Karma er en kælling, Abercrombie…

Såeh, kan I huske skandalesagen fra i sommer, hvor Abercrombie & Fitchs (ikke særligt attraktive) CEO udtalte, at de ikke ville producere størrelser større end en large, fordi tykke mennesker jo per definition er uncool og usexede og nederen og generelt alt, man bør undgå i livet, og jeg blev røvsur og gav ham en sviner?

Jarh, gæt hvilket mærke netop har annonceret at de (på grund af virkelig triste regnskaber, men det snakker vi ikke om) fra næste år har tænkt sig at producere større størrelser? You guessed it!

Normalt ville jeg jo synes, det var en virkelig fin plan – især for et primært amerikansk fokuseret mærke, fordi den gennemsnitlige amerikaner trods alt har lidt mere sul på kroppen end den gennemsnitlige europæer. Der er tale om et overraskende stort marked (no pun intented!), og det giver mening at rykke derind, hvis man gerne vil tjene en masse penge uden til gengæld at skulle bruge særlig mange af dem… Hvis altså ikke man lige havde brugt flere måneder på systematisk at nedgøre hele sin kommende kundekreds.

Der er noget galt i jeres markertingsafdeling, Abercrombie. Og det ville være sørgeligt, hvis det altså ikke var så utroligt ironisk!

Suk. Idioter…

Kommentarer (8)

  • Hahahah, smart træk, Abercrombie! (hvor kan jeg dog virkelig ikke lide det navn og aner ikke hvordan det udtales korrekt. Lyder som abe-zombie)

  • Nej nej nej nej… De ligger som de har redt. Jøsses en attitude! Jeg kan bare blive nervøs for om amerikanernes kortidshukommelse slår ind og A&F ender med at sælge stort med de nye størrelser? Well, we will just have to wait and see.

  • Jeg benytter enhver mulighed for at råbe på mere tøj til godt polstrede kvinder og ville normalt klappe i hænderne af fryd, for jo større udvalg, jo større konkurrence og dermed større sandsynlighed for at vi kan købe fedt tøj til rimelige priser (det betyder at kvalitet og pris skal følges ad – ikke at det skal være billigt) og ikke bliver tvunget til at betale ekstra for en t-shirt hos Dansk Supermarked bare fordi den er i størrelse 48 i stedet for 46.

    Nå, med den gamle traver gentaget, vil jeg sige, at uanset hvad de er på vej med på hylderne, vil jeg ikke købe tøj fra Abercrombie. Ikke kun på grund af deres latterlige forsøg på at etablere et marked kun for for de smukke og cool = slanke mennesker, men også på grund af deres afsindige dårlige arbejdsforhold for deres medarbejdere, deres uforbeholdne anvendelse af parfume i butikkerne og deres generelle forherligelse af at udseende er det eneste der definerer et menneske!

    Jeg har så ikke de store forhåbninger til at amerikanerne – eller europæerne – har det på samme måde, så de skal nok få et fornuftigt salg, afhængig af hvor højt de går op i størrelserne.

  • Hvem er han egentlig til at definere hvem er cool? Let's face it, han ser ikke særlig cool ud selv. Lige meget om han er en str. “rigtigt. Nå nok mudderkastning tilbage til Abercrombie & Bitch ..

    Men godt de gør noget for at skabe mere realistisk tøj i forhold til menneskers virkelige str. Men jeg tvivler dog på, at jeg nogensinde gider og bruge penge på det, når de har sådan en CEO.

  • Jeg tror ikke, de har en særlig lovende fremtid generelt. Både egne rækker og samfundet omkring dem har efterhånden gjort klart, at de er et temmelig nederen firma overall.

Der er lukket for kommentarer.