Projekt Frank-i-snor
Nu har katte ikke just ry for at gøre, som man siger, men Frank er jo senior og ret chill generelt, så jeg besluttede, at nu vi var på jyllandsferie, så skulle han da have en snor, så han kunne komme lidt ud.
Det var noget af en jagt. Jeg var i to butikker, hvor jeg kun blev bekræftet i, at der er kattediskrimination i Danmark. Masser og masser af hundeting; legetøj, snore, snacks, shampoo og børster, mens kattehylden var begrænset til forskellige varianter Whiskas. Det er bare ikke godt nok!
Til sidst ramte jeg dog en reel dyrehandler, hvor jeg valgte en fin, blå sele, der ville passe smukt til Frankens blå-grå pels. Han sad pænt og roligt, mens jeg justerede længder og spændte ham ind, men så snart snoren blev klikket fast, begyndte problemerne at opstå. Jeg ville til højre, han ville til venstre. Jeg ville helst gå midt på gulvet, mens Frank fortrak ruten under borde og stole.
Til sidst fandt vi dog udenfor, og jeg fik et par søde billeder af kattemanden i det grønne, indtil lyden af den automatiske snor gav ham et chok, og han stak af mod huset og ved hjælp af snoren fik rykket halvdelen af havemøblerne med sig, før jeg overhovedet nåede at reagere. Panik! Panik!
Jeg tror, det er noget, vi skal vænne os lidt til…
ulvehulen
Hahaha, hvor er han bare sød at se på!
Julie P.
Jeg elsker billede nummer 2! Det ligner at han er tilpas skræmt og glad på samme tid.
Sephira
haha åh han er så sød! Jeg har også gået med kat-i-snor før. Det er SÅ anerledes end med en hund. Min søde kat gad sku' ikke rigtig lytte til hvad jeg havde af sige, nej han bestemte da det hele indtil jeg løftede ham op!
Miriam
Ja, han er!
Miriam
Det beskriver nok også hans følelser meget godt. 😉
Miriam
Nej, nogle gange lagde Frank sig også bare ned og rullede om på ryggen… Det fik man ikke så meget ud af! 😉