I sorg.

Jeg ved det godt. I mangler Bridget. Bridget nummer 100 endda. Jubilæums-Bridget! Det er en stor dag. Men Bridget er et glædesindlæg, og jeg er i sorg, så I må vente lidt.

Jeg troede egentlig ikke, det ville ramme mig så hårdt den dag, jeg endelig opgav at bevare et bare nogenlunde civiliseret forhold til skyldneren. Det har jo været på vej længe. Og jeg har i princippet givet op mange gange før. Men det føles anderledes nu. Det føles ægte.

Skyldneren er ikke bare en tilfældig ven. Han var engang min bedste ven. Han er det menneske i verden, der kender mig allerbedst. Og han er den eneste, der har trampet så hårdt på mig, at jeg har været nødt til totalt at revurdere mit syn på livet. Han er enemand skyld i, at jeg gik fra at være bragende optimist til kynisk pessimist. Og jeg ved ikke, om jeg nogensinde har elsket et andet menneske så højt, som jeg elskede ham.

Blandede følelser. Mange, mange blandede følelser. Vrede og frustration og lettelse. Men på trods af alt alligevel mest sorg. Sorg over at han ikke kunne tage sig sammen, at han var ligeglad, at jeg ikke betød nok. Sorg over endeligt at opgive ham, for det havde jeg lovet, jeg aldrig ville. Og jeg har kæmpet med næb og kløer for at holde det løfte, men jeg kan ikke mere nu. Jeg er nødt til at tænke på mig selv.

Så i dag har jeg ligget i min seng, spist Tysklands-chokolade og set Grey’s Anatomy. For man må gerne græde til Grey’s Anatomy. Det gør alle.

Jeg vender stærkt tilbage i morgen.

Kommentarer (18)

  • Man må altid gerne græde til Grey's, man kan jo slet ikke lade være! Øv at det skal være sådan og øv at han viste sig at være sådan en lort når i nu engang har haft et godt venskab. Selvom man ved det er det rigtige at gøre, at sige farvel til en ven, er det bestemt ikke det samme som at det ikke gør ondt! Jeg håber for dig at du snart kommer ovenpå igen og indtil da er du heldigvis i godt selskab med Grey's og tysker chokolade!

  • Du har fulde ret til at spise al den chokolade du kan og se alt det Greys du kan. Det er lidt som at slå op med en kæreste, selvom det er én selv som slår op, så kan det stadig gøre så pokkers ondt.

  • Det at miste en ven, som var en så nær, og som kender en så godt – og alligevel vælger at gøre en ondt – er næsten værre end kærestesorger på en eller anden måde. Den romantiske kærlighed er notorisk for at være så frygtelig skrøbelig og ustabil (og alligevel kraftfuld), men et venskab, som er dybt og “sandt”, burde bestå alle prøver. Og når det så ikke gør … og endda over noget så småt som at tilbagebetale en tjeneste, der pludselig resulterer i gentagne løgne og mere svig … det er da det hårdeste. Jeg håber, at du i fremtiden kommer til et sted, hvor du kan se tilbage på det her brud og tænke; “Det var hårdt, men hold op, det var for det bedste!” Indtil da; al forståelse og krammere herfra!

  • Mange kram og gode tanker din vej herfra. Det er bare så hård, at sige farvel til en god ven.
    Håber du kommer oven på uden for mange ar på sjælen. Føler med dig.

  • det er tit en sorg at sige farvel, men man skal heller ikke samle på noget der ikke vil en, så ud med ham og træk vejret og op på hesten igen 🙂

  • Jeg føler med dig. Selv har min kæreste og jeg lige gået fra hinanden og det er hårdt. Og så ved jeg at det er mindst lige så hårdt at miste en god ven. Lige har jeg det også frygteligt og jeg tror det aldrig skal gå over, men inderst inde siger mit positive jeg at det nok skal gå. Jeg håber du kommer over det på en god måde og at du ved at vi læsere vil følge med dig i medgang såvel som modgang!
    Kh Barbara

  • Jeg stemmer i med Sabrina. Hun siger alt jeg ville ha' sagt. Jeg tror jeg tager et afsnit af Grey's (eller fire) i aften. Bare for sympatiens skyld, du ved.

  • Av. Av i hjertet! Det er ikke længe siden jeg havde det på præcis samme måde, det er umådeligt svært at give slip, og stoppe med at prøve på at fikse det, så det måske kunne lykkes og blive rigtig godt. Føler virkelig med dig! Jeg kæmper stadig med følelserne selvom jeg ikke længere ser ham og ikke har gjort det siden juni, og i øvrigt heller ikke snakker med ham længere.

  • Ja, det gør naller. Og jeg er i særdeleshed dårlig til svigt, så den rammer lige allerværst. Men jeg er overbevist om, at det er for det bedste i sidste ende.

  • Årh. Føler med dig. Det gør virkelig bare så ondt. Og det kan godt ske, at tiden læger alle sår, men tiden går pissefucking langsomt, når man er ked.

  • Så svært. Det er heller ikke første gang, jeg prøver, men jeg kan simpelthen ikke holde til at være en boksebold mere. Sender tanker din vej også.

Der er lukket for kommentarer.