En brødebetynget kat…

Frank er ikke i kridthuset i dag, og efter at dømme på billedet, så er han så ganske udmærket klar over det. Normalt er han ellers en yderst velopdraget dreng, der er helt indforstået med, hvad man må, og hvad man ikke må, om end han til tider nyder at danse bare en anelse over på den forkerte side at grænsen. Den her gang var det

Læs mere

Mine fingre er godt nok ikke helt tøet op efter del 1 endnu, men jeg har en snigende fornemmelse af, at det alligevel ikke kommer til at ske før engang i marts, så jeg kan lige så godt vænne mig til det.

Afsnit 2: Hvorfor jeg hader nytårstøj

Nytår er i virkeligheden den eneste dag på året, hvor det er tilladt – endda forventet

Læs mere

Nytår er noget tis!

Det her bliver et pissefucking langt indlæg, tror jeg, så allerede nu har jeg valgt at dele det op i to afsnit. Det være sig afsnit 1: Hvorfor jeg hader nytår, og afsnit 2: Hvorfor jeg hader nytårstøj. (Overvejer bare konsekvent at bruge Grumpy Cat som billedebilag til mine brokindlæg. Alt, jeg har behov for at sige, kan udtrykkes med ovenstående,

Læs mere

Feje hold

I går lærte jeg the hard way, at livet som amatørgartner er hårdt og uretfærdigt. Case in point: Jeg fik for noget tid siden foræret to mini-julestjerner i værtindegave. Jeg kan mægtig godt lide julestjerner, om end de synes at foretrække Dødens selskab frem for mit. Jeg vandede mine fine, nye planter lidt sporadisk med et spinkelt

Læs mere

Snydt.

På alle måder en lortedag. Det startede med, at jeg stod tidligt op for at tage på loppemarked, men endte med at måtte gå i seng igen en times tid, fordi jeg blev skrækkeligt svimmel bare af at bevæge mig. Tilstanden var ikke blevet meget bedre, da jeg stod op, men jeg nægtede pinedød at gå glip af det skide marked.

Da jeg faldt

Læs mere

ZZZzzzz

Det var muligvis det trætteste menneske i verden, der faldt sammen i min seng i går på et tidspunkt så bizart tidligt, at jeg nemt kunne være blevet forvekslet med et af de der spøjse A-mennesker, som angiveligt findes, om end jeg endnu ikke har mødt et, der ikke forvandlede sig til en B’er først i teenageårene.

Kan det

Læs mere

Fåååååårk!

Sådan her ser det ud. Det skønne, skønne tidspunkt hvor det går op for én de ulidelige konsekvenser, det har, at man ikke kunne finde sit dankort i et tidsrum på 10 minutter og derfor spærrede det og nu ingen penge har, før det nye kommer. Fuck, at jeg hver dag er nødt til at bikse mad sammen af indholdet i mine køkkenskabe. Fuck, at jeg er løbet tør for vatrondeller og må fjerne neglelak med køkkenrulle. Fuck, at jeg skal høre på Franks ynkelige tiggen efter vådfoder hele tiden, fordi vi ikke har mere. Alt det kan jeg leve med. Men hvad med i morgen? I morgen kl. 9.00 når dørene til H&M går op indeholdende Margiela-kollektionen, og jeg absolut intet andet kan gøre end at kigge på horderne af kvinder, (eller forestille mig om ikke andet, jeg tager nok næppe derned bare for at torturere mig selv med synet,) der grådigt flår de allermest hypede items ned fra hylderne, mens jeg sidder der med mit vældig fine dankort, som ikke længere giver adgang til min vældig fine bankkonto, som ellers indeholder penge øremærket til Margiela. Så ja. Fuck, blev der sagt. Læs mere