Lidt mere om candyflossbloggere

Apropos smukke mennesker… (Jeg burde måske lave en FAQ til bloggen, hvor jeg bl.a. forklarer, hvad Jensen Ackles’ fjæs laver i så mange indlæg, så nye læsere ikke bliver forvirrede.)

Sig mig, er det mig, der har ændret radikalt smag, siden jeg startede som bloglæser, eller er der gået fuldstændig candyfloss i modeblogland? Jeg er helt med på, at der er et kæmpestort marked for den slags, og at der er virkelig mange læsere, der bare gerne vil kigge på perfekte piger og deres perfekte liv, men jeg synes virkelig, det er blevet voldsomt.

Mine tanker på området startede i går, da Looklab annoncerede to nye bloggere i familien. (Eller tre faktisk, de har bare ikke afsløret den sidste endnu.) Det fik mig til at tage et kig på Looklabs topbar, og jeg er nødt til at indrømme, at det skuffede mig. Jeg har været meget glad for Looklab gennem årene. Jeg synes, der har været en fin balance mellem professionalisme og personlighed, og at der har været noget for enhver smag. Nu synes jeg imidlertid, mængden af candyfloss begynder at blive kvalmende. Sofie og Tine skiller sig som de eneste ud fra mængden med stærke tilstedeværelser og kvalitetstekster. Resten domineres af smukke billeder og forenklinger (læs: smukkeseringer) af de virkelige mennesker, jeg går ud fra befinder sig et sted bag skærmen. (Disclaimer: Jeg har ikke læst alle Looklabs blogs fast, så ved nogle af dem er det bare mit umiddelbare indtryk af bloggen.)

Jeg var lidt derhenne af med mit indlæg om smukke bloggere, og Kia tog det også for nyligt emnet op på sin Facebookside. Vil folk bare helst have glansbilledet og give pokker i alt det andet? Pæne billeder og ligegyldige tekster, som måske ikke engang bliver læst? I er måske nok det forkerte publikum at spørge – I læser trods alt med herinde, og guderne skal vide, her foregår meget andet end dansen på roser, men det skræmmer mig helt ærligt lidt, at mangel på substans kan være så appellerende for så mange mennesker.

Såeh… Er det bare mig, der er blevet gammel og ikke ved, hvad de unge vil have mere? Skal jeg skrue ned for tekstlængden og op for candyflossen? Vil I så elske mig mere?

(Det næstsidste var selvfølgelig et semiretorisk spørgsmål. Jeg bliver aldrig en candyflossblogger, men jeg er som altid vildt nysgerrig efter at høre jeres tanker. I er pissekloge, I er.)

Kommentarer (38)

  • Jeg er faktisk holdt op med at følge med på looklab – det var ellers min favorit platform længe! Det blev for…kedeligt?

    Semiretoriske spørgsmål fortjener også svar: Nej tak! Ingen candyfloss – mere brok :-p

  • Nej, jeg vil have realisme og ikke mindst en kritisk indgangsvinkel til tingene. Jeg gider dog ikke læse indlæg der er private. Personlige, ja, men jeg har ikke behov for at bloggere lufter deres beskidte sengetøj, for at finde dem interessante. Jeg vil bare gerne have noget kant, og mere og andet end endeløse indlæg om nye køb, outfit etc.

  • Læser også kun med hos Sofie, Tine og min favorit, Camille på Looklab. Synes de gør det super godt! Jeg har ikke så meget erfaring med candyflossbloggeri, mest fordi jeg holder mig væk fra det. Som det fine øgenavn lyder, så bliver det også kvalmende i længden.

  • Jeg er begyndt, at skære rigtig meget ned i de blogs, jeg følger. I virkeligheden synes jeg, at den 'utopi'/'candyfloss'-verden, der bliver blogget om giver mig dårlig selvtillid – for, hvis alle andre er så perfekte, og lever så perfekt et liv, så må jeg jo gøre noget galt (sagt med en smule overdrivelse).. Jeg vil hellere læse din blog og lignende, der er menneskelige, med tænkende mennesker bag. Og hvor verden bliver skildret mere realistisk. Så nej, ikke mere candyfloss til mig (jeg kan alligevel ikke lide smagen 😉 )

  • Jeg følger med hos begge slags bloggere. Nogle læser jeg med hos pga. deres tekstmæssige indhold og nogle udelukkende pga. deres tøjstil (for inspiration) og fordi de er flotte at kigge på. Synes sgu det er fint med candyfloss engang imellem – det er rart, når folk er glade og fokuserer på alt det positive, det smitter også.

