Om betydningen af en giveaway…

Jensen er allerede i gang igen. I ved, hvad det betyder…

Det her indlæg kommer til at give massivt backlash. Og det er jeg okay med. Eller, det vil sige, jeg vil naturligvis helst være fri og modtage udelukkende likes og stående bifald, men sådan fungerer verden ikke, og budskabet bag er vigtigt nok til, at jeg vil udgive det, selvom det fra et PR-mæssigt synspunkt nok ikke er klogt. For jeg kommer med garanti til at jokke nogen over tæerne.

Når det kommer til giveaways i blogland, er det som regel en win-win(-win) situation. Læseren får mulighed for at vinde en lækker præmie, bloggeren får flere læsere og den eventuelle sponsor af konkurrencen får reklame. Det er noget-for-noget i sin reneste form, hvorfor kravene for deltagelse oftest er “følg mig på Bloglovin/like mig på Facebook”, “like sponsorens Facebook-side/tilmeld dig deres nyhedsbrev”, osv.

Jeg forstår sagtens, hvorfor man vælger at lave disse konkurrencer på sin blog og vælger at sætte de krav for deltagelse, som man gør. De, der har læst med længe herinde, vil huske, at jeg gjorde det samme en overgang. Gjorde det meget endda. Hele tiden nye konkurrencer og som følge deraf et støt stigende læsertal.

Men for mig føltes det på mange måder hult. Hver eneste gang en konkurrence sluttede, ville en ordentlig bunke læsere falde fra igen – de vandt jo ikke, så hvorfor skulle de blive hængende? De, som ikke klikkede “unfollow” igen efter konkurrencen, boostede ikke mine læsertal så meget, som de teoretisk set burde. De blev såkaldte ghost-followers. Registrerede som faste læsere, men besøgte aldrig bloggen. Nogle helt få mennesker ville måske takket være konkurrencen have “opdaget” min blog og blive hængende. Hvilket for en blogger er det ultimative håb bag en konkurrence. Eller, jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig på andres vegne, men det var i hvert fald pointen med konkurrencer for mig lige der i begyndelsen af bloggens levetid, hvor jeg var ekstremt ivrig efter at få succes og kæmpede for det på den helt forkerte måde. Ligesom “like for like” og alt det lort der. Suk.

I dag er det lang tid siden, jeg har kørt en giveaway. (Med undtagelse af den, jeg lige har sat i gang, naturligvis.) Det funkede ikke for mig som den blogger, jeg gerne ville være. Ikke lige der, i hvert fald. I stedet opgav jeg at køre bloggen, som jeg troede, jeg skulle, og begyndte at køre den, som jeg havde lyst til. Langsomt begyndte der at ske en ændring.

Det sidste halve års tid især har jeg kunnet mærke radikal forandring. Flere faste følgere, flere besøgende, flere kommentarer. Debatter og small talk tilhørende næsten hvert indlæg. Folk, som rent faktisk har lyst til at være her og læse med. Folk, jeg aldrig har mødt, dejlige folk, der kender mig.

Da jeg besluttede, at det endelig skulle være tid til en giveaway igen, var der for en gangs skyld en dybere mening bag. Jeg havde lyst til at give noget tilbage. Sige tak, fordi I følger med og er skyld i, at jeg kun bliver mere og mere glad for bloggen. Det lyder afsindigt corny, og det er det nok også, men det er ikke desto mindre sandt. Jeg føler på mange måder, jeg får så meget mere, end jeg giver ud. Jeg valgte Chanel som præmie, fordi alle elsker Chanel, og jeg synes, det var passende med tanke på, hvem jeg er. Lakker og luksus og shit. Ikke mere eBay-lort, som det, jeg udloddede før i tiden. Jeg betalte selv for præmien med mine egne penge. (Det betyder altså ikke, at jeg er en helgen. Hvis nogen havde tilbudt at sponsorere den, så havde jeg stensikkert takket ja, det var der bare ikke nogen, der gjorde. Det her er ingenlunde en fordømmelse af sponsorerede giveaways!)

