Opdateringer i massevis!

Okay, lidt akavet billede. Det var den bedste kysmund, jeg kunne klare.

Såeh, de sidste par indlæg har lavet lidt ravage i blogland. Dejligt! Tænk, hvis vi allesammen var enige om alting, hvor ville verden være et kedeligt sted. (Selvom vi i Fie-tilfældet nærmer os noget kriminalitet, og der synes jeg måske i virkeligheden, vi burde være enige.

Læs mere

Bloggere, kopivarer og vigtigheden ved tillid

Billedet er et screenshot fra den famøse hjemmeside, hvis navn jeg ikke vil nævne… Men prøv at forestille jer, hvis man kunne få en Alma til 1200 kroner?!

Jeg har et problem. Om det er noget, der kan gøres noget ved, det ved jeg ikke, men jeg prøver. Jeg prøver ihærdigt.

Jeg hader kopivarer. Jeg decideret afskyr dem. De er lige præcis

Læs mere

Om bloggermagt og dobbeltmoral / Glædelig mors dag!

Nå. Det er vel også ved at være noget tid siden, jeg har skrevet et af de der indlæg, der får det meste af blogland til at ryste deres velmanicurerede, knyttede næver mod himlen og mumle for sig selv, hvad i alverden jeg nu også skal blande mig for. Det her indlæg har jeg haft lidt svært ved gennemtrumfe skulle laves sådan rent mentalt, fordi der faktisk er nogle af mine yndlingsbloggere, der er skyldige, og jeg bryder mig ikke om at være uenig med mine yndlingsbloggere. I hvert fald ikke offentligt. Det er sådan en people pleaser-ting. Sagen er den, at jeg igennem især de sidste par måneder er rendt ind i en del indlæg á la: “Hjælp mig med at vinde whatever-der-nu-er-på-højkant.” Og selvom jeg da i princippet gerne ser hårdtarbejdende bloggere få sig en ferie i sydens sol eller et nyt kamera, så synes jeg samtidig, det er lidt uretfærdigt. For disse indlæg er jo altid skrevet i forbindelse med konkurrencer, hvor vinderen er den person med flest likes, stemmer eller jublende mennesker i ryggen. Og der er altid enormt mange deltagere. Og det er de færreste af disse deltagere, der som de større bloggere har en platform, der rammer tusindvis af mennesker, der da godt lige kan klikke på det link, der bliver serveret. Og så kan man naturligvis argumentere for, at man må benytte sig af alle de kneb, man besidder, og det er da også helt rigtigt. På den anden side falder der i forvejen ret store mængder gratis ting af til bloggere, der sidder på den type internetmagt, og jeg holder af princip med underhunden. Altid. For det er bare dejligere at se hende, der ikke har vundet noget siden en bamse i en tombola i anden klasse, rende med sejren. Og igen, så kan man jo argumentere for, at denne type konkurrence er mere designet til Populære Pia end Tombola Tina, og det kan der selvfølgelig også være noget om. Men jeg holder ikke op med at heppe på Tina af den grund. Min pointe er, at man som blogger måske engang imellem lige skal kigge rundt på de øvrige deltagere i den type konkurrence og vurdere, om man er den mest fortjenende vinder og hvilket grundlag, man ønsker at vinde på… …Og så burde indlægget slutte her. Og jeg burde klappe mig selv på skulderen over at være internettets Batman, der har kæmpet for folkets ret til at spamme deres Facebook-venner med irriterende links i ugevis og som følge deraf reelt have en chance på fod med alle andre for at komme på pensionistferie til Gran Canaria.  I stedet gør jeg nu det, jeg lige har bitchet så voldsomt over. Sådan ish i hvert fald. For hvis der er nogen, der kan få mig til at bryde reglerne, så er det min mor! …Det lød forkert. Altså, jeg gør det for hendes skyld, ikke fordi hun står som djævlen på min skulder og lokker mig i fordærv. Okay, videre: I dag er det mors dag. Og som så mange andre mødre laver min mor den bedste mad i verden. Uheldigvis er hendes køkken én stor øjebæ. Det er brunt og orange (på den utroligt ikke-retro måde), det er definitionen af upraktisk og mørbanket, og der er ikke i nærheden af nok plads til alt mamas habengut. Lyset i loftet er et godt minut om reelt at tænde, hvilket er møgirriterende, når man prøver at lokalisere noget spiseligt midt om natten, ovnlågen kan ikke lukkes ordentligt, og der kommer nærmest intet vand ud af vandhanen. Min mor har ønsket sig et nyt køkken i 13 år. Siden dagen vi flyttede ind. Og hvis det ikke var, fordi hun var min mor, så havde hun nok haft råd til det nu. Men så skulle min søster giftes, så døde mit køleskab og så min computer, jeg rykkede til Sjælland og min søster ditto, og det var dyrt og har medført flere sidst-på-måneden-overførsler, end jeg tør indrømme. Der har været familieferier og nyt tøj og togture hjem til Jylland. Og mor har klaret regningen gang på gang. Så derfor bruger jeg nu min bloggermagt, hvor begrænset den end må være, til at bede jer om en tjeneste. Ikke for min skyld, men for min mors. Min søde, vidunderlige mor, som altid er der og aldrig kræver noget retur. Dette er mit ydmyge forsøg på at give hende noget alligevel. Jeg ved ikke, om I er nok derude til at gøre en forskel, men jeg kan ikke lade være med at håbe lidt. For hun har edderbankeme fortjent det. Min mor er med i Invitas konkurrence om Danmarks grimmeste køkken. Alt, jeg beder om, er at I klikker lige her og giver damens grimme, grimme køkken max antal negative tommelfingre. Det kræver ingen oprettet profil eller den slags, så det er lynhurtigt gjort. Man må stemme dagligt, hvilket I selvfølgelig er enormt velkomne til at gøre, men ellers er et engangsklik rigeligt til at løfte humøret på både mig og Frode. (Min mor har 1000 kælenavne. Frode er mit yndlings.) På forhånd takkekrammer, undskyld jeg er så dobbeltmoralsk og glædelig mors dag til jer og jeres mødre! Læs mere