    Skal der ikke være plads til dem, der ikke har lyst til at udbasunere hele deres privatliv med alt, hvad det indebærer af slibrige detaljer og modgang på modgang også da? Det er ikke ligeså spændende nej, men det er da rart med noget forskellighed og at man bare kan følge en blog uden at skulle tage stilling til alt muligt, bare slappe af og lade sig inspirere af billederne 🙂

    Men foretrækker klart personlighed og en spændende tekst! Så fortsæt du endelig med din stil, Miriam 😉

  • Personligt er jeg mest til blogs, hvor jeg også kan blive overrasket over diverse debatter og holdninger. Candyflossbloggere er da meget hyggelige, hvis man vil have inspiration, men jeg ejer alligevel ingen Chanel 2.55 og Louis Vuitton taske, og jeg er bare ikke lige så høj og tynd som de er, derfor ville jeg aldrig nogensinde kunne gøre dem stilen efter.
    Hver gang jeg læser nye blogs, håber jeg på, at de har en blog med intelligent indhold og velskrevne indlæg med humor, men det er så sjælendt at man finder sådan nogle!

    Så Miriam, keep on going, for du er blogfavorit nr. 1 😀

  • Der er en grund til, at jeg ikke længere følger Emily Salomon. Hun blev for perfekt. Så perfekt, at jeg næsten fik dårlig samvittighed over at være mig. Og det er jo altså ikke meningen med en blog! Meningen er at man skal kunne relatere til bloggeren, samtidig med at man får nye idéer og lidt kreativitet og humor ind på livet. Det er bl.a. derfor jeg følger med herinde.

  • Du skal ikke ændre noget tak 🙂 Jeg læser ikke med hos særlig mange store bloggere mere, faktisk kun hos Jeanett og så Sofie som du selv nævner. Af samme grund 🙂 heldigvis kan man jo selv frit vælge hvem man læser med hos og skulle der gå for meget candyfloss i den så er det nemt at stoppe med at følge med.. Fremfor at brokke sig til bloggere, som jeg har oplevet nogen gør… But why? Det har jeg aldrig forstået at man gør, hvorfor så ikke bare lade være med at læse med? Hov glemte faktisk Acie fordi selvom en del er ændret det så synes jeg faktisk stadig bloggen er helt fin 🙂

  • AMEN til dit svar, Sara! Lige præcis Emily Salomon er der sket et eller andet med. Hun lavede lige en opsamling på hendes august 12, og jeg kan ikke sætte fingeren på det, men det er blevet så poleret siden, at jeg har mistet interesse. Candyflossblogging mister bare sin potens hen ad vejen. Virkelig ærgerligt, men bliver det for perfekt, mister det sin glans!

  • Jeg er enig et langt stykke hen ad vejen, men jeg følger faktisk Rikke fra The Insider fast. Synes hun virker rigtig sød og sjov, og kalder en spade for en spade – det kan jeg sgu godt lide! 🙂