Da jeg skulle beslutte, hvad kravet for deltagelse i konkurrencen skulle være, skrev jeg følgende: “Kravet for at være med er naturligvis, at man er fast læser. Det er jo jer, jeg elsker. Men! Jeg ved godt, at der er en masse trofaste læsere, som hverken bruger GFC eller Bloglovin. Og det er jo pisseirriterende, at man skal til at registrere sig et eller andet sted, for at kunne deltage, så derfor: For at deltage, skal du bare skrive en kommentar på dette indlæg og så selv sørge for at tjekke, om du er en af vinderne, når de bliver offentliggjort. Og det gør du selvfølgelig automatisk. Du følger jo med i ALT herinde! :D”

Mit mål var at udtrykke, at konkurrencen var for de læsere som er på bloggen på grund af mig (og/eller Frank :D), og som har “fortjent” den. Hvis det altså giver mening, uden jeg lyder som en anden blogdiktator. Jeg ved, der er mange folk, som læser med, men ikke er kommenterende typer, og dem elsker jeg også, så jeg valgte meget bevidst, at de også skulle kunne vinde, hvorfor det ikke var et krav at være registreret læser. Jeg prøvede at formulere det lidt frisk og ikke så formanende. Måske druknede det egentlige krav i venlighed. Mit håb var, at forbipasserende ville kigge på deltagelseskravet og ærligt tænkte: “Pis også. Jeg er her sgu kun for de gratis ting, jeg må hellere hoppe videre til næste konkurrence i blogland.” Jeg kan godt se nu, at det var naivt. Meget, meget naivt.

Det er væltet ind med nye, registrerede læsere. Både på GFC og Bloglovin. Jeg må hellere sige for en sikkerheds skyld, at har man lige opdaget bloggen (pga. eller ikke pga. konkurrencen) og rent faktisk lyst til at blive hængende, så er man selvfølgelig uendeligt velkommen både generelt og i konkurrencen. Jeg diskriminerer ikke imod, hvornår man fandt herind, bare om man har lyst til at være her! (Og jeg er sikker på, at mange af de nye også kommer som følge af rijaHs vildt rosende anbefaling af mig! Tak igen, dejlige dame!) Jeg er naturligvis ovenud begejstret for de vilde tal og håber (åh Gud, håber så meget!), de fleste nye følgere er reelle, men det er svært ikke at have den der hule følelse igen. Jeg kan jo blandt andet læse ud fra nogle af deltagelseskommentarerne, at de ikke engang har læst hele indlægget om konkurrencen og fx tror, at de skal registrere sig som læsere.

Puh, det blev langt. Og surt. Og jeg ved ikke engang, om det overhovedet gør en forskel, (eller om I orkede at læse hele vejen herned,) men jeg havde lige behov for at sige det. For faktum er jo, at det ikke kun er bloggere, der kan udnytte bloglands muligheder på en moralsk tvivlsom måde, det er også læsere. (Og jeg må gerne give begge parter skideballer, fordi jeg har en fod i hver lejr. Muahahahaha!! :D)

Jeg håber, når vinderne af Chanel-lakkerne skal findes, at karma sørger for, det bliver to af jer, der fortjener det. (Og jeg skriver “jer”, for let’s face it: De, som ikke har fortjent det, har sgu nok ikke læst det her indlæg alligevel…)

Kommentarer (45)

  • Jeg er helt enig i det, du skriver. Jeg har selv netop påbegyndt en ny blog, og selvom jeg på min gamle blog ikke længere stiller krav til, at folk skal gøre hverken dit eller dat, gør jeg det på den nye blog. Ikke fordi jeg for alvor tror, at de læsere, der tilmelder sig på grund af en plakat bliver de læsere, der resulterer i flest sidevisninger/kommentarer, men udelukkende fordi, det er en måde at få budskabet ud på.

    Min erfaring siger mig, at kun få melder sig fra, men at det til gengæld også kun er få, der forvandles til dedikerede læsere. Alligevel er det i begyndelsen et godt hjælpemiddel, da de dedikerede læsere betyder uendeligt meget – så hvis bare 2-3 stykker af dem finder bloggen på grund af en giveaway, er det ikke så skidt endda 🙂

    På min “gamle” blog fungerer mine giveaways i langt højere grad som gaver til de læsere, jeg sætter så stor pris på.

