Det er lang tid siden, der har været sådan et random facts-indlæg, men fordi det faktisk er virkelig svært at finde på sære oplysninger om sig selv, (og jeg kun lige blogger for at få tiden til at gå, mens broccolitærten bager,) så har jeg bare nakket et af de der klassiske spørgeskemaer.
Hvad forlader du aldrig dit hjem uden?
Hurra! Der er sket et mirakel! Måske på en lille skala, men det føles stort. I ved, hvordan jeg har gået og brokket mig over, at jeg var ludfattig, ikke? (Hvilket, jeg i øvrigt er sikker på, er topspændende at læse om…) Well, en af mine venner gik og skyldte mig nogle penge. Og det har har altså gjort længe. Som i længe.
Jeg lever af den her rodfrugtsalat for tiden. (Se evt. indlæg med opskrift her.) Dels fordi den selvfølgelig smager fremragende (hvorfor man ikke kan få chips med stegt hvidløgssmag er mig en gåde), og dels fordi den er ret billig at lave.
Sagen er nemlig den, at min søde veninde Rebecca har spurgt, om jeg ikke skal med et smut til USA til efteråret.
Det er lang tid siden, jeg har skrevet et indlæg med anbefalinger af små blogs. Jeg elsker jo ellers små bloggere. De har gerne lidt flere originale indlægsidéer, og de tør ofte lidt mere. Jeg sparer altid op, indtil jeg kan anbefale tre, men denne gang nåede jeg kun til to, før jeg opdagede, at den ene i mellemtiden
Det er i dag den 30. december, hvilket betyder, at jeg traditionen tro skal til familietamtam nummer to på lige så mange dage. Den 29. har min mormor nemlig fødselsdag, og den 30. havde min farfar fødselsdag, så de to dage er hvert eneste år proppet med akavet smalltalk og proletarmad for fuld skrue, mens vi ihærdigt prøver at komme hinanden ved.
I mellemtiden har jeg smidt en lille top fem
Før jeg gik på juleferie, havde jeg gået længe og følt mig presset. Nogle dage ved at knække lige midtover. Min tanke var, at jeg bare trængte til ferie, og så ville jeg i vanlig stil vende tilbage efter ferien med fornyet mod. Men ferien fik ikke den der ubehagelige følelse til at gå væk, og meget, meget modvilligt gik noget op for mig, som jeg nok egentlig har vidst længe: Mit
Det er lidt en sær tid at være blogger. Jeg har altid haft det småstramt med ordet “influencer”, fordi jeg synes, det har en negativ klang af, at jeg forsøger at prakke folk noget på, mere end at jeg ofte deler ting, som jeg godt kan lide og derfor gerne vil videregive til verden. Det kom til at lyde lidt mere “woman on a mission”, end det gjorde i mit hoved, for
Når folk spørger mig, hvor meget jeg arbejder, svarer jeg som regel, at jeg arbejder altid og aldrig. Fordi jeg virkelig nyder det, jeg laver, og derfor føles det ofte ikke som arbejde. (Well, det meste af det. Regnskab bliver jeg aldrig fan af!) Heller ikke når det gælder aftener og weekender, hvor jeg også typisk smider ting ud, for der har andre mennesker jo gerne
For ni dage siden fyldte bloggen ni år. Jeg læste blogs i ret lang tid, før jeg selv gik i gang, og jeg kan huske, at jeg tænkte, jeg sgu nok var lidt for sent ude. Markedet var allerede mættet. Lololol. I knew nothing, Jon Snow. Udviklingen har selvsagt været ret vild, og med tiden udviklede det sig til en decideret branche. Mange af de store spillere fra de tidlige dage har trukket
Jeg ville give credit, hvor credit is due, men jeg ved simpelthen ikke, hvem der startede den her tendens. Men altså, nu har jeg været i bloggamet i nogle år efterhånden, og vi kan vist trygt konstatere, at der er sket nogle ændringer henover årene. En del faktisk. Derfor er et tilbageblik altid lidt sjovt – og her går det altså ud på at vælge et par indlæg fra samme måned