  • Jeg kan godt følge dine tanker om “smukke bloggere” og candyfloss-søde blogindlæg, hvor det konkrete eksempel er en 5-10 linjers tekst om, hvor fin weekenden har været, og hvad vedkommende har på – kombineret med en 5-10 professionelle billeder af den gudesmukke modeblogger, der poserer i OOTD i flotte omgivelser. Det kan være rigtig fint og hyggeligt, og deres stil kan være noget så flot, men det er altså også lidt intetsigende – og følger man 6-8 af sådanne blogs, kan det hurtigt blive lidt svært at skelne de forskellige bloggere fra hinanden, og det er da lidt skræmmende, når nu der sidder vidt forskellige mennesker bag hver enkelt blog. Det er som om, rammen for, hvad det vil sige at være professionel modeblogger, er blevet en smule indskrænket – ikke så meget sniksnak, masser af flotte outfitbilleder og et overfladisk indblik i vedkommendes hverdag. “I dag har jeg været på arbejde til kl. 17 og tog derefter hjem for at hygge med kæresten. Vi har set film og lavet lækker mad, og da det har været en travl uge for os begge to, er det superskønt at tilbringe lidt tid sammen – nu ser jeg frem til weekenden, hvor vi skal fejre min søsters nittenårs fødselsdag, ih.” GAAAB. Men værre er det, hvis det eneste, man får, er 15 billeder og en sætning alá “t-shirt = asos, jeans = H&M, taske = Louis Vuitton” så er der altså ikke noget follow herfra – og det uanset, hvor fede billederne er. Jeg vil gerne se noget personlighed, noget hverdagsbrok, lidt humor og nogle holdninger. Det er da lækkert med fine billeder, men for mig er alle billederne ikke halvt så interessante som selve teksten – og kan bloggeren ikke noget med ord, then I don't give a fuck. Jeg har aldrig kommenteret herinde før, men det her virkede som den rigtige lejlighed til lige at få fortalt dig, at du er min absolutte favorit blandt de nogle og halvfjerds blogs, jeg læser på daglig basis – nej, jeg har ikke noget liv, og det kan ikke engang retfærdiggøres med, at jeg selv er medlem af det der blogger-community, for jeg kan – på trods af adskillige forsøg – altså ikke finde ud af det der med at blogge. Nå, men tilbage til, hvor meget jeg elsker dig, din blog og Frank. Ja, også Frank. Og dine sko. Og din stil. Men især dig og din måde at udtrykke dig på. Jeg er vildt imponeret, og jeg ser frem til dine blogindlæg hver eneste dag. Du er skidedygtig, og jeg ville ønske, flere bloggere turde følge dit eksempel og lægge lidt mere af det der liv frem på bloggen. Det kan godt være, at de er åh-så-dygtige til at fotografere og posere, men jeg vil gerne se mennesket bag. Nej tak til candyfloss. Hvad angår det med de smukke bloggere, så er jeg godt nok selv en pige på seksten og altså blandt de der fascinerede teenagere, du hentyder til, men jeg har personligt unfollowet mange smukke bloggere, fordi de i det lange løb ikke havde andet at byde på end en bunke flotte outfitbilleder. Det er ikke det, jeg leder efter i en blog, og jeg vil hjertens gerne være med til at bryde den tendens, der er ved at strømligne store dele af blogland. Hvordan gør man så det? Det er så en anden historie – men hvor er det altså fedt, at du sætter fokus på emnet.

  • Han er skuespiller og verdens lækreste mand. Se serierne Dark Angel (med Jessica Alba) og Supernatural, som han er en af hovedrollerne i pt. Han er PERFEKTION!

  • Hurra for brok! Jeg følger stadig et par Looklab-blogs, men jeg synes, den alsidighed, de havde engang, er forsvundet, og det ærgrer mig meget.

  • Jeg synes, Camille er hamrende dygtig, men jeg rammer oftere og oftere “mark as read”-knappen på hendes indlæg. Om det så er hendes blog eller min smag, der har ændret sig, det skal jeg ikke kunne sige. 🙂

  • Det er lige præcis det, der er mit problem med candyflossblogs! Jeg orker ikke at skulle læse om andre menneskers perfekte liv, for så bliver jeg negativ omkring mit eget. Mange bloggere fungerer også som en slags forbilleder, og jeg synes, det er bekymrende, at de fremstiller sådan en glansbillede-verden. Det er for svært at leve op til IRL.

  • Jeg kan sagtens forstå, at man ikke har lyst til at dele hele sit privatliv med sine læsere. Jeg holder da også visse ting tilbage. Mit problem er ikke, hvor privat man vælger at være, men mere hvis man bevidst kreerer en illusion om, at man lever det perfekte liv. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det må være uendeligt hårdt for både blogger og læsere konstant at skulle leve op til den perfektion.

    Dermed ikke sagt, at jeg ikke læser et par stykker af dem selv. For det gør jeg. Men det er, som du siger, mest for billederne og inspirationens skyld, og så tager jeg deres smukke liv med et gran salt. 🙂

  • Høj, ja. Tynd, NEJ. Så den er jeg helt med på! 😉 Men lige præcis som dig, betyder et godt sprog og en god portion humor også mest for mig.

