Drømmen om Louboutin

Den største skamplet på min skosamling er naturligvis, at den ikke indeholder et par Louboutins. Det gjorde den engang – verdens smukkeste par hvide ruskindsstøvler med kontrastsnude i lak, som jeg måtte skille mig af med i et anfald af svær fattigdom, før jeg overhovedet havde fundet en anledning cool nok til at indvi dem ved.

Det er svært at anskaffe et par Louboutins, når man 1) er studerende og 2) en kuppige af dimensioner, fordi de sjældent rammer acceptable udsalgspriser og, når de endelig gør, forsvinder på sekunder. Og derudover er halv pris af +?1.000 stadig temmelig mange penge. Derfor blev jeg glad for at se, at yndlings-NAP har hevet virkelig mange af de pæne, klassiske, billigere modeller hjem denne sæson. De fire viste koster fx allesammen under ?600. Det er stadig langt fra billigt, bevares, men det er klart i den billigere ende, når det kommer til Louboutin. Og for at være ærlig, så er jeg slet ikke så vild med de der crazy modeller, han laver, der koster et mindre u-lands BNP. De er ikke bare sære, de ligner også for det meste ludersko. (Pardon, monsieur Louboutin.)

Som følge af det gode udvalg kan jeg ikke lade være med at have en lillebitte drøm om, at jeg rammer bare ét af de fine par sko i min størrelse og pris under januarudsalget.

Man kan vel drømme…

Kommentarer (4)

  • Jeg er helt enig med dig – jeg synes også de klassiske modeller er finest. Selv drømmer jeg om et par pigalle i sort lak. Men det bliver nok i et andet liv. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at bruge så mange penge på et par sko der er a. upraktiske og b. skrøbelige, og det ér stiletter altså.

  • Åhhh de er så smukke altså! Jeg er også til de helt klassiske og en dag skal sådan et par altså hjem til mig og bo! Så siger vi ikke til nogen at jeg ikke går i stiletter, men jeg ville blive så lykkelig, bare af at have dem i mit liv!

  • Ok, det har jeg intet problem med, men nu er selve samlerobjektet i dem også en stor del af det for mig… Det er mere det der med at FINDE pengene, der er problemet. 😉

Der er lukket for kommentarer.