Bloggere, kopivarer og vigtigheden ved tillid

Billedet er et screenshot fra den famøse hjemmeside, hvis navn jeg ikke vil nævne… Men prøv at forestille jer, hvis man kunne få en Alma til 1200 kroner?!

Jeg har et problem. Om det er noget, der kan gøres noget ved, det ved jeg ikke, men jeg prøver. Jeg prøver ihærdigt.

Jeg hader kopivarer. Jeg decideret afskyr dem. De er lige præcis

Læs mere

Om bloggermagt og dobbeltmoral / Glædelig mors dag!

Nå. Det er vel også ved at være noget tid siden, jeg har skrevet et af de der indlæg, der får det meste af blogland til at ryste deres velmanicurerede, knyttede næver mod himlen og mumle for sig selv, hvad i alverden jeg nu også skal blande mig for. Det her indlæg har jeg haft lidt svært ved gennemtrumfe skulle laves sådan rent mentalt, fordi der faktisk er nogle af mine yndlingsbloggere, der er skyldige, og jeg bryder mig ikke om at være uenig med mine yndlingsbloggere. I hvert fald ikke offentligt. Det er sådan en people pleaser-ting. Sagen er den, at jeg igennem især de sidste par måneder er rendt ind i en del indlæg á la: “Hjælp mig med at vinde whatever-der-nu-er-på-højkant.” Og selvom jeg da i princippet gerne ser hårdtarbejdende bloggere få sig en ferie i sydens sol eller et nyt kamera, så synes jeg samtidig, det er lidt uretfærdigt. For disse indlæg er jo altid skrevet i forbindelse med konkurrencer, hvor vinderen er den person med flest likes, stemmer eller jublende mennesker i ryggen. Og der er altid enormt mange deltagere. Og det er de færreste af disse deltagere, der som de større bloggere har en platform, der rammer tusindvis af mennesker, der da godt lige kan klikke på det link, der bliver serveret. Og så kan man naturligvis argumentere for, at man må benytte sig af alle de kneb, man besidder, og det er da også helt rigtigt. På den anden side falder der i forvejen ret store mængder gratis ting af til bloggere, der sidder på den type internetmagt, og jeg holder af princip med underhunden. Altid. For det er bare dejligere at se hende, der ikke har vundet noget siden en bamse i en tombola i anden klasse, rende med sejren. Og igen, så kan man jo argumentere for, at denne type konkurrence er mere designet til Populære Pia end Tombola Tina, og det kan der selvfølgelig også være noget om. Men jeg holder ikke op med at heppe på Tina af den grund. Min pointe er, at man som blogger måske engang imellem lige skal kigge rundt på de øvrige deltagere i den type konkurrence og vurdere, om man er den mest fortjenende vinder og hvilket grundlag, man ønsker at vinde på… …Og så burde indlægget slutte her. Og jeg burde klappe mig selv på skulderen over at være internettets Batman, der har kæmpet for folkets ret til at spamme deres Facebook-venner med irriterende links i ugevis og som følge deraf reelt have en chance på fod med alle andre for at komme på pensionistferie til Gran Canaria.  I stedet gør jeg nu det, jeg lige har bitchet så voldsomt over. Sådan ish i hvert fald. For hvis der er nogen, der kan få mig til at bryde reglerne, så er det min mor! …Det lød forkert. Altså, jeg gør det for hendes skyld, ikke fordi hun står som djævlen på min skulder og lokker mig i fordærv. Okay, videre: I dag er det mors dag. Og som så mange andre mødre laver min mor den bedste mad i verden. Uheldigvis er hendes køkken én stor øjebæ. Det er brunt og orange (på den utroligt ikke-retro måde), det er definitionen af upraktisk og mørbanket, og der er ikke i nærheden af nok plads til alt mamas habengut. Lyset i loftet er et godt minut om reelt at tænde, hvilket er møgirriterende, når man prøver at lokalisere noget spiseligt midt om natten, ovnlågen kan ikke lukkes ordentligt, og der kommer nærmest intet vand ud af vandhanen. Min mor har ønsket sig et nyt køkken i 13 år. Siden dagen vi flyttede ind. Og hvis det ikke var, fordi hun var min mor, så havde hun nok haft råd til det nu. Men så skulle min søster giftes, så døde mit køleskab og så min computer, jeg rykkede til Sjælland og min søster ditto, og det var dyrt og har medført flere sidst-på-måneden-overførsler, end jeg tør indrømme. Der har været familieferier og nyt tøj og togture hjem til Jylland. Og mor har klaret regningen gang på gang. Så derfor bruger jeg nu min bloggermagt, hvor begrænset den end må være, til at bede jer om en tjeneste. Ikke for min skyld, men for min mors. Min søde, vidunderlige mor, som altid er der og aldrig kræver noget retur. Dette er mit ydmyge forsøg på at give hende noget alligevel. Jeg ved ikke, om I er nok derude til at gøre en forskel, men jeg kan ikke lade være med at håbe lidt. For hun har edderbankeme fortjent det. Min mor er med i Invitas konkurrence om Danmarks grimmeste køkken. Alt, jeg beder om, er at I klikker lige her og giver damens grimme, grimme køkken max antal negative tommelfingre. Det kræver ingen oprettet profil eller den slags, så det er lynhurtigt gjort. Man må stemme dagligt, hvilket I selvfølgelig er enormt velkomne til at gøre, men ellers er et engangsklik rigeligt til at løfte humøret på både mig og Frode. (Min mor har 1000 kælenavne. Frode er mit yndlings.) På forhånd takkekrammer, undskyld jeg er så dobbeltmoralsk og glædelig mors dag til jer og jeres mødre! Læs mere

Lidt om larmfilteret

Jeg er som bekendt hende, der altid har det varmt. Altid. Derfor er jeg også allerede begyndt at sove med åbne vinduer for at dæmpe temperaturen i mit soveværelse om natten. Uheldigvis medfører det en hel del larm udefra, og i morges klokken lidt over otte blev jeg vækket af en eller anden unge ude i gården, der prøvede at komme i kontakt med

Læs mere

Svar på spørgerunde – Del 3

…Nu bliver det personligt!

