Repost: Diskret røde læber til ingen penge…

Jeg var lige ved at gennemgå mine januarindlæg fra sidste år til det månedlige tilbageblik, da jeg faldt over dette indlæg. Det var allerede dengang en repost, så nogle af jer må være pænt træt af at læse det, men det er imidlertid et tip, jeg stadig selv er vældig begejstret for, så nu ryger det altså ud igen til nye læsere og glemsomme sjæle.

Læbepleje til kamp mod vinterfrosten? Tjek. Fine, naturligt røde læber, som kan være mere eller mindre kraftige i farven afhængigt af antal påsmurte lag? (Her kun et enkelt) Tjek. En pris på en flad tyver? Tjek.

Jeg kan virkelig ikke anbefale denne læbepomade nok. Den er med mig overalt, for man skal ikke bruge spejl til påføring, og alligevel er det instant pop til læberne. Og så passer den til alt. Den er muligvis mit spirit animal.

Kommentarer (11)

Der er lukket for kommentarer.