Nabodrama

Klokken er lidt i fem, og normalt ville jeg være lykkeligt på vej under dynerne efter en veloverstået julefrokost og efterfølgende bytur. Men det er jeg ikke i dag. I stedet er jeg forundret/irriteret/harmdirrende vred efter en oplevelse med en af mine naboer. Jeg synes, hun gik over stregen, jeg er sikker på, hun synes det samme om mig, så nu må I lige være dommere:

Vi sidder fem piger i min lejlighed. Vi har spist og hygget akkompagneret af julemusik fra min computer, som selvsagt ikke kan spille vanvittigt højt. Efter en, indrømmet, lidt for passioneret omgang pakkeleg dundrer det pludselig på min hoveddør. Ikke banker, ikke hamrer, dundrer.

Udenfor står en af mine underboer. Hun ytrer følgende ord: “Kunne I lige klappe helt i, for vi kan ikke sove.” Lettere overrasket over det meget vrede tonefald smiler jeg og siger: “Det kan du tro.” Hun vender derefter om på hælen og hvæser: “Uacceptabelt!”

Jeg står måbende tilbage og ved ikke rigtigt hvilket ben, jeg skal stå på. Fordi:

1. Klokken er 22.30. De fleste almindelige mennesker går ikke engang i seng på det tidspunkt på en almindelig hverdag, og det er lørdag.

2. Jeg har en uge i forvejen adviseret i opgangen, at jeg holder julefrokost, og det muligvis kan blive lidt højlydt, men at folk endelig skal komme og banke på, hvis det bliver for meget.

3. Hun havde sin søn med op. Samme søn som tilfældigvis er det mest larmende barn i bygningen, og som har vækket mig adskillige gange klokken bæ om morgenen med skrig og skrål i opgangen. Det er i øvrigt også ham, der ynder at kommunikere med sin mor med råb fra gården til deres altan. Og hun svarer lystigt igen.

Se, nu har jeg irriteret mig over hendes søns larm et utal af gange, men jeg har aldrig så meget som overvejet at klage. For sådan er børn… Lidt ligesom at unge mennesker holder fest engang imellem.

Dette er min første klage nogensinde. Jeg holder meget, meget sjældent fest. Sidste gang var til min fødselsdag i april, hvor vi bare sad fire piger og spiste rar mad. Jeg holder netop ikke fest af hensyn til mine naboer, fordi jeg ved, de er temmelig hys.

Mit problem ligger her: Jeg gjorde alt, hvad jeg skulle. Jeg gjorde opmærksom på mit arrangement i god tid og opfordrede mine naboer til at give lyd, hvis de følte sig generet. Jeg sørgede for, at musikken var nærmest latterligt lav. Jeg er fuldstændigt uforstående over for hendes reaktion, og den går mig vanvittigt meget på, fordi jeg synes, den var bragende uretfærdig. Hvis larmen gik hende så meget på, hvorfor kom hun så op så “sent”? Og hvorfor i alverden følte hun behov for at overfalde mig med fjendskhed på den måde? Vi vidste jo selvsagt ikke, at hun var så generet – vi sad bare og morede os.

Jeg er stadig helt paf. Jeg synes ingenlunde, hendes reaktion var konstruktiv, og jeg kan for the life of me ikke forstå, hvorfor det var nødvendigt at smide sådan en attitude i hovedet på mig. Jeg mener, selvfølgelig skal hun komme op og fortælle mig, at larmen generer hende, men hvorfor det ikke kunne gøres med et: “Kunne I måske lige dæmpe jer lidt?” – det begriber jeg simpelthen ikke.

Så hvad mener folket? Er det mig eller hende, der mangler en lektie i almindelig høflighed?

