Kvast (Verbet, ikke substantivet)

I sæson to af The Good Place, er der en plads på helvedes wall of fame til den første gut, der sagde: “I need a vacation to get over my vacation,” og jeg har måske en kvart snes amerikanerindlæg, jeg har lyst til at bakse sammen til jer, men i dag vågnede jeg, da Herbert satte sig oven på mig i sengen og i processen fik trådt godt på min blære, og da jeg kiggede på mit

Læs mere

“Hvad laver du egentlig i din hverdag, moster?”

Spørgsmålet kom fra min 10-årige nevø, da jeg i går havde taget turen til Køge for at agere barnepige, mens forældrene tog sig en velfortjent aften nede i byen med en øl eller to. Han er meget interesseret i mit arbejde, min midterste nevø. Og jeg kan godt forstå det. Engang sad vi begge i deres stue, hvor min søster bad ham lægge sin telefon fra sig. Han returnerede, at det var

Læs mere

Når hate ligesom bare misser målet…

Engang imellem fortæller jeg lidt mere i dybden om de hate-kommentarer, jeg får. Mest når de når ind. Enten fordi der er tilpas mange af dem lige pludselig, fordi jeg er lidt ekstra sårbar, eller bare fordi jeg bliver frustreret over, at der sidder mennesker ude i verden, der har set sig så sure på mig og mine ord, at de reelt har sat sig ned og forfattet en kommentar med det ene formål

Læs mere

Sygdoms-self-shaming

Jeg vil gerne shame mig selv lidt i dag. I ved godt, hvordan der er den her stående joke med, at mænd ikke kan finde ud af at være syge og ryger helt i knæ ved det mindste ubehag? Hvis vi ser bort fra anklager om hverdagssexisme og fastholdelse af negative stereotyper, så er det mig. Jeg bliver mandesyg. I morges vågnede jeg med hovedpine og følte mig i det hele taget sådan lidt “tæt”

Læs mere

50/50: Håndtryk eller krammer?

På mange måder er det lidt bizart at være blogger. Eller instagrammer eller youtuber eller tilsvarende, hvor man gør sig til på sociale medier. (Jeg er med på, at det er smartere med en paraplyterm, men jeg har det stramt med ordet “influencer”, fordi det får det til at lyde, som om mit primære virke er at påvirke jer, der følger med, til et eller andet, hvor jeg mere

Læs mere

Et anekdotisk selvportræt

Kender I det, når man går ind i et rum kun for fuldstændigt at glemme, hvad det var, man skulle derinde? Og så går man meget forsigtigt de præcis samme skridt tilbage igen i håb om at få øje på et eller andet, der minder en om, hvad det lige var, man havde gang i? Nogle gange spotter man så krummerne på bordet, der var grunden til, at man besluttede sig for at gå ud i køkkenet

Læs mere

10 (forhåbentlig spritnye) facts om undertegnede

  1. Jeg kan godt lide mit brød en lille smule tørt. Ikke så man knækker en tand eller noget, bare lige daggammelt.
  2. For nogle år siden klippede jeg mig selv, fordi jeg syntes, det var hul i hovedet at bruge så mange penge på at få klippet spidser. Det viste sig, at det er penge givet godt ud.
  3. Det eneste, jeg savner ved flow-tv, er traditionen i at sætte sig ned og

Læs mere

Hvordan kan man blive angst af et vækkeur?

Angst er en kompliceret størrelse at fortælle om, fordi den er så irrationel, at den ofte kommer til at fremstå lidt fjollet. Som om man overdriver eller skaber sig. Tag dig nu lidt sammen. Du er besværlig. Du er barnlig. Du er pinlig.

I dag vil jeg gerne dele lidt om en af mine hyppigste angst-triggere. Som er noget så hverdagstrivielt som at sætte et vækkeur til tidligt om morgenen.

Læs mere

14 ting, jeg aldrig bliver god til

  1. At fløjte. Jeg ved ikke, hvordan I andre gør det. På en god dag kan jeg fløjte to forskellige toner, men jeg skal være heldig, hvis jeg skal kunne kontrollere, hvilken tone, der kommer ud hvornår.
  2. At gå i seng før midnat. Uanset hvor træt jeg er.
  3. At gå forbi spot-varer i ethvert supermarked. Det er ligegyldigt, om det er spiseligt eller ej, nødvendigt eller

Læs mere