Guten Morgen

Vel ankommet klokken lige-efter-alle-butikkerne-lukket drog søster og jeg et lettelsens suk, da det viste sig, at receptionisten på vores hotel talte et udmærket (okay, nogenlunde) engelsk. Jeg har jo teknisk set en bachelor i tysk, men hvor jeg forstår det meste og er ret habil skriftligt, så har mundtlig aldrig været min force. Nok mest fordi jeg insisterer på at analysere en sætning i mit hoved 30 gange, før den kommer ud af munden, så der ikke er grammatiske fejl. Og den slags tager tid, der ikke findes midt i en aktiv samtale.

Vi bor på Holiday Inn, som er et firestjernet hotel, og selvom værelset unægteligt er meget pænt, så har jeg naturligvis skumlet lidt over det faktum, at der ikke er badekar. Det plejer der jo at være. Til gengæld er morgenmaden lige i øjet, og jeg har netop indtaget for en mindre formue pandekager og scrambled eggs.

Nu slår jeg mave og blogger, og bagefter sætter vi kursen mod Ritter Sport-butikken, hvor håbet om at gense chokolade-Adonis er lysegrønt. Og ja, jeg har mit kamera med.

Kommentarer (4)

  • Åh, Holiday Inn er unægteligt et rart sted at være og sove. I hvert i USA, hvor jeg altså husker det som om de har badekar. De må have misforstået noget i Berlin. God ferie i byen! Kigger misundeligt med fra sidelinjen mens jeg savner både kebab og curry wurst, som ligger alt for langt ude for min rækkevidde for tiden.

Der er lukket for kommentarer.