Kommentarer (18)

  • Jeg har både oplevet at være naboen, som klagede, og være den der fik klage. Klagen var en lørdag aften, mellem 23-24. I stedet for at komme ind og be' os om at lade være med at synge med, hamrede de hånden ind i væggen, så billederne faldt ned. Fuldstændig latterlig måde, at be' om ro på.
    Da jeg selv klagede, var klokken 03:00 og overboen havde gang i en vild fest, med fællessang og dans. Det lød pisse hyggeligt, men jeg skulle tidligt op. Jeg trak cool-nabo kortet og sagde at de gerne måtte synge, men måske liiidt lavere og måske holde dansen i ét af rummene. Dog har jeg også selv smadret hånden ind i væggen engang, hvor en anden nabo knaldede mega højlydt. To gange på et døgn forstyrrede det mit søvn. Absurd tidlig torsdag morgen og absurd sent torsdag nat. Meget højlydt sex, som lød lidt ala en tysk amatør pornofilm. Der hamrede jeg tre gange og råbte noget i stil med “bare hun bliver kvalt i sin orgasme”….. not so cool-nabo.
    Men helt ærligt, er der ikke en uskreven regel om ro ved 23-24-tiden? Og hvor højt kan en computer liiiige spille? Det lyder til, at hun virkelig har haft en off day. Ta' dig ikke af hende. Nu skal jeg sove. Godnat!

  • Den nabo burde få et par numre større i sko!!!! Jeg synes bestemt du har gjort alt rigtigt og jeg synes også naboen har været temmelig meget sippet. Især når unormalt er stille og rolig og ikke en der holder fest hver weekend. Herregud. Vi skal jo alle være her. Jeg har også boet i et lejlighedskompleks engang og der var der ofte fest hos naboerne både ovenpåog nedenunder, og vi har kun en enkelt gang kl 2 eller 3 bedt om at de dæmpede sig, netopfordi både min mand og jeg skulle møde. På arbejde kl 7.

    Jeg synes ikke du har gjort noget forkert,…..

    Go søndag til dig.

  • Nu ved jeg ikke hvilket tonefald du sagde “det kan du tro” i men måske troede hun at du mente det ironisk … så hun troede at du opførte dig ubehøvlet men i virkeligheden endte det jo med at være hende der var ubehøvlet for du mente jo det du sagde. Så du gjorde skam det rigtige tror bare det hele blev list misforstået af din nabo 🙂

  • -jeg tror også det er et klassisk eksempel på en kommunikation der muligvis er slået fejl…

    Meeeen, at begynde at brokke sig klokken 22:30 over en varslet fest, så går man altså lidt i for små sko…

  • Jeg er verdens mest lydfølsomme menneske, så jeg holder, ligesom dig, kun sjældent fester, fordi jeg ved, hvor meget de kan genere andre. Når jeg så fx. til min fødselsdag holder fest, skriver jeg det på tavlen et par uger i forvejen, så folk ved, at de ikke skal regne med ro før midnat i hvert fald.
    Jeg har haft en række forfærdelige naboer (den type, der holder fest på fuld skrue med vinduer og altandør åben og råben og skrigen, og jeg klager aldrig før kl. 02.
    Der må være et vist spillerum, så længe man opfører sig nogenlunde hensynsfuldt, ligesom du gjorde. Jeg synes, hun er en snerpe, men jeg ville også have det rigtig dårligt med det. Og hvad fanden er det for noget at slæbe sin søn med og vise ham den form for opførsel (moderens, ikke din) og samtidig håbe på, du får dårlig samvittighed og lukker din fest? “HELT stille” beder man ikke om kl 22.30 en lørdag. Sådan er det. Hvis hun ikke kan klare det, må hun flytte på landet.

  • Som du selv skriver, så har du forberedt festen som du skulle, og det er ikke forventeligt at en varslet fest slutter kl. 22.30 en lørdag aften.
    Jeg tror tvært i mod, at damen har haft en dårlig dag. Sønnike har nok været umulig hele dagen, og ville ikke puttes, han falder langt om længe i søvn og vågner da I spiller pakkespil. Mor får nok, og det går ud over dig.
    Jeg arbejder altid om søndagen, så jeg kan også være hende den sure nabo. Men hvis en fest er varslet, så kunne jeg aldrig finde på at brokke mig før kl. 01.00, hvor de fleste tager videre i byen.
    Lad være med at bekymre dig, du har bare en tosset nabo 🙂
    – Anni

  • Jeg har aldrig modtaget klager over larm, men jeg har selv været den, der klagede over naboers larm og jeg synes virkelig, at din nabo er langt ude. Kl. 22:30 på en lørdag kan man ikke forvente total ro og den måde at tale til andre på er bare ikke cool.
    Ih, jeg ville være fristet til at klage igen over hendes pisseirriterende barn, men det skal du selvfølgelig ikke. Men ja, det er dig, som har opført dig korrekt og hende, som skal tage sig seriøst sammen.

