Shhh… #12

Jeg troede lige, jeg skulle være hende, der var hurtigt ude med nyheden om Alexander Wangs samarbejde med H&M, men min newsfeed fortalte en anden historie, så i stedet for at deltage i nyhedsspammen, får I så et hemmelighedsindlæg. Det vil I sikkert i virkeligheden også meget hellere.

PS: Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her på en pæn måde, så nu siger jeg det bare: I er simpelthen nødt til at holde op med at indsende hemmeligheder om, at I spiser jeres bussemænd. Jeg har forstået det. I er virkelig, virkelig mange, der gør det. Måske kan I i stedet danne en klub eller noget? 😉

Penge kan i hvert fald købe sko, og sko er lykke.
 

Åh, det gik ellers lige så godt, indtil der sneg sig et “man” ind. Pas på med de der generaliseringer. Jeg er fx tosset med depriblogs. 😉

Store dele af mig er overbevist om, at den her hemmelighed er løgn. Jeg mener, jeg er jo tyk. Og kattedame. Og død indeni. Og har i øvrigt gjort det urimeligt tydeligt, at jeg synes, mænd er nogle røve.

Der er nogen, der er nødt til at forklare mig, hvad man vil med sådan en hemmelighed her? Sådan helt oprigtigt. Det undrer mig. De fleste hemmeligheder, der omhandler mig og/eller Frank (we are one) er enten ude på at svine mig til eller komplimentere mig. Jeg forstår ikke helt, hvad den her vil. Jeg mener, jeg lægger jo ikke skjul på, at jeg har lidt ondt af folk, der ikke forstår det fantastiske ved vores pelsklædte venner (ligesom babyfolket sikkert har det med mig), og eftersom Frank er noget af det mest efterspurgte på bloggen og derudover mit livs kærlighed, så kommer der i hvert fald ikke mindre af ham, sådan, nogensinde. Så ingen grund til at undskylde, det er jo en smagssag, men lad mig udtrykke mine følelser ved hjælp af Medina hin Underskønne. 😉
 

Brød er jo også bare tomme kalorier…

Kommentarer (20)

  • Jeg får det fysisk dårligt over det med bussemænd. Sådan for real. HVORFOR har man lyst??!?!? Så æd dog noget chokolade det smager i det mindste godt, folk synes ik det er klamt og det er ikke gammelt støv og skidt, blandet med snot, du har haft oppe i næsen. Ej føj.

    “Brød er jo også bare tomme kalorier” bhBAHABHBBHAHAHHA

  • Jeg får det også fysisk dårligt over det med bussemændende. Sådan virkelig. Jeg kan knapt skrive ordet. Please stop it people.. And please stop writing about it.

  • Hvor er det ærgerligt og irriterende i længden, at du tager nærmest al kritik så personligt og går så meget i forsvarsposition. Det kan være det ikke er super konstruktivt, men så burde du nok egentlig bare (i mine øjne 🙂 ) lade være med at poste hemmelighederne, eller hvis det er en kommentar, så bare tag det lidt mere cool.

  • Hvor læser du det som, at Miriam går i forsvarsposition? Hvis det er hendes kommentar til hemmeligheden om Frank, læser jeg det som om, at hun oprigtigt undrer sig over, hvorfor hemmeligheden er skrevet? Jeg læser det slet ikke som om, hun tager noget personligt og forsøger at forsvare sig 🙂

  • Jeg må indrømme, at jeg heller ikke forstår Miriams svar. Det er jo folks hemmeligheder, behøver der virkelig være en dybere mening bag? Personen var sikkert ikke ude på at svine Miriam til, men blot komme af med sin hemmelighed uden at blive angrebet for det (og af dømme efter Miriams “jeg har ondt af folk der ikke kan lide dyr” er det åbenbart med god grund at indsenderen ser det som en hemmelighed)

  • Æh, jeg går ikke i forsvarsposition nogen steder. Som Ida skriver, så undrer jeg mig oprigtigt over, hvad hemmeligheden vil. Som regel deles hemmeligheder for at komme af med noget, for at sladre, eller for at starte en debat. Men den der var jo ment til mig frem for til verden. Og jeg undrede mig over, hvorfor personen ville indsende den, hvis de mente, det var nødvendigt at undskylde for den. Giver det mere mening? Det er virkelig ingelunde noget, der påvirker mig, så jeg har absolut ingen grund til at gå i forsvarsposition.

    Hvad angår, at jeg har ondt af folk, der ikke er dyremennesker, så er det bare en konstatering . Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er kæmpe dyreelsker, og jeg ikke forstår folk, der har det på samme måde. Det er skam ikke ment som en angreb.

  • Måske skulle jeg smide nogle flere smileyer ind, så folk forstår, når jeg ikke skriver ting med sur mine.

    🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 <——- Indsæt selv efter behov. 😉

  • Jeg tænker, det bare er en vane? Jeg diskuterede det faktisk med nogle folk for nylig, fordi jeg undrede mig over, at jeg får hemmeligheden SÅ meget, og der var en, der havde læst en undersøgelse om, at en tredjedel af alle mennesker åbenbart gør det. Det er altså lidt syret. Men jo ikke farligt, så hver mand, sin fornøjelse. 😉

  • Og i øvrigt kunne jeg så få nogle eksempler på, at jeg tager nærmest al kritik personligt? For jeg kan da snildt komme i tanke om de sidste ti gange, jeg har fået kritik, men når jeg kigger mine indlæg igennem skal vi helt tilbage til starten af februar for at finde noget, jeg har taget personligt…

  • Hvis det virkelig ikke havde påvirket dig bare en lille smule, så tror jeg ikke du ville have behov for at svare på det eller for at komme med din konstatering om at du har ondt af folk der ikke er dyremennesker lige i denne sammenhæng. Jeg synes ikke det virkede som en sur mine, de fleste læsere er vel vandt til at du ikke bruger mange smileys, synes dog det virkede som om du gik i forsvarsposition, men det er måske bare fordi man har set det andre gange, at du ikke håndterer kritik så godt.
    ^Men det kan selfølgelig godt være at det bare var mig der fik denne fornemmelse, og så gør det nok ikke så meget.