    Jeg er desuden glad for at høre, at din giveaway var planlagt og ikke et resultat af fulde-Miriam med et par kroner på kistebunden, der gerne ville dele ud 🙂 Jeg var en af de bekymrede…

  • Amen! Jeg er ved at kaste op over den der måde at booste sit læsertal kunstigt op. Fra sponsorernes side kan jeg godt forstå at de måske stiller som krav at man skal like deres FB eller noget, men jeg undrer mig gevaldigt når jeg ser en blog som måske har 400 følgere på bloglovin, men når man kigger på indlæggene på bloggen, så er der aldring nogle kommentarer eller FB-likes.
    Jeg ville selv hade at vide at de følgere jeg havde, de bare var nogen der havde klikket follow fordi de skulle gøre det. Jeg står specielt af på dem hvor man f.eks. både skal følge deres blog via bloglovin OG Facebook, odv… for så har man flere “lodder” i konkurrencen. Men jeg ville som blogger satme være trist hvis antallet af følgere kun var en 5-del af det reelle besøgstal. Nææææh… hårdt arbejde, du! Og hvis lortet så er godt, så skal de nok komme. Og dem som opdager din blog på grund af en konkurrence skal nok blive hængende hvis de kan lide bloggen, uanset om du “tvinger” dem eller ej.
    Jeg har “kun” 200 Facebook-følgere og ca. 50 på bloglovin, men mit daglige besøgstal ligger alligevel på omkring 400 unikke besøgende. Og DET vil jeg meget hellere have en omvendt.

  • Like mig her og like mig der, det er nemlig hult, både når det gælder blogs og diverse FB sider. Det bliver nemlig spøgelsesfølgere som ikke interagere, og så er de ikke noget værd. Det forstår hverken firmaerne som jagter likes eller bloggere som gør det samme, hvilket er en skam.
    Nu er jeg piv ny på din blog (som følge af Rijah), men jeg bliver skam hængende, fordi de indlæg du skriver er relevante, sjove og langt fra uden indhold. Tak for det!

  • Jeg har også gået med den der tanke i noget tid, og jeg Kan stadig ikke rigtig finde ud af det. På den ene side er det jo mine læsere, jeg gerne vil 'belønne' – især fordi jeg gennem lang tid ikke har haft særlig mange læsere, til gengæld har de været aktive og deltagende i overvældende stil. Og ikke bare på bloggen, men i virkeligheden ved at sende små breve og pakker. Og uden ynk så har jeg sgu haft det ret shitty med alt det der infertilitetspis, og de har hjulpet mig enormt!!! Men på den anden side vil jeg ikke være hende, der deler slik ud i skolegården for at få venner. Jeg ikke ha' læsere, der ikke læser med. Og bevares – jeg har også selv gjort det, deltaget i give aways hos folk, jeg ikke følger og vundet…. Og følt mig som en skidt karl bagefter. Jeg har i stedet lavet de mest gakkede og tåbelige give aways i håb om, at kun de, der 'elsker' den tossede Elisabeth og kender mig, gider deltage – gæt min playliste, film en skør dans og ej at forglemme min Give away yay yay i samarbejd' med Nik og Jay yay yay (og det var den jo naturligvis ikke). Men der har ikke rigtig virket. Min seneste vinder måtte jeg selv kontakte, og jeg fik ikke så meget som er 'jubii!' eller 'tak'. Så måske man bare sku' gå tilbage til det der med 'Et lod for at være følger, fem for at give mig din førstefødte og din sjæl'??

  • Jeg skal ærlig inrømme at jeg først hørte om bloggen via chanel-konkurrancen (og det var altså liige for lidt siden, ikke særlig lang tid) – men, jeg meldte mig til Bloglovin da jeg godt kunne li' tonen du skriver i;) Og jeg leser altså det jeg følger på BL – ihvertfall annenhverdag!