    Det er eddermame sejt at være nogens yndlingsblog. Jeg ved ikke helt, om jeg tør tro på dig, men jeg prøver! 😀

  • Jeg tror, Emily er min personlige undtagelse, der bekræfter reglen. Jeg eeeelsker hende! Og jeg ved ikke helt hvorfor, for hun er nemlig (efterhånden) om nogen en candyflossblogger af dimensioner. Med lyserødt alting og pyntegenstande fra Etsy en masse. Men lige hende kan jeg af en eller anden grund ikke give slip på.

    Men ellers er jeg enig. Jeg har brug for en blogger, man kan MÆRKE. Ikke en, der mest af alt bare er et image.

  • Jeg synes faktisk konstruktiv kritik er super fint. Hvis man vel at mærke kan gøre den konstruktiv. Det er jo trods alt naturligt for en personlig blog at ændre sig sammen med bloggeren bag (det sker nok ikke så meget ovre hos jer på beauty-fronten), og jeg ville da klart ønske, at folk lige meldte ud, at de syntes, min blog var blevet nederen, før de skred… 😉

  • Lige hende må jeg så ærligt erkende, jeg bare dømte på overfladen. Høj, tynd, blond modedulle. Det er sgu så nemt. Måske skulle hun have en chance til. 😉

  • Det er lige præcis det!!! Det virker simpelthen, som om definitionen på en succesfuld modeblogger i øjeblikket er masser af lækre billeder og så lidt tekst som muligt. Det er så pisse begrænsende. Og røvkedeligt i længden.

    For det første følger jeg over hundrede blogs, så vi kan være ynkelige sammen. 😉 For det andet er det eddermame stort at være din yndling. Det er jeg helt ubeskriveligt glad for, kan du tro! (Og Frank er mægtig glad for, at du også kan lide ham! :D)

    Du virker i øvrigt noget mere kløgtig og fornuftig, end jeg var som 16-årig… Måske skulle jeg holde op med at antage, at alle teenagere er lige så sørgelige, som jeg var. (Og det var jeg bare!!)

    Tusind tak for din kommentar, Mirka, den var awesome og gennemtænkt!

  • Det var nu ikke en hentydning, og jeg smutter ikke selvom du lufter dit beskidte vasketøj. Det handler mere om at det ikke er noget jeg har et behov for at læse. Behovet for mig består i et ønske om sjove, konstruktive eller tankevækkende indlæg.

  • Jeg er meget enig! Men jeg synes også, at det er fint nok, at blogs kan deles op i forskellige kategorier.
    Nogle “læser” jeg for flot tøj og pæne billeder, andre for deres personlighed 🙂
    Men jeg foretrækker helt sikkert blogs med en spændende person bag, og sådan nogle blogs burde der være flere af! 🙂
    Kh Emma

    http://ohmygown.wordpress.com

  • Er så enig! jeg læser kun blogge, hvor jeg kan mærke at der er personlighed bag… de andre bliver kedelige i længden. Og når der efterhånden findes så sindsygt mange blogs, så skal man også kunne skille sig ud. Det er blandt andet derfor jeg ikke læser “polerede” blogs som fotballfrue mere 🙂

  • Jeg synes desværre, at hun virker sådan helt vildt usikker på sig selv? Hun snakker hele tiden om, at hun er sååå gammel, at hun skal have botox, at hendes ben er tykke og at piger ikke kan finde ud af at lave matematik – hvilket virker som et patetisk forsøg på, at hendes læsere skal komplimentere hende rigtig meget. Jeg tror faktisk bare, at hun er en fjollet lille 30-årig pige, der ikke har så meget mellem ørerne, hvilket er ærgerligt, for det kunne være en god blog. Men det ender i vrøvl om hendes kæreste og om, hvor ikke-perfekt hun er 🙁

