Om bloggermagt og dobbeltmoral / Glædelig mors dag!

Nå. Det er vel også ved at være noget tid siden, jeg har skrevet et af de der indlæg, der får det meste af blogland til at ryste deres velmanicurerede, knyttede næver mod himlen og mumle for sig selv, hvad i alverden jeg nu også skal blande mig for. Det her indlæg har jeg haft lidt svært ved gennemtrumfe skulle laves sådan rent mentalt, fordi der faktisk er nogle af mine yndlingsbloggere, der er skyldige, og jeg bryder mig ikke om at være uenig med mine yndlingsbloggere. I hvert fald ikke offentligt. Det er sådan en people pleaser-ting. Sagen er den, at jeg igennem især de sidste par måneder er rendt ind i en del indlæg á la: “Hjælp mig med at vinde whatever-der-nu-er-på-højkant.” Og selvom jeg da i princippet gerne ser hårdtarbejdende bloggere få sig en ferie i sydens sol eller et nyt kamera, så synes jeg samtidig, det er lidt uretfærdigt. For disse indlæg er jo altid skrevet i forbindelse med konkurrencer, hvor vinderen er den person med flest likes, stemmer eller jublende mennesker i ryggen. Og der er altid enormt mange deltagere. Og det er de færreste af disse deltagere, der som de større bloggere har en platform, der rammer tusindvis af mennesker, der da godt lige kan klikke på det link, der bliver serveret. Og så kan man naturligvis argumentere for, at man må benytte sig af alle de kneb, man besidder, og det er da også helt rigtigt. På den anden side falder der i forvejen ret store mængder gratis ting af til bloggere, der sidder på den type internetmagt, og jeg holder af princip med underhunden. Altid. For det er bare dejligere at se hende, der ikke har vundet noget siden en bamse i en tombola i anden klasse, rende med sejren. Og igen, så kan man jo argumentere for, at denne type konkurrence er mere designet til Populære Pia end Tombola Tina, og det kan der selvfølgelig også være noget om. Men jeg holder ikke op med at heppe på Tina af den grund. Min pointe er, at man som blogger måske engang imellem lige skal kigge rundt på de øvrige deltagere i den type konkurrence og vurdere, om man er den mest fortjenende vinder og hvilket grundlag, man ønsker at vinde på… …Og så burde indlægget slutte her. Og jeg burde klappe mig selv på skulderen over at være internettets Batman, der har kæmpet for folkets ret til at spamme deres Facebook-venner med irriterende links i ugevis og som følge deraf reelt have en chance på fod med alle andre for at komme på pensionistferie til Gran Canaria.  I stedet gør jeg nu det, jeg lige har bitchet så voldsomt over. Sådan ish i hvert fald. For hvis der er nogen, der kan få mig til at bryde reglerne, så er det min mor! …Det lød forkert. Altså, jeg gør det for hendes skyld, ikke fordi hun står som djævlen på min skulder og lokker mig i fordærv. Okay, videre: I dag er det mors dag. Og som så mange andre mødre laver min mor den bedste mad i verden. Uheldigvis er hendes køkken én stor øjebæ. Det er brunt og orange (på den utroligt ikke-retro måde), det er definitionen af upraktisk og mørbanket, og der er ikke i nærheden af nok plads til alt mamas habengut. Lyset i loftet er et godt minut om reelt at tænde, hvilket er møgirriterende, når man prøver at lokalisere noget spiseligt midt om natten, ovnlågen kan ikke lukkes ordentligt, og der kommer nærmest intet vand ud af vandhanen. Min mor har ønsket sig et nyt køkken i 13 år. Siden dagen vi flyttede ind. Og hvis det ikke var, fordi hun var min mor, så havde hun nok haft råd til det nu. Men så skulle min søster giftes, så døde mit køleskab og så min computer, jeg rykkede til Sjælland og min søster ditto, og det var dyrt og har medført flere sidst-på-måneden-overførsler, end jeg tør indrømme. Der har været familieferier og nyt tøj og togture hjem til Jylland. Og mor har klaret regningen gang på gang. Så derfor bruger jeg nu min bloggermagt, hvor begrænset den end må være, til at bede jer om en tjeneste. Ikke for min skyld, men for min mors. Min søde, vidunderlige mor, som altid er der og aldrig kræver noget retur. Dette er mit ydmyge forsøg på at give hende noget alligevel. Jeg ved ikke, om I er nok derude til at gøre en forskel, men jeg kan ikke lade være med at håbe lidt. For hun har edderbankeme fortjent det. Min mor er med i Invitas konkurrence om Danmarks grimmeste køkken. Alt, jeg beder om, er at I klikker lige her og giver damens grimme, grimme køkken max antal negative tommelfingre. Det kræver ingen oprettet profil eller den slags, så det er lynhurtigt gjort. Man må stemme dagligt, hvilket I selvfølgelig er enormt velkomne til at gøre, men ellers er et engangsklik rigeligt til at løfte humøret på både mig og Frode. (Min mor har 1000 kælenavne. Frode er mit yndlings.) På forhånd takkekrammer, undskyld jeg er så dobbeltmoralsk og glædelig mors dag til jer og jeres mødre! Læs mere