    Jeg kjenner godt det med at man godt kan ha mange lesere, eller unike clicks hver dag, og omtrent ingen som faktisk er “meldt opp”. Sist gang jeg kikket var det well 4? på bloglovin og rundt ti på gfc. Men så er det heller ikke så mange som leser madblogs fast. tror jeg. Vet ikke.

    Uansett, jeg tror godt jeg vil komme til å henge videre med her – jeg er allerede vildt begeistret for måden du skriver på, og ikke minst tonen. og pyt med at inlæggerne blir lange, det er ihvertfall jeg godt ka li det;)

  • Jeg kan virkelig godt li' at du tager nogle lidt kontroversielle emner op – nogle emner hvor du måske skyder dig selv i foden, men alligevel ikke. Giver det mening? Det er rart at du har besluttet dig for at din blog er som DU synes den skal være, og at der ikke er nogle rammer, som indlæggene skal passe ind i. Det er rart at du kan bøje formen på bloggen nogle gange – at du går imod dig selv, er dobbeltmoralsk (det er altså ikke negativt ment det her!), for du virker meget mere menneskelig på den måde. Du er ikke en maskine, som nogle store bloggere godt kan fremstå som, men du er Miriam! Og som du selv siger, så har det nok meget at gøre med at du har en fod i begge lejre – at du er både blogger OG læser. Det kan man virkelig mærke, og det er virkelig skønt! 🙂

  • Jeg synes det er fedt at du skriver sådan et indlæg og brave på samme tid 😀 Men ja jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det omkring dette emne 🙂

  • Det er sjovt, for som læser, er jeg hamrende ligeglad med hvor mange andre der følger dig på bloglovin' – bare det er en blog, hvor man kan mærke at personen har lyst til det og ikke en person som tror, at det er sådan det skal være. Så er jeg tilfreds.

    Og hallo! Hvem er ham på billedet!

  • Hvor er det altså et godt indlæg! Jeg synes, du har helt ret i det hele, du skriver. Jeg deltager f.eks. ikke selv, hvis jeg skal like alt muligt først, som jeg ikke liker i forvejen. Altså bortset fra hvis det er noget, som jeg rent faktisk gerne vil like. Jeg føler nemlig, at det bør være folk, der følger bloggen fast (eller sådan nogenlunde i hvert fald), der vinder. Det er jo det der er fedest for alle parter 🙂

  • Det er virkelig en svær én. For man vil jo gerne give noget til sine læserer, men det jo svært at holde styr på hvem der egentlig ER ens faste og hvem der blot 'liker' i håb om at vinde og dermed er ret ligeglade med selve bloggen og personen bag. Jeg synes det acceptable at man skal være læser af en blog for at kunne deltage – det giver lidt sig selv og når man udlodder ting, som et firma har sponsoreret så det også fair de lige skal have et lille like – men jeg går helt amok når jeg ser at man skal like bloggeren på samtlige sociale medier og det samme med sponsoreren bag produktet – jesus kristus nej, SÅ meget vil jeg heller ikke vinde… (eller i nogle tilfælde vil jeg gerne, jeg er jo et svagt menneske 😉 )

    Nuvel, synes det er SÅ fedt du tager det op! Det er bare så pokkers svært at komme udenom folk, der bare gerne vil vinde noget 🙁 Desværre.

  • Fedt indlæg og du har nu mig som fast læser. Elsker folk med holdninger også dem jeg ikke altid er enige med.
    Jeg er selv igang med opstart af en modeblog og jeg kommer til at have giveaways på den. Jeg bruger det i startfasen som et middel til at få mere trafik på bloggen. Jeg håber med tiden at det ikke bliver nødvendigt og at alle ikke kan leve uden mine daglige indlæg. Nu må vi se. Eksempelvis har jeg modtaget varer fra firmaer, hvor de har bedt mig om at beholde det hele, men det er ikke altid jeg vil gøre det, for det er egentlig for læserens skyld at jeg udlodder noget-
    Men tak for i hvert fald at have startet debatten.

