Jeg er jo Bridget Jones #92

1. Da jeg kom spritstiv hjem i går, var noget af det første, jeg gjorde, at skubbe mit sysæt på gulvet. Bang! Spoler og tråd og nåle ud over det hele. Jeg har stadig ikke taget mig sammen til at samle det hele op. Jeg har en solid omgang andendagstømmermænd.

2. Mit sysæt lå fremme, fordi jeg var nødt til at sy to huller, som nogle forpulede møgmøl havde lavet i min yndlingskjole. Jeg sværger, hver eneste gang jeg lige tror, jeg har skilt mig af med dem, så dukker de op igen!

3. Jeg har en teori om, at de har luret, at det eneste sted, jeg ikke kan ramme dem med giften, er midt inde under min seng, fordi mit soveværelse ikke er stort nok til at rykke den ud fra væggen. Så hver gang jeg forsøger at udrydde de små sataner, sætter de sig bare derind og råboller i trods.

4. Fordi det har været så varm en sommer, har jeg fået en vane med at gå nøgen rund. (Altså, bare herhjemme, ikke.) Nu har jeg imidlertid fået nye genboer, der nonstop hænger ud ad vinduet for at ryge (hvorfor købte I ikke bare en lejlighed med altan i stedet?), og det har allerede resulteret i mere end én akavet hændelse.

5. Jeg mistede en læser på Bloglovin lige efter, jeg satte Chanel-konkurrencen i gang. Seriøst? Man klikker da ikke “unfollow” et sted, hvor man lige har fået chancen for at få gratis Chanel! Verden er af lave!

6. For nogle dage siden sad jeg ude på min altan om aftenen, da der kom en kat spadserende forbi  nede på vejen. Jeg bryder mig ikke om at se katte gå frit heromkring, fordi det er så lejlighedspræget et område, at de sikkert er hjemløse… Hvilket fik mig til i medynk at gribe en dåse kattemad og spæne ned på gaden for at fodre det stakkels dyr.

7. …Som selvfølgelig var pist væk, da jeg kom derned. Til gengæld stod jeg så der i nattøj med en dåse kattemad i hånden, da et styks lækker mand kom cyklende forbi. Fuck.

8. I min begejstring over rent faktisk at have penge at bruge på byturen i lørdags, endte jeg med at lave en klassisk Miriam. “Ork, jeg kan sagtens betale taxaen!” “Ja, selvfølgelig kan du låne 100 kroner!” “Ikke flere cigaretter? Jeg køber da lige en pakke til dig!” …Så nu har jeg ingen penge igen.

9. Da jeg læste nyheden, at dette bliver Sandrah Oh/Cristinas sidste sæson i Grey’s Anatomy, ødelagde det hele min dag.

10. Løgn. Det ødelagde meget mere end det. Jeg er stadig sur!

Kommentarer (16)

Der er lukket for kommentarer.