(Spoiler: I did this. A lot.)
Hejhejhejhejhej! Jeg er hjemme igen! Ét stort, kvæstet mess, der skal sove og hvile trætte fødder og kysse på Frank hele natten. Og så skal jeg nok Berlin-spamme jer i morgen. Promise!
Først skal jeg dog lige give en af de efterhånden famøse reprimander i forbindelse med hemmelighederne. Denne gang dog ikke
Vel ankommet klokken lige-efter-alle-butikkerne-lukket drog søster og jeg et lettelsens suk, da det viste sig, at receptionisten på vores hotel talte et udmærket (okay, nogenlunde) engelsk. Jeg har jo teknisk set en bachelor i tysk, men hvor jeg forstår det meste og er ret habil skriftligt, så har mundtlig aldrig været min force. Nok mest fordi jeg insisterer
Tid til endnu et tilbageblik. Hurra! I november 2012…
…flashede jeg Frank i nissehue. …Undrede jeg mig over flere sære trends. …Var jeg (igen) i Berlin med min mor og lavede bl.a. indlæg om verdens bedste vintagebutik, vidunderlig italiensk restaurant til små penge, Lafayette stormagasin, drømmeoutlet for mærkevaresnobberne (mig selv inklusiv) og RitterSport-butikken! …Jeg opdagede, at der findes lækre tyskere… …Og skrev et vældig populært indlæg om værdien af en cupcake. …Jeg kiggede tilbage på november 2011 (til dem, der er nysgerrige efter, hvordan bloggen så ud dengang!) … Der kom to outfits på bloggen.Som altid læner jeg mig op ad ordsproget “bedre sent end aldrig” og fremviser stolt mine Berlin-køb. Jeg tror, det er første gang i mit liv, jeg har været bare halvfornuftig på en shoppeferie. Jeg købte kun ting, som var latterligt billige og/eller jeg ikke kunne leve uden. Dermed ikke sagt at mine køb nødvendigvis var strengt nødvendige,
Billeder af kongemaden fra yndlingsrestauranten på Alexanderplatz. Jeg sværger, deres carbonara er kun blevet bedre siden sidste år! (Moder var dog lidt utilfreds med sin pasta penne. Hun mente ikke, der var nok sovs. Det er vist et generelt problem, når jyder er uden for Jylland.)
Jeg er selvfølgelig bragende sulten nu, og mit køleskab
Hvis man hører til den gruppe mennesker, hvis opfattelse af Tyskland primært er dannet ud fra folkeskolens forældede undervisningsplan, så er der ikke noget at sige til, at den hovedsageligt består af store, sørgelige betonbygninger, intens skam og bundesligahår. Det er arven efter 2. verdenskrig og Christiane F.
I virkeligheden er Tyskland så
Klokken er lidt over to, og jeg ligger i min hotelseng og forsøger at abstrahere fra min mors snorken, der rammer nogle imponerende decibel. Jeg kan ikke sove. Ikke af mangel på træthed, dog. Slet ikke. Faktisk er jeg absurd træt. Derudover gør mine fødder så ondt, at jeg, når jeg går, vralter af sted som et barn, der har skidt
Jeg har en liste. En liste over ting, jeg skal købe, mens jeg er i det tyske. Den indeholder mest praktiske ting, jeg mangler, som er væsentligt billigere hernede: Tandpasta, neglelakfjerner, parfume. Den slags. Her er, hvad jeg i realiteten har fået købt:
Verdens grimmeste, men mest behagelige hjemmefutter. (Hobbitfødder med et feminint twist) Tiltrængt,
Hurra! Velankommet til Berlin! Den sidste halvdel af turen viste sig at være lidt af en prøvelse (åh Gud, tyske børn!), men det kan I høre mere om i morgen. Efter at have rejst hele dagen var vi temmelig smadrede og nøjedes med at tage noget kylling med hjem fra den lokale dönermand (plus upassende kommentarer, men det kan I høre mere om i