  • Men lige til emnet. Jeg kan sagtens følge dig. Man vil gerne give noget til ens læsere, men ikke til dem som blot liker her og der. Jeg er desuden ikke stor fan af blogs hvor man SKAL like produktet på facebook, bloggens facebook og bloggen på bloglovin. De fleste likes kommer forhåbentligt fordi man rent faktisk er interesseret i bloggen. Det er da i hvert fald dem, man som blogger helst vil have. Jeg vil hellere have min fem likes end 500 ligeglade likes. Så jeg kan snildt forstå hvad du mener, og det virker faktisk ikke særlig surt

  • Nu er jeg en af de dersens læsere, der pure nægter bloglovin' og alt det gejl (er heller ikke på fjæsbog, betragter det som Stasi going Business), jeg bryder mig simpelthen ikke om tanken om at lordknows kan strikke en masse statistikker og formodninger sammen om mig ud fra min gøren, laden og følgen på nettet. Så yay for at dette ikke var endnu en “jeg fisker bare efter followers og kunstige tal” -give away, men åben for alle læsere. Er lodret imod dem, der også kræver likes hid og did til højre og venstre, er i min bog på kant med markedsføringsloven.

    Dog kan jeg også godt forstå problematikken med alle goodies og give aways jægere, emn en ret simpel måde at sortere de værste haps-haps-gimme-gimme-gimme typer væk kunne være at kræve noget af læseren, såsom at de fortæller hvilken neglelak der er deres yndlings og hvorfor, hvis de kun måtte bruge tre lakker resten af deres liv, hvilke ville det så være og hvorfor, hvad deres bedste julegave har været, send et billede af din egen keramikvase/strikkedukke/julemanicure/kattebakke til konkurrence-mailadressen olign. Mange haps-haps-gimme-gimme-gimme-goodies/give-aways-jægere ooorker ikke det store ståhej, da de er ude efter hurtige gevinster for minimum indsats (nok også derfor, de ikke altid har styr på når/hvis de endelig vinder). Til gengæld vil de, der er dedikerede læsere og/eller meget interesserede i hvad der nu end måtte være på højkant, gerne gøre det lille ekstra stykke arbejde.
    Hmm, lang kommentar og så min første. Vil for en god ordens skyld lige tilføje at jeg ikke deltager i din chanel-give away, så dette er ikke skrevet i et forsøg på at mele min egen kage. Det er stor ros til dig for at tænke på alle dine læsere og ikke kun på tal og statistikker.

    Og så, når nu jeg alligevet har skrevet det gamle testamente, vil jeg da også rose din blog som sådan. Elsker dit flair for sprog og formidling og hvorledes du ikke er bange for at svinge kniven, servere dig selv på et sølvfad og finde finurligheder rundt omkring. Og så synes jeg Frank er bedårende med sit mutte fjæs<3 Jeg er blevet en af-og-til-læser fordi jeg nyder at kunne læse i store humpler og arbejder mig gradvist tilbage i arkivet. Dette, plus at læsningen er en tidsrøver af fornøjelig karat, har også gjort at jeg ikke har kommenteret før. Omend jeg overvejer et lillebitte surt opstød på et ellers velment indlæg, du postede for nyligt. Skal lige overveje om jeg er for queer eller pk eller faktisk har en pointe lidt mere.

  • Der er jo nogle grunde til, at du er min yndlings blogger, og det her indlæg viser en af grundene: du tør sige det, som andre tænker.
    Synes det er så fedt, at du kommer med denne slags indlæg, og endnu bedre at du rent faktisk har den rette holdning til emnet!

    Jeg synes, det er en skam, at der sidder folk ude bag ved skærmene, som udnytter dit gode væsen og hjerte. Folk der tilfældigvis falder over din konkurrence, fordi ordet “Chanel” indgår, og straks springer ud som en af dine trofaste læsere – jeg kan ikke ha' det! Synes det er så uægte, ja direkte klamt, at man kan gøre den slags over for en person, en blogger, som der rent faktisk kun ønsker at gøre de virkelige læsere glade.