April 2012

Jeg er kun et par dage for sen på den med det her indlæg, måske lærer jeg det alligevel en dag!

I april 2012…

…Flashede jeg hele to outfits. Et i rarhedsmaxikjole og et med meget uheldigt mormor-hår.

Grinede jeg af fjollede, kinesiske firmaer, der troede, jeg var idiot, og byggede deres marketingstrategi på Google translate.

Læs mere

Dårligt-humør-gå-væk-test

Jeg er stadig i dårligt humør. Irriterende, irriterende. Især fordi jeg ikke ved hvorfor, og derfor heller ikke har nogen idé om, hvordan jeg skal fixe det. Måske er det, fordi det er fredag, og jeg ingen planer har? Måske er det, fordi vi nærmer os den første, og jeg stadig ikke har hørt fra SU-kontoret? Måske er det, fordi jeg

Læs mere

Marts 2012

Hold kæft, hvor er jeg bare uendeligt dårlig til at huske de her opsummeringsindlæg. Og de er ellers så hyggelige! I marts 2012:

…Viste jeg min krøller ordentligt frem på adskillige opfordringer…

…Nød Frank og jeg solskinnet med bl.a. The Hunger games

…Flashede jeg sko fra

Læs mere

Spørgerunde

Der er kommet en hel del nye læsere til de sidste par måneder, hvilket jeg selvfølgelig er jublende begejstret for (velkommen!), men samtidig har jeg en tendens til at bruge bloggen lidt dagbogsagtigt og på den måde forvente, at alle folk er in the loopomkring alt i mit liv… Hvilket er ret usandsynligt.

Så derfor: Den evigt populære spørgerunde!

Læs mere

Angående kommentarer

Billedet er hundrede procent uden relevans, jeg elsker bare Allison. Hun er så deliciously strange.

Okay, i princippet er indlægget vel angående kommentarer på kommentarer.

Jeg prøver meget forsigtigt at formulere mig, så jeg ikke jokker nogen(s kommentarer) over tæerne, skulle det alligevel ske, så stik mig bare en verbal lussing nedenfor. Here

Læs mere

Att: Laila

Att: Laila

Jeg går ud fra, det er uundgåeligt, at der er et råddent æble eller to imellem, som bloggen får flere læsere. Som regel ser jeg bort fra hater-kommentarer og bizar opførsel, (som fx vedkommende, der fandt det nødvendigt at fuske med min nyt-blognavn-afstemning, så resultatet var ren negaivitet,) men det her er bare for mærkeligt.

Læs mere

Nyt blognavn pt. 2

Det eneste, der tilsyneladende er konsensus om ovre i kommentarfeltet til indlægget om bloggens navn, er, at I vil have mere Frank. Og at bloggens nye kategori skal være Personal. Det skulle ikke være så svært at efterleve.

Men bloggens nye navn er stadig oppe i luften. Efter nogen overvejelse har jeg besluttet at droppe Miriams Brok som valgmulighed. Selvom

Læs mere