My lovely ladies,
I ved, hvor meget jeg elsker at skrible små ting sammen til jer. Men I kan måske huske, hvordan jeg ind imellem har brokket mig over, at mange blogge bliver røvsyge og mister deres sjæl, når de bliver store? Jarh, det giver mening for mig nu. For det er meget lettere at lade sin blog køre på autopilot, end det er at skulle stå ansigt til ansigt med flere tusinde kritikere,
1. Ak. Hver gang jeg prøver at skrive noget konstruktivt om Fies ubehagelige opførsel, glemmer jeg, at man får hele hendes meget modne fanskare på nakken. Hvad, de imidlertid endnu ikke ved, er, at når man er blevet en bitter, gammel, tyk, sindssyg kattedame som jeg, så hviler man egentlig forbløffende meget i sig selv og går ikke ud
Klokken er lidt i fem, og normalt ville jeg være lykkeligt på vej under dynerne efter en veloverstået julefrokost og efterfølgende bytur. Men det er jeg ikke i dag. I stedet er jeg forundret/irriteret/harmdirrende vred efter en oplevelse med en af mine naboer. Jeg synes, hun gik over stregen, jeg er sikker på, hun synes det samme om mig, så nu må I lige være dommere:
Vi sidder fem piger i
I går var der en af jer, der postede et link til et af Fie Laursens nyeste indlæg. Jeg gætter på, at det var for at påpege det ironiske i, at Fie i indlægget smider en ordentlig sviner af sted mod “copycats”, når
Jeg er kommet lige præcis ingen vegne med mit datolys, fordi Frank af uransagelige årsager synes, juledekorationen er det mest fantastiske, der er hændt ham i lang tid. Han virker ikke til at bemærke, at der er ild midt i herligheden, og at det derfor ville være klogest at holde bare lidt afstand, så jeg tør ikke rigtig lade ham være
Ind imellem får jeg fornemmelsen af, at min krop hader mig. Ikke bare fordi den insisterer på at lagre en del mere fedt, end hvad klædeligt er, men også fordi jeg nogle gange tager den i decideret at modarbejde mine mål. Som fx da det i går gik op for mig, at jeg tager hjem på juleferie om en uge, og jeg har temmelig mange ting, der skal gøres inden da. Blandt andet lægger jeg hus til
1. Jeg spiller jo lystigt pakkeleg på DRs hjemmeside, men jeg har dem grangiveligt mistænkt for at fuske med skidtet. I hvert fald fik jeg de første par dage lutter seksere, men nu, hvor de ved, jeg er afhængig, er der pludselig ettere i overflod!
2. Jeg forstår ikke, hvordan det bliver ved med at ske: Hvert år går jeg konstant og ønsker,
Der er noget, jeg har tænkt meget over på det seneste. Som irriterer mig. Meget. Så nu skal det brokkes blogges ud. Jeg vil som altid lægge ud med at sige, at folk generelt skal blande sig udenom, hvordan andre mennesker lever deres liv. Her tænker jeg fx på, om man ryger, er lidt for tyk/tynd eller ynder at svømme med hajer i sin fritid.
Mit absolutte yndlingsfuldebillede. Hu-hah, det er scary!
Det kniber lidt med pinligheder på bloggen for tiden, så for at ændre på det har jeg været i de små kasser på loftet/i min hjerne og fundet nogle af mine mest, æhm, interessante fuldebommerter frem. Enjoy!
– På HF lod jeg engang min klasse toupere mit hår. Da jeg vågnede
1. Brugte for nogle dage siden uanede mængder tid på at finde Frank, der på mystisk vis var forsvundet. Det viste sig så, at han har erklæret sin transportboks (som ikke just er placeret det mest praktiske sted) for værende den nye yndlingsseng. Skøre dyr.
2. Min hovedpude lugter af bacon. Seriøst. Aner ikke hvad der foregår.
3. Jeg