    Jeg håber inderligt, at de to vindere, er nogle af dine ægte læsere – og hvis ikke, så håber jeg, at personen med den grimme smag i munden, taber den smukke neglelaksflaske ud over sit kæreste eje! (Muhaha)

    Klem Astrid BC 🙂

  • Synes bestemt ikke du træder nogen over tæerne. Jeg er en af dem der fandt dig gennem en give away i sin tid og hænger altså ved, trods jeg sjældent får kommenteret.
    Jeg synes mange er blevet lidt griske og vil have man både følger via bloglovin og GFC.. Hvad skulle det dog give i sidste ende?? -At man kan tælle én læser med 2 gange? Det er nemlig hult!
    Tak for et dejligt indlæg!

  • Jeg kommenterer aldrig (ved godt at folk skriver det nonstop lige for øjeblikket, men det er altså rigtigt! ;)) men tænkte at nu var det på tide. Jeg fandt min vej herhen p.g.a. den elskede Sillewho. Jeg var i færd med at læse nogle af kommentarerne på hendes (fantastiske) sponsorerede indlæg, og jeg faldt over din kærlighedserklæring, hvorefter jeg trykkede mig ind på din blog, efter også at have hørt dig omtalt på hendes blog før. Og jeg blev bestemt ikke skuffet! Jeg fandt en perle af en blog, som jeg nu følger via. Bloglovin', og jeg går ingen steder, giveaway eller ej 😉 du virker så smadder sød ud fra de indlæg jeg har læst, og selv om jeg ikke er en trofast læser endnu, regner jeg stærkt med at blive det! 🙂

    P.S For lige at pudse glorien, deltager jeg ikke i giveawayen da de generelt ikke rigtig siger mig noget 😉

  • Jeg var vild led, at man ikke skulle opfylde en masse krav med likes og linking og hvad ved jeg for at deltage. Det er SÅ meget Miriam!
    Jeg havde slet ikke overvejet, at folk ville udnytte det, æv. Men vi andre bliver altså hængende. Om vi vinder eller ej!

  • Jeg er forholdsvis ny her i blogland, og langsom I know, så er temmelig uvidende, derfor er jeg nød til at spørge.
    Kan du kun se antal af besøgende, hvis du læser via Bloglovin' eller tilsvarende? Eller kan du se alle, der besøger din side? Jeg følger dig via BL, men du er bogmærket, og det er primært den vej, jeg finder herind 🙂

  • Jeg kan se, hver gang der bliver klikket herind, om det så er via Bloglovin eller ej. Alle former for sidevisninger bliver registreret, og det er lige præcis der, jeg måler min succes. I blogland er der bare enormt meget (tom) prestige i at have mange registrerede læsere, fordi det angiveligt skulle sige noget om ens popularitet. Det er jo i virkeligheden enormt fjollet, fordi man lige så vel kan have 10.000 anonyme mennesker, som klikker sig ind på bloggen dagligt, men ingen ville vide det, fordi de ikke er registrerede via BL eller GFC.

  • ….Ligesom man på samme måde kan have masser af registrerede læsere, der aldrig besøger ens blog.

    For mig betyder det derfor mest, at man bare har lyst til at læse med. Så er det ligemeget hvordan. 🙂

  • Haha, nu føler jeg mig helt dum ved at skrive, at jeg følger via bloglovin – jeg læser altid dine indlæg som det første (men kommenterer aldrig – ved mindre det er Chanel)! Men jeg skrev det bare for at gøre dig glad 😉

  • Synes det er skide fedt du kører din blog på DIN måde. Det er grunden til at du er den eneste blog, jeg følger, hvor jeg rent faktisk læser alle indlæg. Kigger på en del blogs – tumblr osv.. Bare for billederne.. Men du er den eneste blogger der nogensinde har fanget min interesse! Og så er du jo REN kattedame ligesom jeg selv 😉 Kæmpe plus! Elsker Frank indlæg. Med det sagt, tror jeg faktisk aldrig jeg har smidt en kommentar – det er simoelthen ikke noget jeg gør i. Liker din instagram og kan finde på at smide en lille kommentar der – det er åbenbart mere overskueligt for mig 😉 Haha!

