The Sound of Silence

Chill, folkens, jeg er her stadig. 😉 Det forekommer mig, at I begynder at undre jer lidt over min manglende aktivitet, og det er forståeligt nok. Jeg er jo ikke sædvanligvis hende, der bare sådan holder kæft. Forklaringen er dog enkel: I klassisk Miriam-stil har jeg såmænd bare samlet en gang et-eller-andet op, der viser sig i form af svimmelhed. Masser og masser af svimmelhed. Doktormanden siger, at det højst sandsynligt er noget ufarligt med mine ører, men det trøster ikke så meget, når man ikke kan styre sin egen krop, og ens øjne flakser ukontrollerbart rundt i hovedet. Små ture til toilettet foregår i ølstafet-gang, hvor jeg kan være ret sikker på at støde ind i en væg eller to og træde på en Frank-hale.

Det betyder selvfølgelig også, at det er voldsomt ubehageligt at stirre ind i en computerskærm, hvorfor jeg har været mere eller mindre sygemeldt fra Blogland. Her til eftermiddag kan jeg dog fornemme en forbedring, så fingrene er krydset mest muligt for, at jeg måske kan slippe for doktorbehandling og yderligere stilleligning. Jeg er pænt træt af at ligge stille…

Kommentarer (11)

Der er lukket for kommentarer.