Kommentarer (16)

  • Til dig med barnet der ligner sin far: hvis det stadig er en baby, kan det snildt ændre sig. Der er en biologisk fidus i at børn ligner far mest i starten, da han så identificerer sig mere med barnet og er mere villig til at tage sig af det og moderen. Det er ren hulemandsteori 😉

  • Dig med datteren der ligner sin far, der GØR de fleste pigebørn når de er babyer. Måske er det noget ur-menneske noget, så humlebier-far ikke skulle dræbe afkommet ? Min datter lignede min mand og min søn lignede mig, nu ligner de begge mig, så ro på mulle ?

  • Til dig med skægstubbe – det er heeeelt almindeligt. Mine veninder og jeg plejer at joke om hvordan den første tittede frem lige på klokkeslettet til de 30 ?

    • Bare vent til I bliver midt i 40’erne. Så vil I savne dengang I kun var lidt plaget af skægstubbe ??

  • Til dig med den ekstra uge ferie.
    Hvor er det dejligt med en ekstra uge, men må desværre sige, at det nok bliver fundet ud af senere.
    Hvert år bliver alt ferie, løn mm afstemt og dobbelt tjekket ifm årsregnskabet.
    Du skal være ekstra heldig, hvis de ikke finder ud af det der.
    Hilsen én, som tidligere har siddet i en lønafdeling og dobbelt tjekket og afstemt ferier for ansatte i en større virksomhed ; )

  • Der findes op til flere sider på nettet, hvor man kan ser IG-stories, hvis profilen er offentlig, uden at det kan ses, at man har set dem.

    Og holy mother-f***ing shit, den med faren der ikke er død! Lyder helt vanvittigt.

  • Min datter (3 mdr), ligner også sin far. Det passer mig nu fint, selvom hun er en lille lyshåret fis frem for latina ?
    Og dig med den gravide mave. Jeg brød mig ikke om at være gravid, klistrede altid et smil på overfor folk. Så længe du er bevist om at mærke ham dagligt. Ligeledes er det også først nu her, at jeg virkelig elsker mit barn, sådan helt ned i maven sommerfugle. Ting tager tid <3

  • Til dig med den “irriterende” søn i maven: Du er på ingen måde alene med dine tanker! Tror det er mere normalt end man lige går og tror og forventer, vi hører bare ikke så mange sige det højt…
    Da jeg var gravid med min søn og han sparkede, fik jeg kvalme, følte mig klam og følte mig overtaget af en alien, og det blev et kæmpe irritationsmoment og kunne bestemt ikke se der fede ved at være gravid…

  • Til dig med veninden der er jordmoder (og alle andre der har venner der bryder deres tavshedspligt) : sig det til dem først. Alt andet er tarveligt. Hvis du bare melder hende, bliver det muligvis dig hun går til for trøst, og så har du sat dig selv i en rigtig træls situation. Måske hun slet ikke har tænkt over at hun bryder den. Og hvis hun er bevidst om det, synes jeg du skal sige “hvis du ikke stopper, så melder jeg det altså, for det er ikke ok!”.

  • Dig med den trælse mor – jeg ved præcist hvordan du har det!
    Desværre er jeg bange for at min datter har det på samme måde med mig….

Der er lukket for kommentarer.