Tegn på PMS

PMS i ét billede.

Når jeg i dag er den glade køber af p-piller, så er det ikke på grund af mit bragende aktive sexliv (HA!), men mere fordi det bare giver mere kontrol over hele den månedlige situation. I ved, så man slipper for, æhm, ubehagelige overraskelser, før man forventer dem. Jeg beklager at bringe et TMI-emne på banen sådan en halvhellig lørdag morgen, men det er relevant for den næste del, det lover jeg.

Nogen bildte mig engang ind, at p-piller fjerner PMS. Det er løgn. Faktisk har mine (okay, indrømmet, i samarbejde med resten af min medicin, men stadig) gjort det hele meget værre. Der var engang – pre p-piller – hvor jeg ikke havde skyggen af PMS, men nu er jeg så heldig at forvandle mig til en klichéfyldt drama queen af dimensioner en gang om måneden. (Indsæt selv løvebrøl.)

For mig betyder PMS, at jeg mere eller mindre kun kan rumme to følelser: Vrede og tristhed. Og hvis jeg i disse dage mest ser Frank, som ikke kunne gøre mig vred, om han så prøvede, så er der kun tristheden tilbage. I forgårs kunne jeg derfor diagnosticere mig selv med en heftig omgang PMS efter følgende alt sammen skete på én og samme aften:

1. Jeg tudede under et afsnit af Project Runway (af alle programmer!).

2. En af mine bekendtes kat fik en dødsdom af dyrlægen. (En anden dyrlæge foreslog senere en behandling i stedet, men der var skaden sket i mit hoved.) Jeg tudede.

3. Efter ovenstående havde jeg naturligvis et stort behov for at putte med Frank. Frank gad ikke at putte. Så jeg tudede lidt mere.

4. Jeg læste en artikel om en nyfødt elefant, hvis mor prøvede at trampe den ihjel. Dyrepasserne fik dem hurtigt skilt ad, men den stakkels elefantunge græd i fire stive timer efterfølgende. Der var billede af det. Jeg kunne slet, slet ikke bære det. Jeg stortudede den næste time. Stakkels lille elefant. 🙁

PMS er noget lort. Fuck dig, Eva! (Woop, bibelreference!)

Kommentarer (14)

Der er lukket for kommentarer.