Paradise Recap – Uge 5

Mandag:

  • Steven Ny Gæst kommer ind. Sheila kender ham hjemmefra, og der er tydeligvis følelser involveret fra hendes side. Fra Stevens? Not so much.
  • Gæsterne holder trafikfest og skal have farve på alt efter, hvor “ledige” de er. Pigerne fatter som altid hat og tager rød på, fordi det er pænest. Og vi har ellers konstateret, at de er mere end almindeligt meget ledige…
  • Anna er fuld og skaber drama. Først går det ud over Sheila, derefter Camilla. Det lykkedes at få næsten hele hotellet med på en hetz mod sidstnævnte over, hvad der muligvis er den latterligste detalje nogesinde. (“Hun sagde, du var sur.” “Det har jeg aldrig sagt!… Jeg sagde, jeg var skuffet.”)
Tirsdag: 
  • Steven og Sheila får besked på at splitte et par hver. Vilde forsøg på taktik fra alle sider følger. Camilla og Kasper samt Alexander og Malene bliver splittet. Det betyder, at turtelduerne Camilla og Alexander er i fare sammen. Dam dam daaaahm.
  • Anna forbliver vred på Camilla over ting, jeg stadig er usikker på. Det gør stemningen temmelig akavet i pigelejren.
  • Nathja fabler løs om, hvor fantastisk Stolle er. Hvad er der galt med den pige?! Der må da være noget receptpligtig medicin mod den slags?
  • Malene udviser skønne tegn på dobbeltmoral, da hun hidser sig op over, at Sheila viser Kasper opmærksomhed. Det er tilsyneladende kun okay at have ejerfornemmelse over Kasper, hvis man hedder Malene, ikke hvis man hedder Camilla.
Onsdag:
  • Jeg havde for en gangs skyld et socialliv og fik ikke set programmet. Ifølge re-cappen torsdag var det eneste, jeg gik glip af, at Alexander røg ud. Det er lidt ligesom at følge med i en sæbeopera. En kop kaffe kan snildt strække sig over et par uger…
Torsdag:
  • Jeg får langsomt spat af Anna, der opfører sig som prinsessen på ærten. Med Malene i ryggen styrer de hotellet. Det er rockerirriterende at se på, fordi det ikke er reelt taktisk spil, men mere: “Nå, nu er jeg træt af at lege med dig, ud!”
  • Beta-fyrene Stolle og Nicklas er overraskende ved at være træt af pigernes pis og planlægger at gå bag deres ryg for at bevise, at de også har noget at skulle have sagt. På trods af min irritation over Stolle håber jeg inderligt, det lykkes for dem.
  • Nicklas bukker under for pigernes pres og vælger af absurd mystiske årsager at beholde Blanko-Sandra som partner. I et monster-akavet øjeblik fortæller Camilla, hvor meget hun kommer til at savne “sine piger” – selvfølgelig uvidende om, at det netop er dem, der har smidt hende ud. Jeg spår, at producerne sender Camilla ind igen (muligvis endda sammen med Alexander) og giver hende en chance for at få hævn.
  • Steven og Sheila fortæller de andre gæster, at de har datet derhjemme. Sheila tuder til Malene om, hvor forelsket hun er, mens Steven pønser på at udnytte Sheilas følelser til sin fordel.
  • Rasmus og Steven planlægger sammen at smide alle de oprindelige spillere ud. De virker umiddelbart begge nogenlunde skarpe, og jeg hepper helt ærligt på dem. Det ville være rart med en finale uden I-skal-stemme-på-mig-fordi-jeg-har-været-herinde-fra-starten-argumentet. Man bestemmer jo ikke selv, hvornår man kommer ind, for sulan, det gør producerne!

Kommentarer (7)

Der er lukket for kommentarer.