Jeg har et hemmeligt crush på… #3

Stephen Fry. Jeg ved godt, at han er både gammel og temmelig homoseksuel, men han også latterligt klog og sindssygt sjov. Det er virkelig ikke min skyld – han drager! (Som Misse Møhge ville have sagt det.)

Stephen Merchant er vel på mange måde bare en yngre, heteroere (nej nej, overhovedet ikke et ord) og mere rødhåret Stephen Fry. Jeg kan nu engang så godt lide høje, sjove mænd. Se ham evt lipsync-battle med Jimmy Fallon og Joseph Gordon-Levitt her. (JGL er i øvrigt ikke at finde på listen, fordi han selvfølgelig ikke er et hemmeligt, men derimod meget offentligt og åbenlyst crush.)

Man kommer ikke meget længere væk fra min sædvanlige type end Zombie Boy. Jeg ved ikke, hvorfor i alverden jeg crusher på ham… Måske er det, fordi han har været med i en Lady Gaga-video?

Harvey Specter. Den ene af de to hovedroller i serien Suits (som bestemt kan anbefales). Meget klog, lidt for kæphøj og altid iført jakkesæt. Se dét er en mand efter mit hoved!

Jeg er usikker på, hvad det siger om mig, at jeg har et crush på Bret Easton Ellis, for det er vist alment kendt, at han ikke er helt normal – det kræver i hvert fald en… æhh…interessant tankegang at skrive bøger som American Psycho. Men for filan, altså, han skriver godt!

Se de to første crush-omgange her og her.

Kommentarer (16)

Der er lukket for kommentarer.