Emmys 2014 ifølge Miriam

Jeg sad oppe i nat for at se the Emmys. Det var ikke rigtigt det værd, hvis jeg skal være helt ærlig. Breaking Bad rendte med det meste, og det var sikkert velfortjent, selvom det betød, at True Detective blev snydt for den ros, de skulle have haft. Jeg så enormt meget frem til In Memoriam-segmentet, fordi jeg vidste, de ville ære Robin Williams, men det var skuffende. Billy Crystal sagde nogle få, velvalgte ord, og så var der selvfølgelig en montage, men fordi the Emmys jo dækker tv, var der intet fra hans film, hvilket måske nok er forståeligt, men der var bare heller ikke ret meget andet. Mest standup-klip. Og ikke engang særlig mange af dem. Jeg havde faktisk lidt regnet med, at jeg skulle have closure på den front, men det kunne jeg hurtigt skyde en hvid pind efter.

Seth Myers var vært, og han var da meget fin, men han var mest sådan lidt anonym og uinteressant. Hvilket er den samme dom, jeg fælder over den røde løber. Alt for safe. Røvkedelig, med andre ord. Jeg har dog alligevel fundet lidt at kommentere på nedenfor…

Fordi man altid bør lægge ud med de gode nyheder, starter jeg med mine yndlingskjoler. Der var selvfølgelig masser af nydelige mermaid-silhuetter og klassiske Askepot-kjoler, men ikke noget, jeg ikke havde set før, så jeg har valgt de to, der i mit hoved var mest originale. Debra Messing beviser, at sheer panels sagtens kan være classy i stedet for slutty, mens Julie Bown går imod strømmen med en heftig omgang print. A+ til begge damer i min bog.

Jeg forguder Rose Leslie, men der er et eller anden ragende galt med proportionerne på den her kjole. Med mindre hendes bryster selvfølgelig reelt er placeret nede ved navlen, men det var de jo altså ikke, (GOT SPOILER!!!) da hun knaldede Jon Snow i en hule i ødemarken. Sarah Paulson ligner julepynt.

Mormor og mormor på tur. Mayim Bialik har nogle virkelig sære regler om, at det er farligt at vise så meget som albuer, så til sammenligning med andre looks (fx sidste års Golden Globes) er det her faktisk ikke helt skidt, men det ligner stadig noget designet til en kunde på 60+. Katherine Heigl har også misforstået sin alder og er gået all in på brudens mor-looket.

Suk. Jeg elsker, elsker, elsker Laverne Cox, men hun kunne simpelthen ikke have valgt en kjole, der tydeligere understregede, at hun er født som mand. Halterneck er det ultimative no-go til brede skuldre, og jeg fatter ikke, at der ikke er nogen, der har stoppet hende. Lena Dunham skulle bare have tæsk i det der. Og lære at rette ryggen.

Kommentarer (28)

Der er lukket for kommentarer.