Man skal aldrig undervurdere muligheden for at forvandle et spil Bezzerwizzer til en drukleg. På en tirsdag. Når ens meddrikker skal i lufthavnen kl. bæ morgenen efter.
Der står (u)heldigvis intet fly og venter på mig, til gengæld har jeg levet af kreative ting som pasta med hvad-jeg-lige-kunne-opstøve-i-køkkenskabene de sidste par dage,
Klokken er 10.09. Jeg kom hjem fra byen for fire timer siden, og på trods af overvældende træthed kan jeg simpelthen ikke falde i søvn. Jeg kan knap nok holde mine øjne åbne, men jeg kan ikke falde i søvn. Jeg orker ikke at bevæge mig ud af stedet, men jeg kan ikke falde i søvn. Hvordan er det muligt? For ti minutter siden besluttede naboerne oveni også, at nu var det slut med det der
Det forekommer mig at være meget tidligt på dagen. Posten vækkede mig alt for morgenglad omkring kl. halv ni med en ny bagside til min smadrede iPhone. Den skulle have været her for omkring tre uger siden, og jeg ville helt ærligt hellere have, at den var kommet en anden
Jeg er muligvis stadig en anelse beruset. En hel måneds ihærdig opsparing røg ud af vinduet, hvilket er temmelig åndssvagt, men når man sidder uden en drink klokken lidt over tre om natten med en alkoholpromille en anelse over det anbefalede, så er småting som almen sund fornuft ikke noget, man beskæftiger sig så meget med.
Men
Der er rigtig mange af jer, der har kommenteret på indlægget om amerikanerkællingen og sagt, at jeg er sej. Eller rettere, at Ghetto-Miriam er sej. Og modig. Og det er hun bestemt… Men hun er altså lidt en sjældenhed.
Ghetto-Miriam er lidt ligesom Hulken. Der skal virkelig meget til, før hun kommer frem. Faktisk er det kun anden gang, jeg kan
Jeg lever af den her rodfrugtsalat for tiden. (Se evt. indlæg med opskrift her.) Dels fordi den selvfølgelig smager fremragende (hvorfor man ikke kan få chips med stegt hvidløgssmag er mig en gåde), og dels fordi den er ret billig at lave.
Sagen er nemlig den, at min søde veninde Rebecca har spurgt, om jeg ikke skal med et smut til USA til efteråret.
De råber af dig alle steder. Jeg tror ikke, det er den rigtige måde at gribe situationen an på. Du er jo ikke ondskabsfuld, det er ikke, fordi du gør det med vilje, du har bare enormt meget mangel på situationsfornemmelse. Måske er du autist?
Som Rory siger til Paris i et afsnit af Gilmore Girls, hvor sidstnævnte går all in på batshit crazy
Grumpy Cat og jeg er totalt i øjenhøjde i dag.
Jeg ved godt, det er søndag, og jeg ved godt, I heller ikke fik Bridget i sidste uge, men sweet Jesus, jeg er så kvæstet! Jeg kom alt for sent hjem og vågnede først rigtig omkring kl. 18(!), og jeg har så absolut ingen planer om at forlade sengen igen før i morgen. Til gengæld ville
Hvad, der forhåbentlig bliver et kostume engang.
Kringlet titel, huh? Forklaring følger. Sweet Georgia Brown en dag, det har været! Jeg lagde ud med at vågne op med et bygkorn på det ene øje og lymfekirtler så hævede, at jeg lignede Honey Boo Boos mor. Very charming.
De eneste planer for dagen var sådan set at færdiggøre mit