  • Sådan en omgang havde også ødelagt hele min aften, men helt ærligt. Hun har sgu da selv valgt at bo i en lejlighed i København, og ligesom du skal leve med hendes søn, så må hun sgu også leve med at der er nogen der stadig kan have det sjovt. Hun er sikkert bare bitter i skrævet fordi hun har børn og ikke selv kan holde fest. Fra nu af synes jeg du skal smide en seddel i hendes brevsprække hver gang hendes søn (og hende) larmer. Alternativt, så smid en af Franks lorte med.

  • Hun var da bare en sur prut, der var bitter over at hun ikke har nogen at holde julefrokost med! Thumbs up til dig, Miriam, jeg var flegnet fuldstændig over hendes mangel på pli og almen høflighed. Som Anni skriver, lad være at bekymre dig, det er tydeligvis naboen, der har et grande issue her 🙂

  • Det er da hende der er helt forkert på den! Jeg under mig over hvor meget larm fem tøser kan lave, alligevel? Ja, du havde selv opfordret til at man kunne komme og banke på hvis larmen blev for meget, men… at angribe på den måde hører da ingen steder til…

    Og så kan jeg bare slet ikke holde op med at grine af, at det er kl 22.30 på en LØRDAG aften…!

  • Du skal ikke tage det personligt. Den der episode handlede tilsyneladende slet ikke om dig. Din underbo har nok haft en lortedag og lidt støj var dråben.
    Du har gjort alt det du skulle, så den ligger helt klart på hendes boldbane. Jeg kommer til at tænke på den der reklame, hvor de råber af hinanden. Pas på det smitter 🙂
    OG man må ikke klage før kl. 24! Det er reglen. Ellers må underboen flytte på landet!

  • Haha, jeg synes næsten det er morsomt, så sart hun er.
    1. Det er lørdag aften, og klokken har ikke engang passeret 23.
    2. Du har varslet om festen, og endda i god tid.

    I min opgang holdte jeg for et par weekender siden julefrokost for 15 højtråbende mennesker. Jeg satte også en seddel op i opgangen, hvor jeg på forhånd undskyldte, hvis vi larmede. Der var der én af naboerne der havde skrevet “Tak for advarselen, håber I får en god aften :)” Og jeg har ikke hørt noget som helst fra folk, der var utilfredse. Se dét er naboer, der ikke er sarte. Det kan jeg godt lide!

    Hvis jeg var dig ville jeg klage næste gang hendes unge råber…

  • Selvfølgelig er det hende der reagerer 'forkert' – eller måske nærmere; det er hende, der overreagerer. Men mon ikke der ligger en grund bag? Som mor til et kolik-barn kan jeg skrive under på at når barnet endelig, ENDELIG, sover så kan det være absolut frustrerende og grådfremkaldende når udefra kommende lyde vækker det igen! Så tager man da bare lige en 3-4 timer mere med skrigende barn…
    Og ja, jeg har virkelig, virkelig ondt af vores naboer og er ked af at der kommer så meget støj herinde fra, men jeg kan love dig for at vi gør alt hvad vi kan for at begrænse det – jeg synes derfor at svaret 'bare brok igen når hendes søn larmer' er temmelig uretfærdigt. Hun gør nok i forvejen hvad hun kan.
    Når det er sagt kan jeg dog ikke forestille mig at brokke mig over en varslet, ikke-særlig-højlydt fest, men jeg sender eder og forbandelser efter dem, der ikke kan lade være med at fyre fyrværkeri af midt på eftermiddagen…

  • Altså, jeg kan ikke se hvor. Hun var helt klar over, at jeg tog hendes klage seriøst, og hun var ingenlunde ude på at tale om noget som helst!

  • TAK SØDE MENNESKER! Jeg er virkelig glad for at høre, at I også syntes, hun var unødvendigt sur! Jeg er glad for, at det ikke er mig, der er den usensitive nabo trods alt. 🙂

Der er lukket for kommentarer.