The Artist is Present

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=OS0Tg0IjCp4]

Se ikke videoen endnu. Læs først teksten for optimal effekt.

Endnu et af de der indlæg, der nok i virkeligheden ikke rigtigt hører hjemme på bloggen, men som jeg af en eller anden grund havde en enorm trang til at dele med jer. Jeg har nappet den fra Imgur. (Hvis I selv tjekker Imgur, vil I allerede vide, at jeg hugger en del af mine genialiteter derfra, men lad lige være med at sige det til de andre; de giver stadig mig æren.)

Den originale post bestod af ovenstående video og nedenstående tekst.


?Marina Abramovic and Ulay started an intense love story in the 70s, performing art out of the van they lived in. When they felt the relationship had run its course, they decided to walk the Great Wall of China, each from one end, meeting for one last big hug in the middle and never seeing each other again. At her 2010 MoMa retrospective Marina performed ?The Artist Is Present? as part of the show, a minute of silence with each stranger who sat in front of her. Ulay arrived without her knowing it and this is what happened.?

Se videoen nu. (Og bemærk i øvrigt Edward Cullen omkring 00.47. Fnis.)
Jeg tudbrølede i næsten en halv time, første gang jeg så denne video. Jeg var helt ødelagt. Det er ingen hemmelighed, at min sidste forhold (for mig, om ikke andet) var meget stormfuldt, intenst og i sidste ende skadende, og som konsekvens deraf er jeg blevet temmelig kynisk og undertrykker helt bevidst min indre romantiker. Jeg ved simpelthen ikke, om jeg ville overleve en sådan oplevelse igen. Det har imidlertid også betydet, at jeg ikke har snuset til ægte, dyb, altoverskyggende kærlighed længe, og denne video kom ind fra højre og gav mig en mavepumper lige i hjertet. Jeg havde simpelthen glemt at den her form for kærlighed fandtes. Jeg har sjældent været så rørt.

Amazeballs.

Kommentarer (14)

  • Bum. Så startede søndagen lige med tårer ud over det hele. Men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Kærlighed er fandme stærkt nogle gange. På den der måde hvor ord er fuldstændig overflødige. Og det er jo egentlig rart nok lige at blive mindet om. Tak for det, Miriam! Jeg håber, at den form for kærlighed ikke er alt for langt væk fra dig – det synes jeg sgu, at du fortjener.

  • Åh, jeg så den video for lang tid siden. Jeg stortudede – og af samme grund tør jeg ikke se den igen. Men den er fantastisk; særligt til at 'af-kynisere' (godt ord) mit sure hjerte.

  • Jeg var selv på udstillingen dengang, hvor hun optrådte, dog ikke på denne specielle dag. Men damn, det var bizart! Hele MoMAs grundlevel var clearet og hun sad blot i midten med hendes store røde robe på. Køen var enorm lang for at sidde hos hende, nogle sad der i timevis, andre brød sammen og græd efter blot et par minutter. Det var specielt at se!

    Hvis du nogensinde befinder dig i NYC, så er MoMA et verdensklasse museum! Har været der mindst 10 gange, altid et perfekt oplevelse.

  • Fantastisk video. Hun er så cool.
    Søde Miriam, ved ikke om du har set det, men jeg har sendt dig en mail på adressen, der står herinde 🙂

  • Jeg så videoen før at jeg læste teksten. Riot. Det var lidt mærkeligt. Men så læste jeg teksten og SÅ så jeg videoen igen. Fantastisk!

  • Altså, jeg synes jo generelt, den her type kunst er virkelig sær. Jeg vil hellere have den på skrift. Men det her ramte mig godt nok hårdt!

Der er lukket for kommentarer.