Fødselsdagsvognen

Jeg synes tilnærmelsesvis, at hele blogland har fødselsdag i disse dage, og jeg er ingen undtagelse. Omkring klokken halv ni i morges kom øjeblikket, hvor jeg kunne begynde at kalde mig selv en 27-årig. Som en af mine venner så venligt skrev til mig: Nu er der kun tre år, til min markedsværdi begynder at falde. Well =&0=&. Pigerne var her i går til leg. Vi lagde ud med tapas på miramsk, hvilket essentielt betyder, at jeg i stedet for at lave en masse små retter lavede en masse store retter. Vi kunne snildt have været en 10-12 stykker mere… Så slog vi os på boblerne (fem flasker til fem piger, og hver en dråbe forsvandt!) og et dejfad fyldt med punch (fordi jeg ikke ejer en punch-bowle), og som det gerne sker i pigeselskaber fulgte der derefter snak om drenge og masser af pinlige historier, og før vi vidste af det, var det mere tid til at gå i seng end at gå i byen… Så vi bestilte natmad. Ved 14-tiden sneglede jeg mig ud af sengen lige i tide til at modtage min mor, der kom forbi med kagedame, gaver og fødselsdagssang. Så gik vi en tur i det smukke vejr (som jeg ikke vil tage æren for, jeg har sgu lidt været en kælling i år!), tømte Netto for mad, så jeg kan overleve resten af måneden og måbede over antallet af Justin Bieber-fans på vej mod Parken. Jeg fandt det utroligt ironisk, at jeg på en eller anden måde er blevet indehaver af oplysninger om både, hvor han bor, og hvor han spiser i aften, og jeg kunne ikke være mere bedøvende ligeglad. Måske skulle jeg have forsøgt at sælge min dyrebare info til en belieber… Læs mere

Bedsteforældre

Før jeg forlod Jylland tidligere på måneden, var jeg i audiens hos mine bedsteforældre. Min mormor har fødselsdag den 29. december, men på grund af sygdom (bemærk venligst, at jeg pt ikke har været syg i næsten en måned!) gik jeg glip af den årlige familietamtam. I stedet indtog jeg det denne eftermiddag i koncentreret form.

Det

Læs mere

Nytårsindtag

Butikkerne viste sig at lukke en time tidligere end forventet, så den 31. måtte vi suse i Føtex i sidste øjeblik. Det var imidlertid til vores fordel, for da vi ankom, fandt vi nogle massive T-bone steaks (jaja, jeg ved godt, det hedder I-bone nu, det er bare ikke det samme) sat ned til 45 kroner stykket! (Hvilket min mor, som den frikadelle-dame

Læs mere

O Tannenbaum

Jeg gætter på, at I stadig bader lige så meget i jul som mig, så jeg skal ikke optage skrækkeligt meget af jeres tid. Jeg ville bare sige hej, dele et billede af vores fine juletræ og så muligvis også bruge bloggen som en undskyldning for lige at få fem minutters ro inde på mit værelse… Som er fuld af biler og bamser,

Læs mere

Ræset.

Efter mange falske starter (inklusiv en hel eftermiddag hvor jeg kun købte gaver til mig selv) besluttede jeg, at i går endelig var dagen, hvor jeg skulle komme efter julegaveshoppingen. Jeg forberedte mig grundigt. Der blev konstrueret en liste med navnene på alle de mennesker, der manglede gaver, og nedenfor i prioriteret rækkefølg, hvad de helst skulle

Læs mere

Den falske jul.

Såeh, nu har jeg jo på intet tidspunkt lagt skjul på, at jeg er besat, når det kommer til jul og traditioner. Det er det eneste, der lyser mit kolde, kyniske hjerte op i vinterhalvåret. Desværre har det i år ikke helt samme effekt, som det plejer…

I år skal jeg nemlig for første gang nogensinde (i min hukommelse i hvert fald) ikke

Læs mere

Den perfekte pizzadej

Min søster og svoger er sådan nogen, der altid er på jagt efter den perfekte et-eller-andet i køkkenet, og da jeg i sidste uge var til min nieces fødselsdag, blev vi præsenteret for det nye favorit i pizzajagten. I lang tid havde de ellers svoret til deep pan, men den her basse sneg sig på et eller andet tidspunkt op langs sidelinjen.

Den

Læs mere

Birthday Girl

Er som forudset fuldstændig smadret ovenpå børnefødselsdag i går, så her er bare lige et par hurtige billeder af den glade fødselar + gaver. Pigebarnet fik eddermame lavet huller i ørerne! Jeg kan da huske, at min søster bad på sine grædende knæ om at få det lavet igennem store dele af sin barndom,

Læs mere
  • 1
  • 5
  • 6