Hold kæft, hvor er jeg bare uendeligt dårlig til at huske de her opsummeringsindlæg. Og de er ellers så hyggelige! I marts 2012:
…Viste jeg min krøller ordentligt frem på adskillige opfordringer…
…Nød Frank og jeg solskinnet med bl.a. The Hunger games…
…Var det noget, man skulle prøve? Sådan har jeg tænkt en del på det sidste. Jeg er forsigtigt gået i gang med at skifte de dårlige madvaner ud med nogle bedre nogen (ja, igen-igen), men jeg er bare så dårlig til det. Jeg er nemlig sådan én, der spiser mine følelser, og det er ret skidt, når jeg nu også
Det er pisse-mega-skidekoldt, og udover at være nærmest ikke-eksisterende, så er varmen også røvdyr i den her lejlighed. Plus at den er så dårligt isoleret, at det næsten kan være ligemeget. Hvis jeg fx sætter lys i vindueskarmen, så flakker de vitterligt! Og så fortalte de mig, at det var ren luksus at bo på
Klokken er pt 3.09, og jeg kan – surprise surprise – ikke sove. Til gengæld kan jeg kigge ud af vinduet og konstatere, at det er snestorm. Det er der med garanti rigtig mange af jer, der opdager om et par timer. Og bliver rigtig trætte af.
Så derfor: Et lille smil til jeres lortemorgen. En af Moder Naturs allerfineste jokes. Ovenstående billede, mine damer
Jeg lever af den her rodfrugtsalat for tiden. (Se evt. indlæg med opskrift her.) Dels fordi den selvfølgelig smager fremragende (hvorfor man ikke kan få chips med stegt hvidløgssmag er mig en gåde), og dels fordi den er ret billig at lave.
Sagen er nemlig den, at min søde veninde Rebecca har spurgt, om jeg ikke skal med et smut til USA til efteråret.
I går aftes fik jeg en uhjælpelig lyst til cupcakes. Nogle af jer kan måske huske min begejstring ved første prøvning af Agnes cupcakes, men det er helt ærligt ikke blevet til så meget siden. Dels fordi Agnes-butikker ikke just er hyppige selv på
Jeg glemte vist at lave et opsummeringsindlæg sidste måned. Sådan er det, når man går og glemmer, at man har en halvgammel blog efterhånden. Oh well.
I januar 2012…
…flashede jeg nytårsmakeup i grå og lyserøde toner.
Jeg har, indrømmet, ikke taget det her billede selv, men da jeg i sin tid lavede den her ret, glemte jeg totalt at tage billeder af den. (Løgn. Jeg havde lige sat mig til rette og gad overhovedet ikke skulle på kamerajagt.) Men det her er virkelig en lækker opskrift, så den skulle i ikke snydes for. Den er også ret nem, det eneste, man skal være obs
Butikkerne viste sig at lukke en time tidligere end forventet, så den 31. måtte vi suse i Føtex i sidste øjeblik. Det var imidlertid til vores fordel, for da vi ankom, fandt vi nogle massive T-bone steaks (jaja, jeg ved godt, det hedder I-bone nu, det er bare ikke det samme) sat ned til 45 kroner stykket! (Hvilket min mor, som den frikadelle-dame
Klokken 00.00 var der lyserøde bobler, og efter en passende tid med fyrværkerikig (seriøst, man fatter slet ikke, hvor pænt fyrværkeri faktisk er, før man kigger på det ædru fra sine forældres balkon,) fandt jeg nytårskagen frem. Traditionelt er det jo kransekage, men det siger mig ikke en fløjtende fis (hey, lad os komme