Bankmænd er nederen! (PS: Undtagen Søren)

Vi tilføjer lige bankmænd til listen over professioner, jeg er utilfreds med. Fik for nylig et brev fra min bank, hvori der stod, at min kassekredit var ved at udløbe, og ville jeg have den fornyet, så skulle jeg lige give banken et kald. Og det ville jeg selvfølgelig gerne. Ellers stod jeg pr. 31/1 med en regning på 25.000, og det ville jeg sådan set være ret træt af. Så i går ringede jeg til min bank, som fortalte mig, at min bankmand sad i møde, og om de skulle få ham til at ringe til mig? Jo tak, det ville være dejligt. Det gjorde han bare ikke. Jeg ringede derfor igen i dag til banken og bad om at komme til at tale med min bankmand, som igen sad i møde – skulle de bede ham ringe til mig? Jo tak, det ville være dejligt. Nu er klokken 16.03, og han har igen ikke ringet. Jeg elsker bare, når semiofficielle instanser er så pålidelige.

Jeg kender ikke engang min nuværende bankmand, fordi min bank ligger i Jylland, og de for et par år siden besluttede sig for at lægge to afdelinger sammen og fyre min gamle bankmand. Uden at fortælle mig det endda.

Min gamle bankmand var ellers the shit. Han var på min alder, og når jeg var derinde, sad vi altid begge to og fniste lidt over, at vi skulle forestille at være voksne og fornuftige. Når jeg bad om at få sat min kassekredit op med 2.000, fordi min økonomi var lidt stram, sagde han altid: “Ej, 2.000?! Skal vi ikke bare sige fem?” Og på den måde fik han mig altid til at føle mig lidt rig, selvom han selvfølgelig i virkeligheden solgte mig katten i sækken.

Åh, min kæreste Søren, jeg savner dig sådan….

Kommentarer (11)

  • Hvis du finder Søren, så giv ham lige mit nummer. Jeg har nogle tegninger jeg gerne vil have udgivet som en bog. Det er en brandgod idé.

  • Min elskede bankmand blev depoteret til Mors da den der bank deroppe gik nedenom og hjem. Nu har jeg fået en meget ung pige, der virker som om at hun aldrig er kommet videre end HHX. Suk.

  • Sidst jeg var i banken, var det for at låne 40 kilo til nye bryster, hahaha! Prøv lige at have en mærkelig samtale kl 9 mandag morgen? 🙂 Heldigvis har jeg en rigtig sød bankdame, som bare grinede og gav mig pengene 😉
    p.s. ved du forresten godt, at man ikke længere kan kommentere fra mobil og ipad? Jeg har ihvertfald ikke kunnet længe..

  • Uuuh, gad vide, om man kan låne 40.000 til nye sko?!

    Der er godt nok en anden, der har sagt, at hun ikke kunne kommentere via iphone. Det må jeg lige få kigget på…

  • Det virker fra iPhone nu – og det kunne godt være mig, der har nævnt det tidligere. Ipad virker dog stadig ikke.

  • Det er lidt skørt at høre folk snakke om bankmænd – jeg har aldrig nogensinde snakket med en (…. har jeg mon en ensom bankmand, som bare sidder og venter?). For real, i en alder af 25, har aldrig nogensinde gjort andet i banken end at hæve penge eller cashe en check i ny og næ. Måske det kommer med alderen?

    Er derudover heller ikke vild med overfriske blonde piger, der lige har lært at bruge en lommeregner, som virker som den primære personale gruppe i de fleste banker?

Der er lukket for kommentarer.