  • Jeg har ikke lige nogle eksempler ved hånden, da jeg stoppede med at læse kommentarfeltet for en del tiden siden, da jeg synes det var lidt belastende i længden at læse nogle af dine svar til negativ respons. (Jeg læser dog stadigvæk gladeligt bloggen engang imellem!) Når det så er sagt, så er jeg nok også meget sart med sådan noget, så du skal ikke tage det personligt – og især ikke hvis du ikke gør det længere.

  • Det er nemlig helt rigtigt, at jeg har et rygte for at gå sindssygt meget i forsvarsposition, men det har jeg også forsøgt at være ret åben omkring. Det er dog noget, jeg har arbejdet virkelig meget på, fordi det er så ærgerligt – især fordi der ofte er tale om en ret harmløs kommentar, som jeg overreagerer på. Sidst det var oppe at vende var tilbage i februar, hvor jeg skrev et indlæg om Marius og zoologiske haver, og det stak helt af – netop igen fordi dyr er så tæt på mit hjerte. Men jeg tog den debat til mig, og jeg har været utroligt obs på det, og der har – mig bekendt – ikke været en situation siden. Inklusiv hele Sille-indlægget, der var rene svinere til mig. Det var sådan set derfor, jeg var ude efter eksempler. Hvis du nu havde læst noget i et svar, jeg ikke havde ment. Jeg gør mit ypperste for lige at trække vejret, inden jeg flipper ud nu. 😉

    Jeg tog dog virkelig ikke den der hemmelighed personligt. Nu kan du selvfølgelig ikke se alle de hemmeligheder, jeg modtager, men lige præcis den der modtager jeg virkelig ofte, så den påvirker mig ikke. Jeg synes imidlertid, lige netop denne var interessant fordi personen følte behov for at undskylde, og så kunne jeg virkelig ikke forstå, hvad den ville. Den var jo tydeligvis rettet mod mig, men jeg kunne (og kan) ikke rigtigt finde ud af, hvad det er meningen, jeg skal tage væk fra den. Er det et ønske om mindre Frank eller en undskyldning for ikke at kunne lide Frank-indlæg? Jeg kan ikke lure det. Det var hverken ironisk eller trodsigt ment, at jeg linkede til den Medina-sang der. Jeg er helt oprigtigt ligeglad med, at rigtig mange mennesker finder Frank vildt uinteressant, og jeg synes, det var en humoristisk måde at udtrykke det på.

    Mht til hele det der med at have ondt af folk, der ikke kan lide dyr, så var det ikke ment nedladende eller tilsvinende. Som nævnt, så er der mange, der har ondt af mig, fordi jeg ikke kan lide børn, men det rører mig ikke, fordi jeg hviler i min rolle som “børnehader.” Jeg går vel lidt ud fra, at dyrehadere har det på samme måde, så den konstatering var mere beregnet som en beskrivelse af, hvor meget jeg kan lide dyr, frem for en beskrivelse af folk, der ikke kan lide dyr.

  • Det kan meget vel være at det er fra tidligere perioder – mener i hvert fald at det var efter Marius-indlægget at jeg stoppede med at læse med i kommentarerne. 🙂
    Men så er jeg ked af at jeg har mistolket det og så synes jeg er ærlig talt det er pisse sejt, at du har “lært af dine fejl”(okay, lige voldsomt nok at bruge) og nu trækker vejret en ekstra gang!

  • Åh nej, det var skam at lære af mine fejl. Jeg var virkelig slem en overgang, det lægger jeg slet ikke skjul på. Og det har da også været temmelig tough lige at skulle tage mig selv i armen i stedet for at spasse ud med det samme, som jeg ville foretrække, men det har klart hjulpet. Og det gør også, at kommentarfeltet er blevet et rarere sted at være, fordi vi kan have en konstruktiv snak om kritikken nu i stedet for at kaste med mudder. Men det tog mig så også lige et par år at fatte det, ikke? 😉

  • Det vigtigste er jo bare at du har været sej og hanket op i dig selv – stor cadeau til dig! Når det så er sagt, så lusker jeg nok ud af kommentarfeltet (som jeg nok vil besøge flittigere nu 🙂 ) og smutte i seng. God aften til dig!

  • Men en vane? .. Ja folk har de mærkeligste vaner. Har du set det program med folk der spiser gips(vægge), toiletpapair und so weiser? Dét er sgu syret 😉 Men igen.. folks eget valg!

  • Jeg forstår ikke, hvorfor du er så subjektiv overfor nogle af disse hemmeligheder? Folk sender dem vel ind for, at du har noget stuff at dele,og ikke at blive hakket ned på?

  • Hvem hakker jeg ned på? Jeg kommenterer som regel på dem, der omhandler mig, og ellers kommenterer jeg på dem jeg finder interessante, lige som alle andre er fri til at gøre. Det er hele pointen med konceptet. Hvis man ikke er interesseret i, at jeg eller andre ytrer deres meninger omkring ens hemmelighed, så skal man helt sikkert afholde sig fra at indsende i første omgang.

Der er lukket for kommentarer.