlighed!) Og hvis man alligevel kun kan få pudset halvdelen, så kan man næsten lige så godt lade være.

  • Problemet er lidt, at jeg rigtig gerne vil være i et forhold… Jeg magter bare ikke alt det arbejde, det ligesom kræver at når dertil. 😀

  • Problemet er mere, at vinduespudseren ikke kan komme til mine vinduer, fordi halvdelen befinder sig i en gård, man ikke kan komme ind i…

  • Ah jamen, der er jo et centralt problem… måske føles det ikke så meget som “arbejde”, når man er sammen med den rigtige? Jeg undres altid over, når folk siger, at det kærver ARBEJDE at være i et langt forhold. Jamen, ja, det det kræver tid, opmærksomhed og nærvær, men det er da alle naturlige ting? Og hvis ting er lidt skæve, så går man ud og spiser og er romantisk – vupti, så er alt perfekt igen. Arj, det er sat på spidsen, men jeg er virkelig tilhænger af, at når man er sammen med den rigtige, så er det ikke “arbejde”, så er det løbende udfordringer, ændringer og forventningsafstemmelser, som man gør, netop fordi at man er så fandens forelsket. Og efter lidt tid, er der ikke meget arbejde i det længere… jeg synes sgu, at det kræver 50 gange så meget arbejde at fastholde pige-venskaber som min kæresteforhold. That shit is hard!

  • Det er vel forskelligt fra person til person. For nogle mennesker kræver det arbejde at bibeholde et sundt parforhold, for andre er det mere naturligt. Jeg synes ikke rigtigt, det er et område, hvor man på den måde kan generalisere..

  • (Du skrev engang at du var fan af min blog, og nu afviser du mig. Jeg forstår ikke jer mennesker længere. (For nej, jeg er nemlig ikke et menneske.))

  • Ok, så har du måske alligevel lidt travlt…;-) Det viser sig sig nemlig at fyre /mænd sidst i tyverne (naturligvis) helst vil date piger i tyverne, men det vil mænd i 30'erne altså også!
    Og jeg kan (endnu) ikke se mig selv med en mand tæt på de 40…

Der er lukket for kommentarer.