En Franketunge er en vidunderlig ting.

Nina brokkede sig over, at der ikke var nok Frank på bloggen, så hermed et af mine absolutte yndlingbilleder af pelsklumpen – komplet med små, tykke ben og meget lyserød tunge. Selv samme tunge er i øvrigt skyld i en rød plamage på min højre kind, fordi Franken af en eller anden grund syntes, den skulle slikkes på klokken lort i nat. Jeg ved virkelig ikke hvorfor. Frank er jo i virkeligheden mest af alt en gnaven, gammel hankat camoufleret i en indpakning af nuttethed, og han er sædvanligvis alt for fornuftig til den slags fjollede killingeopførsel. Jeg synes, det var så skægt, at jeg ikke stoppede ham, men jeg havde lige glemt, at en kattetunge i virkeligheden er en slags sandpapir, og nu mangler jeg altså det yderste lag hud på den omtalte kind.

Totally worth it.

Kommentarer (12)

Der er lukket for kommentarer.