  • Okay, nu bliver jeg måske lidt grov, jeg synes dælme, at nogle af dem slipper for let! De poser i 10 billeder af det samme motiv med det samme smil og forventer så, at man skal fan-girle dem helt vildt og være “mættet” af de billeder? For at være helt ærlig, så skal man sgu have en peeeerfekt krop eller lign, for at jeg gider at se på det :-O Det er latterligt, at hende som er model-de-jour af bloggere, you know who, der smiler på samme måde på alle billeder, bliver beundret såå meget. Ja hun er en skønhed… men hvis jeg skal se på så mange billeder, honestly, så skal hun sgu træne lidt mere, tabe sig lidt på lårerne etc. Det er meget ondt at sige sådan noget, men mange piger har en bedre krop, og jeg mener, at det er latterligt, at de bloggere tror, at der skal så lidt til? Nej! Så skal de sgu gå hele vejen og blive ligesom Kissie eller lign, der dælme bruger tid på sit udseende. Like, hvis du skal imponere mig udelukkende på billede-fronten, så skal du sgu træne mere, kære blogger 🙂 Ellers må du få fat i dine ord og vise liiiiidt intelligens 😛

  • Men hvorfor tror du, at det er bevidst? Det er jo nemt nok at få sit liv til at se perfekt ud på en blog, når man kun smider billeder op af alt det fede man oplever og kun skriver om de gode ting – men det kommer man jo nemt til, hvis man ikke har lyst til at blive privat og fortælle om nogle af de dårlige ting, der sker i ens liv? Og er det ikke naivt af alle læserne at tro, at deres liv er perfekt? Ingens liv er perfekt, de har også dårlige dage, men de fortæller bare ikke om dem, måske fordi de ikke har lyst til at blive private, måske fordi de gerne vil bevare deres blog som noget positivt, I don't know. Tror bare mere, at det er læserne, der har problemet og bliver fanget af det der perfekte, istedet for lige at stoppe op og være realistisk – og tro mig, det har jeg sgu også selv en tendens til. Det var bare lige nogle tanker..

  • Mange tak, haha – vidste ikke helt, om folk ville gide læse det, da det vistnok blev lidt… langt? Men jeg er smadderglad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der bruger lidt rigeligt tid på det der med at læse blogs. Det er nok bare min omgangskreds, der a) slet ikke læser blogs, eller b) ikke er kommet videre fra SilleWho – ikke fordi, man skal komme videre fra Sillwho, man skal ligesom bare bygge ovenpå.

    Og ja, jeg kender mange på min alder, der er ret fornuftige og dygtige, men jeg kender fandme også en del, der aldrig kunne finde på at læse en tekst på over ti sætninger uden for klasselokalet. Ikke at der nødvendigvis er noget galt med det. De kan jo sagtens være søde og fornuftige alligevel. De kunne måske bare godt være blandt dem, der craver blogs med korte tekster og mange billeder. Hvis de overhovedet læser blogs. Hvad ved jeg…

  • Jeg kender ikke en eneste blogger, der ikke er usandsynligt bevidst om, hvad de smider på deres blog. Man behøver ikke være privat for at bryde sin candyfloss. Man kan nøjes med at skrive, at man virkelig ikke gider på arbejde, at man er i råddent humør eller at man lige har fået en nederen bums. Men det gør de ikke. Fordi de er ALTID glade. 😉

    Selvfølgelig må man som læser gå ind og vurdere, om man får den fulde historie, men det er svært ikke at blive påvirket. Man ved jo fx også godt, at det er urealistisk at komme til at ligne en supermodel, men derfor bliver man stadig påvirket af at læse modemagasiner…

  • Undskyld, jeg gider ikke læse alle kommentarerne. Men jeg er meget enig, og kvaliteten er dalet vanvittigt de sidste år. Dog synes jeg, C4G i Looklab gør et stykke godt og gennemarbejdet arbejde. En service, om man vil. Og det er i sidste end det, jeg ønsker mig – en service, hvor jeg bliver oplyst, inspireret, underholdt ,whatnot. Men det hører til sjældenhederne efterhånden.

  • Åh, jeg bliver lidt trist af din kommentar. Jeg synes aldrig, udseende skal være årsag til at man er en god blogger. Så hellere smukke billeder, stylingtalent, etc.

  • Jeg synes også, Camille er ååååndssvagt dygtig. Meget, meget høj kvalitet. Men jeg er bange for, at jeg er vokset fra hendes tekster. Synes ikke, de er voldsomt interessante mere.

Der er lukket for kommentarer.