Mere kærlighed, mere Frank

Åh, så meget fantastisk respons! Jeg elsker, at I overhælder mig og bloggen med komplimenter helt uden jeg er nødt til at fiske efter dem. (Hvilket jeg ellers snildt kunne have fundet på.) Jeg elsker, at flere af jer var nervøse for, om jeg nu skulle vågne og fortryde at have udlovet gratis Chanel. (Bare rolig, præmien har været planlagt længe, og jeg har selv et separat sæt.) Jeg elsker, at I er bekymrede for, om jeg nu skulle få grumme tømmermænd. (JA.) Jeg elsker, at I helt sikkert kommer til at forstå, at Bridget bliver en dag forsinket, fordi mit hoved får tæsk indefra af en lille mand med en stor hammer. (Sådan, figurativt.)

Og mest af alt elsker jeg selvfølgelig, at jeg igen har modtaget ønsker om mere Frank. Hurra! Et ønske jeg som altid gladeligt opfylder. Mere Frank til alle!

I er så pisselækre, altså. Nu skal jeg spise et eller andet smurt ind i ketchup.

Kommentarer (12)

Der er lukket for kommentarer.