Kate Upton-problematikken

Jeg knuselsker, når en model, der ikke har den sædvanlige tændstikform, bliver hypet. Jeg har før skrevet om gudinden, Tara Lynn, der efter min mening er en af de mest sexede kvinder i modebranchen. Og nu er Kate Upton så dukket op. Eller, det er noget tid siden, men det er først nu, jeg har noget fornuftigt at sige om hende.

Kate Upton er stadig slank, men hun har både lidt på bagen og en vældig imponerende barm. Derfor var det heller ikke overraskende, at hun sidste år fik forsidebilledet på Sports Illustrateds årlige swimsuit edition, hvilket er noget, de fleste modeller må nøjes med at sukke efter. I år blev den prestigefyldte ære igen tildelt hende – to covers i træk er ellers ikke set, siden Tyra Banks gjorde det for år tilbage under sin storhedstid.

Her kommer mit problem så: Jeg ved godt, at jeg ikke hører til den primære målgruppe, dette cover stiler efter (hetero mænd i alle aldre), men hvorfor i hede hule helvede har de valgt at style hende som en softcore pornomodel?? På det første billede er hun iført, hvad der bedst kan beskrives som vaginalt tandtråd og nogle stoflapper til at dække, men ikke skjule, grunden til, at bladet ligner en fancy udgave af Rapport. På cover nummer to er man imidlertid gået efter et: “Se mig, jeg har kæmpekasser!”-look, hvilket ikke just kan kaldes hverken diskret eller originalt.

Hvorfooooor skal Kate Upton gøres til denne type sexobjekt, bare fordi hun har former? Hvorfor har de ikke valgt et sexappeal med klasse og stil? Med denne smukke pige var endelig endnu en chance for at skubbe modebranchen bare en millimeter længere væk fra deres utroligt usunde billede af idealkvinden, og i stedet kan de nu (med rette?) rynke på næsen og kalde hende vulgær.

Det værste er næsten, at Kate Upton i virkeligheden er ret bedårende. Prøv bare at se de nederste billeder af hende på den røde løber. Tildækket og classy, men stadig bragende sexet. Hvorfor kunne vi ikke få lov at se den Kate i S.I.? Er vi virkelig nået til et punkt, hvor sex skal være udtalt, før det sælger?

Øv.

Kommentarer (6)

  • Jeg er fuldstændig enig med dig. Da jeg så det første cover for et stykke tid siden, troede jeg det var en fejl, og det rent faktisk var coveret til Playboy eller lign…

  • Jeg er enig. Det er, som om at ligeså snart der er tale om en kvinde med former, så skal hun gøres til et sexobjekt på den nederen måde.

    Noget andet jeg ikke forstår er, at de tog til Antarktis for at tage billederne. Var det virkelig nødvendigt?

  • Haha.. Elsker seriøst dine kritiske indlæg, de er skrevet på sådan en dejlig varm og humoristisk måde, at man ikke kan lade være med at sidde og smågrine lidt foran skærmen! 🙂
    Hvad angår den gode Kate, så kan man jo sige at når det er SI swimsuit edition skal hun vel helst have noget svømmeagtigt gummi på, men ja enig, SÅ lidt behøves ikke, det kan jo sagtens gøres på en elegant og på samme tid sexet måde, som du selv skriver.. Thumbs up for de indlæg her kære Miriam! 🙂 Jeg er hooked..

    Christian

  • Kære Christian,

    Du er den første mandlige læser, der nogensinde har givet sig til kende. Hurra! Nu kan jeg dø lykkelig! 😀 Tak for de fine ord, du kan tro, de varmer! 🙂

Der er lukket for kommentarer.