Jeg er jo Bridget Jones #142

1. Det forekommer mig, at jeg måske er gået så meget op i ikke kun at vise glansbilledesiden af mig selv, at jeg er røget helt over i den anden grøft. I hvert fald blev jeg overfaldet af søde likes og kommentarer, da jeg i går lagde billedet til venstre ud på instagram. (Men det er, indrømmet, også et vældig heldigt billede – især sammenlignet med sygdomsbilledet fra tidligere på ugen – jeg ser unægteligt meget tynd ud. Det er jeg ikke.)

2. Ungerne nede i gården har i denne uge haft flip med at lege dåseput. Jeg har måttet kæmpe urimeligt hårdt for ikke at gå ned og spørge, om jeg ikke må være med. Bedste leg ever.

3. Jeg har en opvask på størrelse med Mt. Everest, men jeg er løbet tør for vaskemiddel. Kunne jeg ikke bare købe noget nyt? Det skulle man synes. Hvis jeg altså ikke glemte det, hver eneste gang jeg stod i butikken.

4. Tumblr har af mystiske årsager blokeret Bloglovin’. (Det må være noget med penge?) Er helt barnligt fornærmet over, at jeg nu reelt skal til at bevæge mig derover, hvis jeg vil have opdateringer på mine tumblr-blogs.

5. Jeg har fået æren af at overtage @trylleformuleringer på instagram en tirsdag i nærmeste fremtid, og det medfører vild præstationsangst, fordi det virkelig er lang tid siden, den del af min sproglige kreativitet er blevet udfordret. Plus, I ved, Bianca er genial.

6. Apropos angst, så er jeg håbløst overbevist om, at jeg kommer til at gøre et eller andet galt i lufthavnen, når jeg om to dage flyver til Berlin. Vi rejser nemlig kun med håndbagage, og der er jo alle de der enormt sære regler, som ændrer sig hver anden dag. Ved bare jeg kommer til at tage min neglefil med ved et uheld og bliver anholdt for formodet terrorisme.

7. Er endnu mere bekymret for hjemturen, for selvom jeg har læst mig til, at man må have alt den væske med, man orker, så længe det kan være i en genlukkelig enliterspose, så kunne det lige passe, at jeg står der med neglelak for en mindre formue og så ikke må få det med hjem.

8. Den ultimative Miriam-kjole viste sig at ligne lort på mig, så nu skal den retur. Fucking lorte-Zalando kræver imidlertid, at man printer et retuneringslabel ud, og jeg har overhovedet ikke noget blæk i min printer. Hvad gør folk, der slet ingen printer har? Nederen system.

9. Er begyndt at bruge “fucking” alt, alt for meget. Ikke skide fucking charmerende, vel?

10. I går begyndte jeg at græde under en film, fordi det var så romantisk, da hovedrollerne… Wait for it… Holdt i hånd. Tid til at overveje det der dating igen? Muuuuligvis.

Kommentarer (36)

Der er lukket for kommentarer.