8 af de nedsatte – fordi Nemesis er en røv!

Jeg gik ind i det nye år med et imponerende overskud på kontoen. Forsikringen gav mig penge til at fikse min tand, min SU røg op i normal takst igen, og når de to ting blev kombineret med en juleferie uden det store forbrug, så så 2014 i den grad ud til at være mit år.

Og jeg fik shoppeblod på tanden. Shoppestoppet de sidste par måneder har været nødvendigt, men ulideligt, så mentalt var store lunser af overskuddet allerede øremærket til nye, rare ting. Men sådan må man ikke tænke. Uha, nej, så kommer Nemesis og bider én i røven. Og på den måde er der siden i tirsdags, hvor jeg kom hjem, dukket tre uventede udgifter op (inkl. tandlæge, som ender med at løbe op i i hvert fald et par tusinde), samt to udgifter, som måske nok var forventede, men i den grad også fortrængt.

Jeg opgiver dog ikke at aflive mit shoppestop af den grund, i stedet har jeg blot revurderet min prisklasse, og det var slet ikke med et dumt resultat. De viste kjoler fra Asos er fx allesammen på tilbud til under 200 kroner (okay, undtagen den første, men jeg er og bliver en sucker for French Connection) – og indtil på mandag giver koden JAN10 endda ekstra 10% off. Så kan de fleste da være med, no?

(PS: Et par af kjolerne er muligvis fra maternity-linjen, men jeg synes helt ærligt, det er dybt uretfærdigt, at de børneglade damer skal have pænt tøj, der ikke laves til os almindelige dødelige… Bare fordi min baby er lavet af TUC-kiks i stedet for menneske. Regner med, at jeg kan fjerne den ekstra maveplads på symaskinen.)

Kommentarer (14)

Der er lukket for kommentarer.