Mønsterbrud

For nogle uger brød jeg med en mand, jeg har setes lidt med siden efteråret. Ikke fordi han ikke var sød, for det var han. Virkelig meget endda. Men han havde i bund og grund ikke rigtigt tid til mig, og da jeg holdt op med at være ny og spændende, blev det faktum meget tydeligt. Problemet var bare, at jeg på det tidspunkt havde konkluderet det der med, at han var meget sød. Så jeg

Læs mere

Februar er håb, januar er en udsolgt Miu Miu-taske

Engang for efterhånden halvmange år siden gik jeg og manglede en ny taske. Det var på en eller anden måde lykkedes mig at lægge en (ret) lille håndfuld tusinde til side, for nu ville jeg faktisk gerne have en ordentlig en af slagsen, og hvis man stalker sale-sektionerne på de fancy-schmancy webshops længe nok, så må man uundgåeligt ramme plet på et tidspunkt. Og så skete det. Jeg

Læs mere

Det er ikke dig, det er mig.

Kender I det, når noget, man egentlig godt vidste, men ikke har lyst til sådan rigtigt at erkende, det begynder at gå og presse på, så man til sidst er nødt til at gøre noget ved det? Det er sådan, jeg har haft det med min indstilling til dating i lidt smålang tid efterhånden. Det startede nok allerede i sommer. Jeg sad på en restaurant med

Læs mere

Små bidder af mig

Jeg havde tænkt mig at starte det her indlæg med: “Ved I, hvad det mest irriterende ved dating er?” Og så gik det op for mig, at jeg har stillet og selv besvaret det spørgsmål efterhånden rigtig mange gange. Og hver gang er svaret anderledes, for hvor det der med at date for folk i langtidsforhold kan virke helt spændende, sexet og eksotisk, så er realiteten, at det i virkeligheden

Læs mere

Meltdown

Det kan allerbedst beskrives som et totalt meltdown. Det, jeg i forgårs oplevede, da jeg var syg på tredje dag, og verden pludselig eksploderede i hovedet på mig. Jeg så den ikke komme, og jeg var ikke forberedt. What goes up, must come down, som de siger, og jeg har da også haft en

Læs mere

Selektiv hørelse

Min yngste nevø besidder det vildeste tilfælde af selektiv hørelse, jeg nogensinde har oplevet. Man kan bede ham om at gøre noget fem gange, hvor han troligt nikker eller svarer bekræftende, og når man så den sjette gang sætter en flig af skarphed i stemmen for at få drengen til rent faktisk at foretage sig noget nu, så kigger han op med sine store, blå øjne og siger helt oprigtigt:

Læs mere

Jeg går i terapi, og jeg er vild med det.

Annonce for GoMentor

Jeg har altid været enormt åben omkring min psyke herinde. Jeg synes, det er det åndssvageste tabu i verden. Hvorfor er det alment acceptabelt at gå til lægen, når noget ikke fungerer i ens krop, men pinligt eller skamfuldt, hvis det mentale helbred trænger til hjælp? I sin tid (den meget mørke tid) fik jeg af min læge en psykologhenvisning, der betød, at jeg

Læs mere