I’m back, bitches!
Sådan her så det ud, da jeg med megen møje og besvær endelig fik sendt omkring 20 siders ævl om Frankenstein ud i cyberspace med destination hos min kære underviser. Jeg skriver “kære” temmelig sarkastisk, fordi jeg aldrig fik svar på min mail om emnegodkendelse og spørgsmål om sekundærlitteratur, og det, synes jeg egentlig, er temmelig dårlig stil. For shame, Robert!
Jeg skylder jer i øvrigt storfede tak. Den sidste uge har jeg været så ynkelig, at selv jeg har været røvtræt af at høre på mig selv, og der skal faktisk en hel del til. Alligevel er jeg kun blevet mødt med hep og opmuntring og masser af smil og positiv energi. Det er eddermame stort! I reddede min opgivende røv mere end én gang. Jeg er allerede meget begejstret for den der Facebook-side. Undskyld, jeg spammer, i øvrigt, der er bare så meget, jeg gerne vil dele, jo! 😀
Jeg sov 11 timer i nat, og derefter begav jeg mig ud i den store verden på jagt efter alle mine yndlingsting som belønning for mit hårde arbejde. I Fakta mødte jeg et styks drømmefyr med verdens sødeste corgi (undskyld, Sascha, dine er også søde!), der var ved at lære at vente ude foran en butik uden at være i snor. Den satte sig helt op til den automatiske skydedør og kiggede forventningsfuldt ind i butikken efter sin lækkermås af en ejer, og mine æggestokke var lige ved at eksplodere. Hvis jeg ikke havde været helt opkogt i hovedet af at cykle Østerbro tyndt efter Krafts Barbeque Sauce, så havde de fået mit ypperste flirting game at føle!
Jeg har savnet bloggen helt åndssvagt. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har blogget så sporadisk før, og det føltes helt forkert. Facebook-siden hjalp lidt på abstinenserne, men jeg glæder mig alligevel gevaldigt til at komme ind i rutinen igen. Jeg skal bare liiiige helt ovenpå først. Og svare på omkring to ugers kommentarer og emails. Shucks.
Nana Bech
Puha, det lyder altså også som en hård omgang.. Men du er tilbage 😀 <3
KirLir
Det er nu, en “hjælpsom” læser skal lave flg. opslag på alle efterlysningssiderne: “Er du den stanglækre fyr med corgi, jeg så i fakta i mandags? Du havde god stil, et frækt glimt i øjet, og jeg tænkte straks, at du var 100 % babydaddy-potentiale *ss* fniz, Qnuz Mimse – Krøltop Babe med barbecue sovs i cykelkurven;) ;)”
Elisabeth - fyrstenogfruen.blogspot.com
Yay!!!! Velkommen tilbage:)
Camilla Birkmose
Hurraaaaaaa, det er skønt du er tilbage! Min læseferie starter nemlig i morgen og du er den perfekte overspringshandling fra eksamenslæsningen! 😀
Sephira
Velkommen tilbage til livet. har selv lige afleveret semesterets sidste eksamen og har nu sommerferie. WOOT. 😀
og tillykke med afleveringen!
Miriam
Det er jeg!
Miriam
Haha, du er sådan en kælling, Kir! 😉
Miriam
TAK, sødeste Elizabeth!
Miriam
Jeg skal gøre mit bedste for at holde dig underholdt!
Miriam
Jamen så er det jo på sin plads at sige tak og i lige måde!