Knap så taknemmelig…

Så positiv jeg kan være, når jeg er overtræt! Faldt endelig i søvn ved 9-tiden og vågnede igen klokken 14. Humøret var stadig glimrende, indtil jeg tømte postkassen, hvor jeg fandt:

1. Brev fra mine forældres forsikring. Var ganske enkelt en returnering af alle tandlægepapirerne, jeg (læs: Frode) havde sendt dem, fordi de “ikke kunne finde [mig] i systemet.” Nej, selvfølgelig kan I ikke det, det er jo mine forældre, der kunden! Så meget for: “Det er intet problem, I sender bare papirerne ind!”

2. Brev fra Hillerød, som indkalder mig til samtale (med læge nummer 114) præcis tre dage efter, jeg havde planlagt at tage hjem på juleferie.

Kørte irriteret i Aldi, hvor jeg erfarede, at den Kinder-julekalender, jeg havde udset mig, var udsolgt.

Ej! Nu gider jeg ikke mere! Flottede mig med en pakke Toffifee og kørte slukøret hjem igen.

PS: Hvis I undrer jer over antallet af mobilbilleder for tiden, så er det, fordi jeg pinedød ikke kan finde min kameraoplader. Har en snigende fornemmelse af, at den ligger på et hotelværelse i Berlin…

Kommentarer (6)

Der er lukket for kommentarer.