New Love: Blomsterballerinaer

Er der nogen af jer, der kan huske, hvornår jeg sidst har fået nye sko? For det kunne jeg ikke, og det er en af livets store tragedier. Jeg besluttede derfor, at nu hvor det er sommer og sol og ferie, så måtte jeg godt købe et par nye ballerinaer. Jeg havde jo sat næsen op efter nogle nye mus, men blev til sidst enig med mig selv om, at det ville være spild af penge, når jeg nu stensikkert ville spilde ketchup/is/granatæbleshots på dem inden for den første måned.

Men drømmen om et par hvide sko ville ikke dø, så jeg tyede til Trendsales, hvor jeg på en eller anden måde formåede at snuppe de her basser til 150 kroner inklusiv porto. De er fra Friis & Co., som jeg ellers hader, men pæne blomster i sort-hvid er tilsyneladende nok til momentant at få mig til at glemme flere års afsky. Den effekt har pæne ting som regel på mig…

Kommentarer (9)

  • Hej Miriam.
    Jeg tror måske det her er første gang jeg vælger at kommentere på din blog??
    Jeg har været fast læser i ca. et års tid nu, har dog læst alle indlæggene igennem fra ende til anden (Og der er mange, skulle jeg hilse og sige) Men det er lige gået op for mig, at jeg jo aldrig har givet dig ros for din blog!
    Jeg elsker din originalitet og dine meget tekstfulde indlæg, og nyder i det hele taget bare virkelig hele atmosfæren her inde.
    Du er min favorit blogger! Fortsæt endelig det gode arbejde, for du gør det virkelig godt!
    Knus en (nok lidt for) passiv læser

  • Det er sjovt, jeg havde aldrig taget dig for at være ballarinatypen. Ikke, at det er en god/eller dårlig ting at være det, men det kom lidt bag på mig :p

  • Tak Stine! Tænk at du ikke gav op på halvvejen, det er meget imponerende! De første par år var vidst ikke så interessante. 😉

  • Okke jo. Ballerinaer og høje hæle, that's what I do. Du vil til gengæld aldrig finde mig i et par sneakers andre steder end fitness world! 😉

Der er lukket for kommentarer.