    Konklusion: ELSKER DIN BLOG. Og bliver glad hver gang jeg ser der er et nyt indlæg fra dig på min læseliste 🙂

  • Super, så tæller jeg også med, flere gange dagligt 🙂 Og tak for det uddybende svar, det afklarede en del.

  • Jeg er en af dem som kommer ovre fra rijah og efter at have læst om både din holdning til blogawards, din smukke Frank, byture og vildt sjove Bridget Jones indlæg har jeg besluttet mig for at blive hængende. Her virker nemlig rart at være.
    Og det er serious business at svare på dit indlæg da jeg må nøjes med et On-Screen Keybord.

  • Aaarh.. Miriam du har igen tage ordene direkte ud af min mund(taster?).
    Jeg har netop opdaget at tre læsere har meeldt sig ud af min facebookside. Og jeg blev simplethen så irriteret (det bestemmer folk jo selv, men det er stadig irriterende), at jeg fluks startede med at skrive indlæg om det.
    Jeg slettede det så igen, fordi at jeg ikke ville starte nogen diskussion.

    Et kort øjeblik overvejede jeg at droppe konkurrencerne. Af den samme grund som du kommer med her. Mine konkurrencer skal være til dem som gider at læse med, og dem som følger med på bloggen, ikke til dem som UDELUKKENDE er der for at vinde. Af samme grund deltager jeg heller ikke selv i vildt mange konkurrencer. For jeg ser kun dem som kommer på de blogs som jeg læser fast.
    Næste gang, vil jeg helt sikker stille de samme konkurrencekrav som du har gjort denne gang 🙂
    Tak for et godt og inspirerende indlæg 🙂

  • Du har helt ret. Jeg har bare fornemmelsen af, at mange nye blogs laver giveaways for at få boostet deres antal followers og ikke deres besøgsstatistik, og det er ærgerligt.

  • Jeg vil hellere rode lidt op i bloglands pænhed end at fedte for mine læsere for at beholde dem. Ellers bliver det hele sgu for kedeligt!

  • Jeg kan godt forstå, at det sponsorerende firma vil have noget for deres gratis gave, men jeg bliver hidsig, når bloggeren kræver, at man skal følge og like dem overalt! Slap nu af. Det er ren, tom prestige.

  • Okke ja, det skaber masser af trafik, og det er knaldvigtigt for nye blogs. Det er egentlig også mere de erfarne bloggere, der er store i forvejen, men bare bliver vildt grådige efter at blive større, jeg gerne vil ramme med det indlæg her. 😉

  • Halløjsa, der var sgu da en mængde omtanke bag den kommentar. Tak for det!

    Så længe du ikke sviner mig til eller træder på mit sarte selvværd, så smider du bare alle de sure opstød, du har lyst til. 😉

  • Årh, Astrid, du skriver de lækreste kommentarer. Jeg bliver altid helt glad og stolt og overvældet, når jeg læser dem! 🙂

    (Og jeg tror faktisk, de var to faste læsere, der rendte med dem!)

  • Årh, tak og velkommen til, Dominique! Jeg håber, du bliver hængende! Tænk, at min stalkeragtige kærlighed til Sille alligevel kommer bloggen til gode… 😀

  • Jeg bliver enormt glad, når jeg får en ny læser på Bloglovin! Det er jo reelt det eneste sted, jeg kan SE, når en ny læser opdager min blog og gerne vil blive hængende. De anonyme registrerer jeg jo ikke… Så bare rolig, jeg er helt tosset med folk, der følger med på Bloglovin, jeg vil bare ikke diskriminere mod dem, der ikke gør. 😉

  • Velkommen til, og tak for al den tid, det må have taget dig at skrive den kommentar! (I hvert fald, hvis du er lige så langsom på en touch screen som mig! :D)

  • Det er altså dejligt at starte en debat engang imellem, men det hjælper selvfølgelig ikke noget, hvis røvhullerne allerede er skredet! 😉

Der er lukket for kommentarer.