Hvor lang tid har du været single?

=&0=& Det er lige knap fem(!) år siden mit sidste seriøse forhold.

Føler du dig nogen gange ensom?

Mindst en gang om dagen. Ikke altid slemt eller så jeg overhovedet tænker over det, men mindst engang om dagen sker der noget, jeg ville ønske, jeg kunne fortælle en bedre halvdel. (En bedre halvdel, der altså ikke bare kigger ligegyldigt på mig og går ud og miaver foran køkkendøren.)

Jeg syntes du minder ret meget om Bridget Jones (du er bare 100 gange pænere), men syntes du selv at du minder lidt om hende?

=&0=& Hvis vi reelt taler om Renée Zellweger, så tror jeg, der er nogen, der fedter! 😉 Hvad angår personlighed og opførsel, så ja, jeg er jævnt meget som Bridget Jones. Til at starte med synes jeg egentlig, det var lidt pinligt, men nu omfavner jeg det. Bridget besidder nemlig også en vis charme, der gør hende ganske uimodståeligt bedårende, og det er altså ikke det værste i verden, hvis jeg nu skulle have lidt af den også. 😉 Hvad angår intellekt, ser jeg dog mig selv som værende en anelse højere oppe på stigen. Arbejdsmæssigt er Bridget totalt lost, og i bøgerne er hun faktisk lidt smådum… Fx kan hun ikke stave til “asparges.” Den del har jeg altså under kontrol!

Hvordan er den perfekte mand?

=&0=& Hvis vi starter med det overfladiske, så er han høj og har lækkert hår (Altså virkelig lækkert hår. McDreamy-hår!) Jeg er sådan en, der roder i hår. Og så er han sikker i sin stil, der er væsentligt mere jakkesæt, end den er kedeldragt. Og så er han selvfølgelig rig og meget gavmild, fordi jeg er bragende materialistisk… Og fattig! Og så er han kvalitetsbevidst. Og en gammeldags gentleman. Hvis jeg har stilletter på, og vi går på brosten, så vil jeg gerne lige have en arm at holde i. Jeg vil ikke dele regningen, når vi er på restaurant, og jeg forventer, at tjeneren får gode drikkepenge. Og jeg vil gerne have, der bliver sat pris på, når jeg har købt nyt undertøj! Derudover er han selvfølgelig alle de ting, som alle folk altid er på deres datingprofiler: Sød, sjov, intelligent, loyal, stabil, (k)ærlig og elsker at nusse mig i håret.  …Jeg er én stor pige-kliché, er jeg ikke?


Læs mere

Svar på spørgerunde – Del 2

Hvad er dine tre værste hade-hade (dobbelt op på hade) ting? 

Åh Gud, det kan jo være ALT! 
  • Jeg hader, når folk ikke har et intellektuelt ambitionsniveau. Det er lidt svært at forklare uden at lyde både snobbet og arrogant, men jeg er jo sprognørd, så folk, der fx skriver smser á la “D r d ik. Sez imorn” driver mig langsomt til vanvid.
  • Jeg hader dyremishandling og generelt folk, der mener, at dyreliv ikke har værdi. Du kan vise mig alle de sultende afrikanerbørn, du har lyst til uden at give mig så meget som våde øjene, men flasher du en græsk gadehund, som bare gerne vil elskes og mødes med råb og vold, så er jeg stortudende med det samme!
  • Jeg hader at vaske tøj.

Hvornår åbner du en internetbiks med sko? … og katte?

Jævnfør ovenstående svar, så kommer jeg aldrig til at sælge katte, da jeg ville beholde dem allesammen selv. Ahem. Sko er mere nærliggende, det kræver bare en anelse mere startkapital, end jeg sådan

Læs mere

Scott Schuman er blevet sindssyg!

I kender Scott Schuman, ikke? Hvis I tror, I ikke kender ham, så tager I fejl. Han er med til at starte trends og gøre nystartede trends mainstream. Han står bag en god procent af billederne, I pinner på Pinterest og gemmer i jeres inspirationsmapper. Scott Schuman er en meget talentfuld streetstyle-fotograf. En af de bedste. Udgør endda min personlige favorit

Læs mere

Åbent brev til Sne

De råber af dig alle steder. Jeg tror ikke, det er den rigtige måde at gribe situationen an på. Du er jo ikke ondskabsfuld, det er ikke, fordi du gør det med vilje, du har bare enormt meget mangel på situationsfornemmelse. Måske er du autist?

Som Rory siger til Paris i et afsnit af Gilmore Girls, hvor sidstnævnte går all in på batshit crazy

Læs mere

Fastelavn for voksne

Alt var nemmere, da man var barn. Er det måske ikke den fineste Holly Golightly-udklædning, I nogensinde har set??

Jeg har alle dage været glad for fastelavn. Det er nok sådan en pigeting, det der med at gå all in på transformationen. Og muligheden for evt. at smøre farve i hele ansigtet frem for bare øjne og læber. Men så blev jeg gammel, og pludselig var konceptet slet ikke

Læs mere