Jeg er jo Bridget Jones #155

1. OPI til 39 kroner lige her. Avavav, min stakkels julegavekonto.

2. Har i denne uge sovet til klokken 16 to dage i streg. Der er noget galt, når man efterfølgende vågner klokken 14 og føler sig dygtig.

3. Alting lugter stadig af kattetis, og jeg kan ikke engang tillade mig at være sur på Frank, for det var min egen skyld. Jeg hader, når ting er min egen skyld.

4. Mine Wang-sko, som jeg har stalket på nettet i håbet om, at de ville blive sat yderligere ned, er i stedet blevet solgt. Jeg er i sorg.

5. Forleden vågnede jeg til en imponerende blodpøl i min seng. Jeg nåede at være helt panikken i omkring 5 minutter, før det gik op for mig, at jeg i søvne havde kradset hul i verdens mindste sår på mit knæ, som derefter havde besluttet sig at prøve at slå mig ihjel ved blodtab.

6. Den ene lampe i mit soveværelse er gået ud, og den anden er begyndt at blinke faretruende. Jeg er panisk angst for, at den også går ud, for det er sådan nogle sære halogenstørrelser, og jeg har absolut ingen anelse om, hvordan man skifter pæren.

7. Folk bliver ved med at stille mig spørgsmål, når jeg handler i Fakta. LIGNER JEG SÅ MEGET EN, DER ARBEJDER I FAKTA?!

8. Min far er lige kommet hjem fra USA. Ikke på ferie eller noget, men et eller andet kursusværk, som lige så godt kunne have fundet sted i Burkina Faso. Jeg er så misundelig, at jeg er ved at gå til.

9. I tirsdags troede jeg, en virkelig sød mand flirtede med mig. Jeg nåede at blive helt begejstret, før jeg opdagede, at han flirtede med pigen ved siden af mig…

10. Kører pt Say Yes to the Dress-maraton og er 1) chokeret over, hvor grim kjolesmag amerikanerne har, og 2) lidt halvdesperat efter at finde en mand, der vil giftes med mig, så jeg kan få lov til at brudekjoleshoppe.

Kommentarer (25)

Der er lukket for kommentarer.